Landsbysamvirket
Fagsekretariatet for Kultur og Borgerservice arbejder på forskellig vis sammen med landsbyerne og har pt. en medarbejder tilknyttet Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune.
Formål og opgave
Landsbysamvirket er paraplyorganisation for landsbyerne og det åbne land i Skanderborg Kommune.
Landsbysamvirket fordeler efter politisk vedtagne principper puljemidler til udvikling af landsbyerne i Skanderborg Kommune.
I forlængelse af kommuneplanprocessen 2009 blev der oprettet en såkaldt landsbypulje på kr. 250.000. Puljen administreres af Landsbysamvirket i Skanderborg Kommune og kan søges af foreninger, råd og organisationer i Skanderborg Kommune. Puljen kan ikke søges af enkeltpersoner eller enkeltvirksomheder.
» Læs mere om puljen og hvordan du søger midler herfra
Landsbysamvirket har til formål og opgave
- at fremme levende landsbyer og liv på landet
- at udgøre et kontaktforum mellem landsbyerne og Skanderborg Kommune og andre myndigheder
- at fremme bæredygtig udvikling af landsbyerne og det åbne land
- at udveksle idéer og erfaringer vedrørende landsbyforhold generelt
- at bidrage til udformning af generelle retningslinjer, bl.a. vedrørende fysisk planlægning m.m.
- at bidrage til det generelle kendskab til landsbyernes forhold
- at udarbejde forslag til udvikling og forbedring af landsbyerne og de åbne landområder
- at arbejde for at sikre de enkelte landsbyers kvaliteter og karakteristika
- at uddele midler på baggrund af en konkret ansøgning og ud fra politisk vedtagne principper.
Landsbysamvirket er i forhold til Skanderborg Kommune dialog-, samtale og høringspart i relation til udviklingen i landsbyerne og det åbne land.
Medlemmer
Som medlemmer optages borgere med fast bopæl i Skanderborg Kommune samt repræsentanter for alle lokale foreninger, virksomheder eller organisationer.
Dansk
English
Deutsch