Andre kulturinstitutioner
Den Selvejende Institution Bio Huset, Galten
Biohuset i Galten er en foreningsdrevet biograf med ca 50 frivillige. Skanderborg Kommune yder Biohuset driftstilskud og ejer de bygninger biografen har til huse i.
Biohuset blev etableret som forening i 1994. Inden da havde bygningen siden midten af 1950´erne været hjemsted for en privatejet biograf. I 1995-1996 gennemgik huset en større ombygning og modernisering. Det betyder, at Biohuset nu er på forkant med den tekniske udvikling og kan sikre publikum en tidssvarende filmoplevelse.
Biohuset danner desuden ramme om koncerter, foredrag og udstillinger og du kan ved henvendelse leje et af husets mødelokaler.
Kulturhuset, Skanderborg
Kulturhuset i Skanderborg, der er tegnet af arkitektfirmaet Kjær & Richter, stod færdig i 1998. Huset ligger i Byparken mellem Adelgade og søen - centralt placeret i byens centrum.
Kulturhuset blev bygget i forlængelse af det dengang eksisterende bibliotek og fremstår i dag som en helhed, hvor biblioteket og Kulturhuset deler faciliteter i form af fælles hovedindgang og foyerområde.
Kulturhuset danner desuden ramme for også en café og en biograf - Biografen i Kulturhuset (åbner nyt vindue). Huset er tænkt som hele kommunens hus med et bredt spekter af faciliteter og tilbud til kommunens borgere.
Kulturhuset drives af Foreningen Skanderborg Kulturhus, der blev stiftet i 1997 for at forberede Skanderborg Kommunes overdragelse af ansvaret for driften af Kulturhuset.
I 2009 blev der udarbejdet en helhedsplan for Kulturhuset. Helhedsplanen blev politisk godkendt af Skanderborg Byråd den 29. april 2009.
» Hent Helhedsplan for Kulturhuset i Skanderborg (pdf. - nyt vindue)
Dansk
English
Deutsch