Genanvendelse af jord

Det er prioriteret højt, at overskudsjord skal genanvendes, hvis det er muligt. Samfundsmæssigt er det en fordel, at overskudsjord genanvendes under bæredygtige forhold, fordi der spares på ressourcerne.

Økonomisk kan genanvendelse være en fordel for "jordejeren", fordi man undgår at skulle betale deponerings- eller behandlingsafgift. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at behandle jorden, inden den kan genanvendes.

Genanvendelse af ”ren” jord

Begrebet ”ren” jord er desværre ikke entydigt defineret, og man er derfor henvist til at finde definitionen i den lovgivning eller vejledning, som man ønsker jorden håndteret efter.

”Ren” jord kan i princippet anvendes frit i henhold til Miljøbeskyttelsesloven. Du skal dog være opmærksom på særlige bestemmelser for tilførsel af jord til råstofgrave. Se under punktet 'Ren jord' under Jordflytning.
At udlægge ”ren” jord kan også være i strid med Naturbeskyttelsesloven og/eller Planloven, hvis et areal er registreret som beskyttet natur. Oplysninger herom kan hentes hos det pågældende regionsråd.

Genanvendelse/nyttiggørelse af forurenet jord

Som udgangspunkt er der tale om genanvendelse, hvis den forurenede jord erstatter ren jord eller andre rene fyldmaterialer.

Genanvendelse af forurenet jord kan ske efter:

• Genanvendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1635 af 13. december 2006)
• Miljøbeskyttelsesloven (§ 19 eller kapitel 5)
• Jordforureningsloven (§ 8)

Efter Genanvendelsesbekendtgørelsen

Jord, der udelukkende er forurenet med tungmetaller, kan genanvendes efter reglerne i genanvendelsesbekendtgørelsen.

Hvis du ønsler at genanvende et parti jord efter disse regler, skal man anmelde planen for genanvendelse til den kommune, hvor genanvendelsen skal finde sted.

Genanvendelsen kan derefter ske uden tilladelse, hvis kommunen ikke har gjort indsigelser inden 4 uger efter anmeldelsen.

Efter § 8 i Jordforureningsloven

Hvis jorden kun ønskes brugt indenfor en forureningskortlagt ejendom, som ligger i et indsatsområde, kan § 8 anvendes. Sådanne tilladelser gives typisk til mindre projekter.

Det er kommunen, der skal give tilladelsen.

Videncenter for Jordforurening har udgivet en håndbog i Jordforureningslovens § 8, som kan downloades fra www.avjinfo.dk.

Vær opmærksom på, at forud for kommunens tilladelse skal kommunen hører regionen, som skal have mulighed for at udtale sig. Det har de 4 uger til. Hertil kommer så den kommunale sagsbehandlingstid.

Tilladelse til byggeri på kortlagte arealer

Krav til § 8 ansøgning

Efter § 19 i Miljøbeskyttelsesloven

Hvis den forurenede jord indeholder andre stoffer end tungmetaller, eller hvis jorden ønskes genanvendt ved projekter, som ikke er omfattet af genanvendelsesbekendtgørelsen, kan genanvendelse kun ske efter tilladelse jf. Miljøbeskyttelseslovens § 19.

§ 19-tilladelser gives af kommunen og benyttes i praksis primært til projekter af anlægslignende karakter, hvor udlægningen (permanent eller midlertidig) foregår over en begrænset periode og som éngangsudlægning (f.eks. indbygning i motorveje, pladser osv).

Nedenfor to checklister til ansøger om § 19 tilladelse:

» Vejledning til ansøger om § 19 (nyt vindue - pdf - 17 kb)

» § 19 ansøgningskrav (nyt vindue - pdf - 990 kb)

I sager efter § 19 skal regionen ikke høres, men som kortlægningsmyndighed får de en kopi af afgørelsen således de kan tage stilling til evt. kortlægningsspørgsmål.

Efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 benyttes i praksis til projekter af deponeringslignende karakter, hvor jorden køres til anlægget over en længere periode i flere omgange, som f.eks. udbygning af havneområder.

I sådanne tilfælde er det virksomheden eller anlægget, der skal godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 og godkendelsesbekendtgørelsen. Dette kræver ofte en VVM-screening.

I dag er myndighedskompetencen i godkendelsessager ifølge Bekendtgørelse 1640 af 13/12/2006 delt mellem kommunerne og de statslige Miljøcentre, men i forbindelse med genanvendelse af forurenet jord er det kommunen, der er godkendende myndighed.