Hvad er forurenet jord?
Forurenet jord behandles i lov om forurenet jord.
Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
Loven omfatter ikke jord påvirket af jordbrugsmæssig spredning af slam, gødning og pesticider m.v.
De forurenede grunde, hvor forureningen stammer fra aktiviteter fra tidligere tider, er som hovedregel kortlagt af de tidligere amter.
Ansvaret for kortlægningen er nu tillagt regionerne, Region Midtjylland
I forbindelse med oprydning efter en jordforurening, som er sket på baggrund af aktiviteter efter 2001, er det i hovedprincippet forureneren selv, der skal betale for oprydningen af forurenet jord.
Hvis en fabrik forurener jorden, har den pligt til selv at rydde op, også selv om grunden er solgt til en ny ejer.
Dette princip gælder også selv om forureneren ikke har overtrådt reglerne eller båret sig forkert ad.
Dansk
English
Deutsch