Skanderborg

 
 

Skovby Nygaard

Skanderborg Kommune planlægger en ny spændende og grøn bydel mellem Galten og Skovby. 

Illustration fra strukturplanen

Byområdet ønsker at skabe en bedre sammenhæng mellem Galten og Skovby. Hermed ikke sagt, at byerne helt vokser sammen.
Der bliver nemlig en grøn landskabskile på ca. 15.000 m2 ned gemmem det nye område.
Den grønne kile skaber forbindelse til det store idrætsområde ved Klank hallen, områdets skoler og institutioner og stien mod Galten midtby.
Mod nord bliver der mulighed for en sti til naturområderne ved Lyngbygård Ådal.

Den nye bydel, der på sigt vil kunne rumme mellem 450 - 500 boliger, ligger med let adgang til offentlige transportmuligheder og det overordnede vejnet og indenfor 15 minutter fra Århus.

Der er i maj 2011 vedtaget en Strukturplan og en Kvalitetsmanual for området.
Herefter kan der udarbejdes lokalplaner for de første etaper og dermed vil der formentlig allerede i år kunne sælges de første grunde i området.

Der kan læses mere om boligprojektet på denne hjemmeside http://skovbynygaard.dk  

Rum for motion og sundhed

Der er nedsat en lokal styregruppe som arbejder mere konkret med, hvordan den grønne kile i det nye byområde kan indrettes og supplere de muligheder, der allerede er for at dyrke motion og rekreation i byen.
Arbejdet vil også omfatte indretningen og anvendelsen af de eksisterende grønne rum i Galten-Skovby.

 


Direkte sti til denne side: www.skanderborg.dk/skovbynygaard