Skanderborg

 
 

Pasning af nærtstående

Ønsker du at passe en nærtstående i hjemmet, kan kommunen ansætte dig med løn i op til seks måneder. Du skal være pårørende, f.eks. barn, ægtefælle, samlever eller forældre. Din tilknytning skal være så tæt, at det er oplagt, at pasning og omsorg varetages af dig.

Din nærtstående skal have betydelig, varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og lidelsen vurderes til at være langvarig.

Krav for ansættelse
 

  • alternativ til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet
  • plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde

Ansættelse af pårørende til pasning af nærtstående kan kun ske en gang. Der er ikke mulighed for, at andre pårørende efterfølgende kan ansættes. Der skal være enighed imellem parterne om pasningen, og kommunen skal vurdere, at der ikke er noget afgørende, der taler imod ansættelse.

Ansættelsesforhold

Som pårørende ansættes du af den kommune, hvor din nærtstående bor. Kommunen har arbejdsgiveransvaret, og der indgås en ansættelsesaftale. Lønnen reguleres årligt.

Ansættelsesperiode

Ansættelsen kan højst vare seks måneder. Hvis der aftales en kortere periode, kan dette ikke efterfølgende ændres.

Ansættelsesperioden kan opdeles i to perioder af indtil tre måneders varighed. Hvis perioden er på mindre end tre måneders varig, kan dette ikke efterfølgende ændres.

Orlov til pårørende

Du skal have tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne benytte dig af muligheden for at passe en nærtstående. Du har ret til orlov fra dit arbejde i den periode, hvor du er ansat.

Lovgrundlag

Servicelovens § 118 (se hele serviceloven under menupunktet links)