B.3 Tøjvask
Ydelsen
Lovgrundlag
- Lov om Social Service § 83.
Formål med ydelsen
- At borgerens tøj og linned bliver holdt rent i samarbejde med borgeren.
Hvem kan modtage ydelsen
- Borgere, der på grund af midlertidig eller varig nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv er i stand til at varetage ydelsen eller dele heraf.
Ydelsens omfang
- Tøjvask tilbydes som udgangspunkt en gang om ugen.
- Ved særlige hygiejniske problemer kan tøjvask tilbydes oftere.
Ydelsens indhold
- Hjælp til tøjvask i borgerens eget hjem eller i vaskeri tilknyttet borgerens egen bolig.
- Hjælp til at sortere tøjet og komme det i maskinen.
- Hjælp til at hænge tøjet op.
- Hjælp til at tage tøjet ned.
- Hjælp til at komme tøjet i tørretumbler.
- Hjælp til at ligge tøjet sammen og på plads.
- Hjælp til renholdelse af kropsbårne hjælpemidler.
Hvad indgår ikke i ydelsen
- Rulning/strygning.
- Vask efter gæster og hjemmeboende børn.
- Vask i hånden.