Skanderborg

 
 

Biografer

I Skanderborg Kommune findes i alt tre biografer, der alle støttes af Skanderborg Kommune. Det er Biografen i Kulturhuset i Skanderborg, Biohuset i Galten og Ry Biograf.

Alt i alt yder 300 borgere en frivillig indsats og sørger for, at der stort set hver dag året rundt vises film i de tre biografer. 

Biografen Kulturhuset (åbner nyt vindue)
Biografen Kulturhuset er den største og yngste af de tre biografer. Park Bio, som den hed frem til sommeren 2010, blev indviet samtidig med Kulturhuset i 1998. Biografen har 144 siddepladser samt plads til kørestole.

Biohuset i Galten (åbner nyt vindue)
Biohuset i Galten ligger på Torvet, hvor der har været biograf siden midten af 1950’erne. Huset drives af en forening og 70 frivillige. I dag danner det ramme om mange forskellige kulturelle aktiviteter. Biohuset har i alt 102 siddepladser.

Ry Biograf (åbner nyt vindue)
Ry Biograf blev bygget i 1917-18 efter tegninger af den kendte arkitekt Hack Kampmann, som også har tegnet Rye Nørskov Gods. Siden 1918 har der været drevet biograf på stedet og i 2006 kunne biografen og dens 85 frivillige fejre 20 års jubilæum.