Skanderborg

 
 

Lokalcenter Tjørnehaven

Søndergade 29
8464 Galten

Tlf. 8794 8400

EAN nr. 5798005720980

Lokalcenter Tjørnehaven  er et ældrecenter, centralt beliggende i Galten by.

Centret blev efter endt ombygning indviet i 1994.

Boligerne på Tjørnehaven er almennyttige ældreboliger, der udlejes efter gældende regler.

Deres behov for hjælp til personlig pleje og praktisk bistand i alle døgnets timer, vurderes i et samarbejde mellem Dem, Deres kontaktperson  og Skanderborg Kommunes visitationsteam.

Hjælpen tildeles ud fra Skanderborg Kommunes Serviceniveau.

Selvtræning

Der er mulighed for selvtræning på Tjørnehaven på følgende tidspunkter:

Mandag - fredag kl. 07.00-09.15
Mandag - fredag kl. 15.00-18.45
Lørdag - søndag kl. 09.00-15.00

Selvtræningen afvikles i 45 minutters intervaller med fem deltagere på hvert hold.


Vis stort kort

Tjørnehavens boliger

På Tjørnehaven er der 54 boliger, som fordeler sig således:
17 to-rums boliger i haven
11 to-rums boliger i lokalcentret
26 et-rums boliger i lokalcentret

Boligerne i haven er rækkehuse, som er bygget  hhv. i 1994 og 2002. De indeholder stue og køkken ud i et, soveværelse, badeværelse og entré.

Der er til husene en lille terrasse og små bede, og husene er placeret med udsigt til Tjørnehavens fælles haveanlæg.

Husene er ældre og handicapvenlige og er på hhv. 70,6 og 67,8 m2 inkl. et lille redskabsskur.

To-rums boligerne på Tjørnehaven er etableret i 1994 og beliggende på 1. sal. Størrelsen varierer fra 50 til 84 m2 og er ældre og handicapvenlige. Enkelte af lejlighederne har altan. 

Et-rums boligerne indeholder stue, badeværelse, te-køkken og entre. Disse boliger er forbeholdt borgere med specielle fysiske, psykiske eller sociale behov.

Fællesarealerne er indrettet til administration, aktivitetscenter, køkken og Café, hjælpemiddelcentral, ergo- og fysioterapi, frisør, døgnpleje og fælles lokaler.

Endvidere er her en festsal, som beboerne kan låne til egne arrangementer efter nærmere aftale.

Haveanlægget er tilgængelig for alle og prydes af en stor græsplæne, flisebelagte havegange, blomsterbede en voliere med småfugle og et springvand.

Der er bænke rundt i haven, så der er god mulighed for at være udendørs, når vejret tillader det.

Caféens dejlige terrasse med havemøbler og parasoller kan ligeledes benyttes.

Tildeling af bolig

For at få tildelt en bolig på Tjørnehaven, skal man have udfyldt et ansøgningsskema samt været visiteret dertil.

Begge dele sker gennem Skanderborg Kommunes visitations team.

Visitator Kim Henriksen kan kontaktes på tlf. 8794 7429 alle hverdage mellem kl. 8.00 - 9.00 og  kl. 12.00 - 12.30.

E-mail: kim.henriksen@skanderborg.dk