Skanderborg

 
 

Projekt Brobygning mellem A-kasser og Jobcenter

- et projekt under Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

Projektet er et 2-årigt forsøgsprojekt, som startede den 1. oktober 2010. Projektet er som LBR-projekt uafhængigt af både Jobcenter Skanderborg og A-kasser.

Projekt Brobygnings primære formål er at forbedre samarbejdet omkring og indsatsen i forhold til sygemeldte forsikrede ledige. 
Dette skal ske ved at bygge bro mellem projektpartnerne Jobcenter Skanderborg og A-kasser, som har medlemmer i Skanderborg Kommune.

Gennem et forbedret samarbejde ønsker man at forkorte sygedagpengeforløbet for sygemeldte forsikrede ledige, samt sikre at et forøget antal af disse bliver selvforsørgende.
Projektets samarbejdstiltag skal sikre det bedst mulige forløb for sygemeldte forsikrede ledige.
Man vil hermed sikre, at disse får de bedste muligheder for at komme igennem deres sygemeldingsforløb og for at opnå selvforsørgelse.

Projektets aktiviteter

  • afprøvning af forskellige samarbejder mellem Jobcenter Skanderborg og A-kasser omkring målgruppen
  • opfølgning på resultater af igangsatte samarbejder 
  • om muligt at implementere de mest succesfulde samarbejder efter projektperiodens slut 

For projektets aktuelle aktiviteter - se rubrikken "Læs mere"
øverst til højre. 

Projekt Brobygning mellem A-kasser og Jobcenter

Hvem er med i projektet?

A-kasser:
Alle A-kasser er velkomne.

Jobcenter Skanderborg:
Afdeling for Arbejdsmarkedsfastholdelse (som beskæftiger sig med sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension) og Afdeling for Arbejdsmarkedsservice (som beskæftiger sig med forsikrede ledige).

Kontakt Projekt Brobygning

Er du A-kasse medarbejder eller jobcentermedarbejder og har du et ønske om et konkret samarbejde?

Du er velkommen til at kontakte projektleder Tine Høisgaard Jørgensen for at høre, hvilke tiltag vi er i gang med, eller for at bidrage til projektet med dine meninger og idéer. 

Projektet har kontor i Jobcenter Skanderborg og i A-kasser.  

Projekt Brobygning mellem A-kasser og Jobcenter

Nyheder

Allerseneste nyhed:

Invitation til en meget spændende konference – sæt X i kalenderen allerede nu!

Medarbejdere fra alle A-kasser som arbejder med:
- sygemeldte ledige
- ledige som kommer fra en sygemelding eller
- ledige som er eller kan komme i ”fare” for at blive sygemeldt - og medarbejderne i Jobcenter Skanderborg (i afdelingerne Arbejdsmarkedsfastholdelse og Arbejdsmarkedsservice)
er inviterede til en spændende fælles konference tirsdag d. 06-09-11 kl. 09.00-15.30. (Se invitationen under kategorien: ”Læs mere”, øverst til højre på siden).

Temaet er:
Hvordan kan A-kasser og jobcenter Skanderborg forbedre samarbejdet ift. sygemeldte forsikrede ledige og ledige som kommer fra sygdom eller er i ”fare” for at blive sygemeldt?
Konferencen tager udgangspunkt i den nye hvidbog for projektet, som 11 medarbejdere fra A-kasser og Jobcenter Skanderborg netop har afsluttet arbejdet til.
(Se denne under kategorien: ”Læs mere”).

Praktisk Info: LO og Jobcenteret betaler for medarbejdere tilknyttet deres organisation. Øvrige organisationer bedes betale et mindre deltagerbeløb for deltagende medarbejdere.

Se program her.

NYT - NYT: Såkaldt pixi (et lille hæfte om, hvordan A-kasser og Jobcenter kan samarbejde)

NB. Regler for A-kassernes vurdering af rådighed (samt beslutningsreferat fra konferencen) vil blive lagt ud på hjemmesiden efter konferencen.



Hvidbog - Oplæg til forbedret samarbejde mellem A-kasser og Jobcenter Skanderborg

To fokusgrupper er nu kommet med konkrete, spændende forslag til samarbejdstiltag, som Projekt Brobygning kan sætte i søen. Læs mere i selve Hvidbogen (Klik på linket: ”Hvidbog - med forslag” øverst til højre på siden).

Fokusgrupperne har haft deltagere fra henholdsvis: 3F Søhøjlandet (Faglig afdeling), HK Østjylland (Job og Vejledning), Dansk Metal Skanderborg-Odder (A-kassen), KRIFA Århus (A-kassen), ASE Århus (A-kassen) samt 6 medarbejdere fra Jobcenter Skanderborgs afdelinger for henholdsvis sygedagpenge og forsikrede ledige (afdeling for arbejdsmarkedsfastholdelse og afdeling for arbejdsmarkedsservice).

Du er altid velkommen til at kontakte projektlederen hvis du har kommentarer eller gode idéer.