Skanderborg

 
 

Folkeoplysningsudvalgets anlægspulje

Folkeoplysningsudvalget råder over en ikke-lovpligtig anlægspulje. Til puljen er der knyttet en række principper, der indgår i udvalgets bedømmelse og ligger til grund for en eventuel bevilling. 

Puljen prioriteres ud fra følgende:

  • Efter Folkeoplysningsudvalgets eget initiativ
  • Efter konkret ansøgning
  • Pludseligt opstået behov af særlig økonomisk belastende karakter
  • Forbedring og/eller renovering af eksisterende anlæg, der er økonomisk belastende, og som ikke er omfattet af Kommunens forpligtelser under Folkeoplysningsloven
  • Projektering og etablering af nye anlæg

Den tildelte pulje kan søges af folkeoplysende foreninger, der udøver aktiviteter på eller i

  • klub/foreningsejede anlæg
  • selvejende institutioner eller
  • kommunale anlæg

Ved tildeling fra denne pulje forudsættes indhentet de nødvendige tilladelser, fx miljø- eller byggetilladelser, samt lavet aftale omkring de afledte driftsudgifter som den eventuelle etablering måtte påføre ejer/kontraktholder.

Ved behandling af ansøgninger lægges der vægt på

  • et klart og tydeligt budget
  • en ikke-uvæsentlig egenfinansiering
  • at ansøgningen underbygges af konkrete indhentede tilbud
  • at tilskuddet kommer børn- og unge-medlemmer til gode

Ansøgninger modtages løbende. Standardskema benyttes ikke. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af dokumentation for udgifternes afholdelse.

» Læs mere om frister m.v. (åbner nyt vindue)

Sekretariatsfunktion

Chefkonsulent Jesper Simonsen - Tlf.: 8794 7812, e-mail jesper.simonsen@skanderborg.dk