Ansøgning og sagsbehandling
Bor du i Skanderborg Kommune og har behov for en ydelse eller et tilbud for personer med handicap og/eller sindslidelse, skal du henvende dig ved Skanderborg Kommune (se kontaktoplysninger under den blå boks til højre).
Ved behandlingen af en ansøgning vil sagsbehandleren vurdere dit behov for støtte – både med hensyn til indhold og omfang, og om du kan godkendes til ydelsen/tilbuddet.
Sagsbehandleren vil også hjælpe med at afklare, hvilket tilbud der er det rette.
Ved behandlingen af en ansøgning lægges der vægt på:
- At du som udgangspunkt medvirker ved behandlingen af din sag.
- At der i sagsbehandlingen samarbejdes med alle relevante parter.At der tilbydes en faglig forsvarlig løsning, som påvirker dit liv mindst muligt.
- At det indgår i afgørelsen, at indsatsen så vidt muligt skal ske så tæt på dit nærmiljø som muligt.
Du får en skriftlig afgørelse, som indeholder oplysninger om formålet med indsatsen, den bevilgede indsats, den forventede varighed og eventuelle andre særlige forhold.
Dansk
English
Deutsch