Skanderborg

 

Natur-, kultur- og vandreture 

Gå på opdagelse i den storslåede natur og lad de afmærkede stier i skovene og langs søerne lede dig ud på naturskønne ruter, hvor kulturens spor i landskabet går i ét med naturen.

Du kan også benytte dig af et af de mange tilbud som frilufts-, natur- og kulturelskere byder borgere og turister i Skanderborg Kommune og i Søhøjlandet som helhed.

Neden for kan du læse mere om nogle af de mange andre spændende tiltag, tilbud og muligheder.

Sporet i Ejer Bjerge

Vandreture og spor

I Skanderborg Kommune findes der en række afmærkede vandrespor over private lodsejeres jorder i skove eller i det åbne land.
Disse vandrestier eller såkaldte spor, der er etableret i et samarbejde mellem forskellige organisationer (Spor i Landskabet), private lodsejere og kommune, giver borgere og turister mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Sporene har til formål at forbedre befolkningens muligheder for på vandreture at opleve den danske natur på egen hånd.
De bliver lavet på baggrund af en frivillig aftale med lodsejerne, som etablerer vandrestier på deres jord.
Et spor kan gå igennem marker, skove, enge og mange andre naturtyper.
Ordet ”Landskab” skal således forstås i bred forstand.

For yderligere angivelse af vandreruter i Skanderborg Kommune se da Skov og Naturstyrelsens hjemmeside:
www.udinaturen.dk

På Skanderborg Turistbureaus hjemmeside www.visitskanderborg.dk  kan du læse mere og få forslag til spændende vandreture i kommunen.

Siim Skov og Storyturen

I Siim skov kan du finde en lærerig orienteringsskattejagt, der fører dig til steder, du ikke plejer at komme.

Et kort i viser dig vej til posterne, der er let genkendelige, rødmalede pæle med orienteringspostens signal på.
Hver post har et kontrolnummer og tre kodebogstaver.

Storyturen

Storyturen er et unikt natur- og kulturformidlngsprojekt i og omkring Ry.

Du kan læse mere på www.storyturen.dk

Gode historier i Søhøjlandet

Søhøjlandet er med sin kulturhistorie og sine spor i landskabet et oplagt sted at fortælle historier.
Den gode historie tager afsæt i områdets historie og de livsvilkår egnens beboere gennem tiden er blevet budt.

En række af historiefortællere står parat til at gøre dine oplevelser i Søhøjlandet et minde værd.

Historiefortællingen er ind imellem gratis, fordi en af områdets institutioner eller en virksomhed er sponsor. Andre gange koster den et mindre beløb pr. deltager.
Historiefortællingen sker som oftest på en tur i det smukke landskab, hvor der på passende steder fortælles om baggrunden for kulturlandskabets udseende og indhold.

Bestig Bjerge

Et af de mere kuriøse tiltag som frilufts-, natur- og kulturelskere har skabt er projektet www.bestigbjerge.dk (åbner nyt vindue).

Projektet tog for alvor fart, da nordmanden Roger Pihl i 2005 udgav bogen ”Guide til Danmarks Bjerge”. 
Roger Pihl tog kontakt til Ejer Bavnehøjs Venner (åbner nyt vindue) og netværket Oplev Søhøjlandet - dengang Søhøjlandets Økomuseum - og en idé fødtes. 
Man satte sig som mål at tilbyde naturhungrende danskere et overkommeligt koncept for bjergbestigning.

I 2006 lanceredes www.bestigbjerge.dk.

 

 
 
 
Feedback
Hjælp os med at blive bedre

Du kan hjælpe os ved at fortælle, hvad du synes om denne side.