Skanderborg

 
 

Hurtig byggesagsbehandling

Skanderborg Kommune vil nu tilbyde hurtig byggesagsbehandling. Det er dog en betingelse, at ansøgeren på forhånd har tjekket, at ansøgningen er fyldestgørende og ikke kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder eller afdelinger.

Hvis der kræves andre tilladelser eller dispensationer, skal disse foreligge inden ansøgning om hurtig byggesagsbehandling.

Alle ansøgere får mulighed for at få behandlet deres byggeansøgning indenfor 10 arbejdsdage såfremt følgende er opfyldt:

  1. at ansøgningen er omfattet af BR 10 kap. 1.3.1.
  2. at nedenstående tjekliste er gennemgået og udfyldt. Kravene skal være opfyldt og alle relevante dokumenter medsendt.
  3. at tjeklisten medsendes ansøgningen om byggetilladelse.
  4. at byggearbejdet overholder byggeretten og er i overensstemmelse med oplysningerne i BBR-registret.
  5. at der foreligger eventuelle nødvendige tilladelser eller dispensationer fra andre afdelinger eller myndigheder, inden der ansøges om hurtig byggesagsbehandling.

BR 10 kap. 1.3.1

Ansøgninger om byggetilladelse efter BR 10 kap. 1.3.1 omfatter: enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger til disse, samt garager, carporte, udhuse, drivhuse o.l. bygninger på over 50 m².
Anmeldelsessager er ikke omfattet af ordningen.

Fuldt belyst og dokumenteret ansøgning

I tjeklisten kan du se, hvilke oplysninger og tegningsmateriale m.v. du skal medsende, for at ansøgningen er fuldt belyst og dokumenteret. Du skal også medsende den underskrevne tjekliste.

Du kan se tjeklisten her (nyt vindue)

Hvis ansøgningen ikke er fuldt belyst og dokumenteret, vil den først komme i kø til byggesagsbehandling når ansøgningen er fyldestgørende. Den vil dermed blive behandlet på lige fod med øvrige byggeansøgninger, hvor der vil være længere sagsbehandlingstid.

Det er derfor vigtigt at du som ansøger har tjekket at alle relevante oplysninger er medsendt din ansøgning.

Bemærk

Byggesager som overholder byggeretten efter BR 10, kap. 2, kan efter Forvaltningslovens § 19, være omfattet af regler om forudgående partshøring. I disse sager er 10 dages reglen ikke gældende.