Skanderborg

 
 

Folkeoplysningsloven

Folkeoplysningsloven "skal med respekt for forskellige holdninger sikre offentlige tilskud m.v. til den frie folkeoplysende virksomhed, der bygger på fællesskab og de enkelte initiativtageres idégrundlag."
Folkeoplysningsloven lægger rammen for de frivillige foreningers ret til offentlige lokaler og tilskud, men stiller også krav til foreningernes indhold og vedtægter.

Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening lever op til betingelserne for at modtage tilskud efter loven. Det er også folkeoplysningsudvalget, der sætter retningslinjerne for, hvordan tilskuddet fordeles.

Loven definerer folkeoplysning som fritidsaktiviteter i frivillige foreninger med medlemsindflydelse, aktivt medlemskab og et forpligtende fællesskab. Det er sådanne begreber, der adskiller den frivillige forening fra den kommercielle forening, hvortil der ikke ydes offentlige tilskud.