Talentpulje


Skanderborg Kommune har oprettet en årlig pulje til udvikling af talenter inden for områderne musik, teater, dans, kunst og design, multimedie og idræt.

Puljen er rettet mod børn og unge (enkeltpersoner og ikke grupper), bosiddende i eller med tilknytning til Skanderborg Kommune, der vurderes at have særlige forudsætninger/ talenter inden for de ovennævnte områder.

Der kan ydes tilskud til unge i alderen op til 25 år.
En særlig indsats i en tidlig alder kan måske føre frem til eliteniveau eller en professionel karriere.

Tilskud gives fx til

  • relevante kvalificerende undervisningsforløb
  • udvekslingsophold
  • nationale eller internationale kursusophold
  • målrettede/aldersrelaterede træningsforløb

Der ydes som udgangspunkt ikke tilskud til

  • indkøb af instrumenter, rekvisitter m.v.
  • lokale tilbud i kommunale institutioner m.v.

Der tages ikke hensyn til familiens økonomiske forhold.

Et bredt sammensat bedømmelsesudvalg, der vurderes at have særlige faglige forudsætninger inden for de ovennævnte områder, forestår bedømmelsen.

Ved fordeling af midlerne lægger udvalget vægt på følgende:

  • Motiveret ansøgning fremsendt rettidigt, herunder hvorledes ansøger forklarer, hvad der søges til og hvorfor
  • Om ansøger tidligere har modtaget tilskud fra Talentpuljen
  • Dokumentation for opnåede resultater, herunder hvorvidt der er sket fremskridt i.fht. tidligere opnåede tilskud
  • Dokumentation for talent i form af udtalelser fra træner, vejleder m.v.

Der ydes alene støtte til fremadrettede aktiviteter i forhold til ansøgningsfrist.

Udvalgets afgørelse kan ikke ankes.

Ansøgning

Talentudviklingspuljen kan søges to gange årligt – 1. april og 1. oktober.

Puljen kan søges direkte af den enkelte eller ved indstilling fra relevant lærer, instruktør el. lign. Ansøgningen/indstillingen skal motiveres og anbefalinger skal vedlægges. Ansøgningsskeme finder du til højre.

Ansøgning/indstilling sendes med relevant dokumentation til:

Staben for Kultur, Borgere & Planlægning
Adelgade 44
8660 Skanderborg
Tlf.: 8794 7813
e-mail: kulturogfritid@skanderborg.dk


Genvej til denne side: www.skanderborg.dk/talent

 

 
 
 
Feedback
Hjælp os med at blive bedre

Du kan hjælpe os ved at fortælle, hvad du synes om denne side.