Skanderborg

 
 

Det Børnekulturelle netværk Skanderborg

Det Børnekulturelle netværk Skanderborg er en bredt sammensat gruppe med repræsentanter fra Fagsekretariatet Kultur og Borgerservice, Skanderborg Museum, Kulturhuset i Skanderborg, Skanderborg Bibliotek, skolerne i kommunen, daginstitutioner m.fl.

Baggrund

Børnekulturen skal stå stærkt i Skanderborg Kommune og være med til at tegne kommunes kulturelle profil. Arbejdet skal medvirke til at sikre at alle børn og unge i løbet af deres opvækst stifter bekendtskab med så mange forskellige kunstneriske og kulturelle udtryksformer som muligt.

Formål

  • Netværket har til formål at øge forståelsen for børnekulturen og samarbejde indenfor børnekulturområdet.
  • Netværket skal hele tiden søge at udvikle nye tilbud og aktiviteter målrettet institutions- og fritidslivet.
  • Netværket skal fremme koordinering mellem de institutioner og grupper, der udøver en kulturel indsats for børn og unge.
  • Netværket skal være med til at sikre kvalitetstilbud og aktiviteter med fokus på læring og formidling gennem oplevelser og dermed nye erkendelser til videre kulturel dannelse gennem hele opvæksten.
  • Netværket skal medvirke til at understøtte og opfylde de mål og den udviklingsplan, som Skanderborg Kommune sætter for det børnekulturelle område.

Sammensætning

Det Børnekulturelle Netværk Skanderborg består af en repræsentant fra Fagsekretariatet Kultur- og Borgerservice, Skanderborg Museum, Kulturhuset i Skanderborg, Biblioteket, folkeskolen og daginstitutioner og ungeområdet.

Netværket er åbent for alle, der arbejder engageret og professionelt med det børnekulturelle område.

Koordinator og formand for Netværket er den for enhver tid tilknyttede Kultur- og Fritidskonsulent. Formanden er ansvarlig for indkaldelse til møder og udsendelse af dagsorden samt referat.

Opgaver

Det er Netværkets ansvar at bidrage til at børn møder kvalificerede, dynamiske kunstneriske og kulturelle udfordringer for derved at styrke deres personlige identitet kreativitet og kvalitetsbevidsthed.

  • Netværket ønsker at bidrage til at alle voksne som arbejder med børn i dagplejen, børnehaver, skoler og Sfo samt klubbe,r kan deltage i forskellige workshops med kultur og kulturfrembringelse som omdrejningspunkt. Kultur for med og af børn og unge.
  • Netværket fokuserer på tilbud, der fremmer den enkeltes muligheder, kreativitet og udfoldelse med udgangspunkt i forudsætninger og styrker.
  • Netværket fokuserer på at samarbejde med professionelle fagpersoner inden for de kunstneriske fag.
  • Netværket koordinerer og sørger for samlet synliggørelse af aktiviteter i skolernes ferie.
  • Netværket er sparringspartner i forhold til kommunens kultur- og fritidskonsulent.

Tidsramme

Netværket holder møde ca. en gang i kvartalet. I 4. kvartal indeholder mødet et evalueringsmøde med henblik på handlingsplan for det kommende kalenderår.

Derudover inviteres til ét årligt inspirationsmøde/ faglig dag i 2.kvartal.

Økonomi

Fagsekretariatet Kultur- og Borgerservice bevilger årligt et rådighedsbeløb.

Kommunikation

Børnekultur arbejdet formidles på Skanderborg Kommunes hjemmeside.

Netværket skal medvirke til at udvikle synliggørelsen af børnekulturen samt viderebringe relevante informationer til medlemmernes repræsentative områder.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Benedikte Andersen, Fagsekretariatet Kultur og Borgerservice på tlf 8794 7817 eller per e-mail på benedikte.andersen@skanderborg.dk