Begrebet Agenda 21 og lovgivningen

Begrebet Agenda 21

På FN’s internationale konference i Rio de Janeiro i 1992 vedtog omkring 180 lande et handlingsprogram, der skal medvirke til at skabe en fremtidig bæredygtig udvikling af jorden.

Handlingsprogrammet blev kaldt Agenda 21, som betyder ”dagsorden for det 21. århundrede”.

Handlingsprogrammet skal føres ud i livet ved, at de lokal myndigheder i landene sammen med befolkningen udarbejder lokale Agenda21’er, der skal medvirke til at skabe en bæredygtig udvikling.

I 1994 lavede Miljøministeriet en aftal med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, hvor de blev enige om 5 pejlemærker for bæredygtig udvikling: Helhedssyn og tværsektoriel tænkning, aktiv borgerinddragelse, kredsløbstankegang, inddragelse af globale hensyn og styrkelse af det langsigtede perspektiv.
 

Agenda 21 Strategi  

I Danmark er Agenda 21 kommet ind i Planloven således, at kommunen i den første halvdel af den kommunale valgperiode skal offentliggøre en redegørelse for kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorientere, tværfagligt og langsigtet, og hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer og foreninger vil blive inddraget i arbejdet.

Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder:
1. Mindskelse af miljøbelastningen
2. Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse
3. Fremme af biologisk mangfoldighed
4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Strategien kan være mere eller mindre ambitiøs. Der er således meget stor forskel på Agenda 21-strategierne fra kommune til kommune.