Før jeg bygger
Her kan du læse om, hvad du skal gøre, inden du kan begynde at bygge.
Skal jeg ansøge eller anmelde?
Du skal som udgangspunkt altid søge om tilladelse til et nyt byggeri, med mindre der er tale om garager, carporte, udhuse, drivhuse overdækkede terrasser og lignende bygninger med et areal på højst 35 m2. Ved sammenbyggede enfamiliehuse er arealet dog 20 m2.
Byggeriet må ikke være i strid med gældende lovgivning, deklaration, lokalplan eller vedtægter.
Byggerier kan opdeles i forskellige kategorier alt efter, hvad du ønsker at bygge.
Småbygninger som f.eks. garager, carporte, udhuse drivhuse overdækkede terrasser mellem 35m2 men under 50m² skal du anmelde og have tilladelse til at bygge, inden du går i gang med at bygge. Ved sammenbyggede enfamiliehuse er arealet dog 20 m2.
Disse opdelinger gælder også ved tilbygninger til småbygninger, hvor det er det samlede areal efter tilbygningen, der er afgørende.
Du kan læse mere om reglerne for småbygninger her: Byggeri uden anmeldelse eller ansøgning
Du skal søge en byggetilladelse til alle større byggerier.
Kommunen er bygningsmyndighed
Det er kommunen, som behandler byggesagerne og beslutter, om du kan få en tilladelse.
Du skal derfor sende en ansøgning om byggetilladelse eller anmeldelse af et byggeri til Byg & Ejendom, Skanderborg Kommune.
Hvad gælder for min ejendom?
Inden du går igang med dit byggeri, kan du have behov for at indhente oplysninger på flere forskellige forhold omkring byggeriet.
Du skal være særligt opmærksom på, om der gælder særlige forhold for din ejendom, som kan have betydning for udførelsen af ombygning eller nyt byggeri.
Dansk
English
Deutsch