Bolig- og aktivitetstilbud for personer med sindslidelse
Skanderborg Kommune har en bred vifte af tilbud til voksne med sindslidelse. Vi tilbyder bosteder med døgndækning, bofællesskaber med og uden døgndækning samt bostøttemuligheder til den enkelte, og har dermed et passende tilbud til borgere med enhver form for sindslidelse.
Skanderborg Kommune har 1 botilbud, 3 bofællesskaber og 7 dagtilbud. Vi ønsker herved at kunne tilbyde borgere med sindslidelse en passende selvstændig bolig med mulighed for støtte, aktivitet og socialt samvær.
I både bo- og dagtilbuddene understøttes den enkeltes livskvalitet og der arbejdes med at træne og styrke den enkeltes mulighed for at tage vare på egen tilværelse.
I dagtilbuddene er der mulighed for beskyttet beskæftigelse i produktionsværksteder, samt mulighed for at deltage i samværs- og aktivitetstilbud.
I menuen til venstre kan du klikke dig ind på de forskellige tilbud, som vi tilbyder voksne med sindslidelse.
Dansk
English
Deutsch