Hjælp til at kommunikere
Her kan du læse om, hvilke muligheder der er for at få hjælp til at kommunikere, hvis du har svært ved at tale, høre, se eller læse.
Hvad er et kommunikationshjælpemiddel?
Et kommunikationshjælpemiddel omfatter særlige informationsteknologiske hjælpemidler, som er produkter, der er udviklet med henblik på at afhjælpe en nedsat kommunikationsevne.
Den nedsatte kommunikationsevne kan skyldes væsentlig nedsat tale-, høre-, syn-, eller læse/skrivefunktion (ordblinde), eller være en følge af et fysisk handicap.
Eksempler på kommunikationshjælpemidler:
- Kommunikatorer
- Talesyntese
- Særligt udformede mus og tastaturer
- IT rygsæk til ordblinde
- Særlige kommunikationsprogrammer og scanningsprogrammer til computere
- Øjenstyringsudstyr
Ansøgning og bevilling
Hvis du ønsker at ansøge om et kommunikationshjælpemiddel/ særligt informationsteknologisk hjælpemiddel eller har brug for rådgivning og vejledning, kan du henvende dig Fagsekretariatet for Ældre og Handicap, som vil behandle din ansøgning eller sende den videre til Center for Syn og Hjælpemidler.
(Se kontaktoplysninger under den blå boks til højre).
Hjælpemidlet bevilges som udlån.
For at kunne få bevilget et kommunikationshjælpemiddel, er det en betingelse, at du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og:
- At kommunikationshjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne
- At kommunikationshjælpemidlet er en væsentlig lettelse i dagligdagen eller
- At kommunikationshjælpemidlet er nødvendigt for, at du generelt kan få eller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet.
Lovgrundlag
Serviceloven § 112
Se Bekendtgørelse af lov om social service (nyt vindue)
Dansk
English
Deutsch