Hvad er lettere forurenet jord og hvordan administreres den
Der er fastsat jordkvalitetskriterier for en række miljøfremmede stoffer, som vurderes at have en sundheds- og miljøskadelig effekt.
Miljøfremmede stoffer er forbindelser, som er tilført jorden ved menneskelige aktiviteter og som ikke forekommer naturligt i større koncentrationer.
Jordkvalitetskriteriet opgives i koncentration pr. jordvægt (f.eks. mg/kg).
Hvor kriteriet er overskredet er jorden hidtil kortlagt efter jordforureningsloven.
Da nogle stoffer imidlertid kun er problematiske, hvis de indåndes eller berøres intensivt, har Miljøstyrelsen for disse tillige fastsat de såkaldte afskæringskriterier, som typisk er 10 gange højere end jordkvalitetskriterierne.
Spændet mellem jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet benævnes rådgivningsintervallet, fordi det ved hensigtsmæssig adfærd er muligt at undgå skadelig kontakt med den forurenede jord.
Jord med forureningskoncentrationer i rådgivningsintervallet betegnes som lettere forurenet. Se nedenstående figur.
.png)
Se figur i større format
Der er nu opnået en større viden om de sundheds- og miljømæssige effekter af udvalgte miljøfremmede stoffer, som betyder at Miljøminsteriet har fundet det forsvarligt at hæve såvel jordkvalitetskriterierne som kortlægningsniveauet for tjærestoffer og udvalgte metaller.
Jord, der er lettere forurenet med tjærestoffer og tungmetaller, skal ikke længere kortlægges efter jordforureningsloven, idet kortlægningskriterierne for disse udvalgte forbindelser nu svarer til afskæringskriterierne.
Man har dog stadig pligt til at kontakte kommunen når der fjernes jord fra et lettere forurenet areal. Formålet er at forhindre, at der flyttes forureningspåvirket jord til ikke forurenede arealer.
Lettere forurenet jord udgør ikke en sundhedsmæssig risiko, hvis du følger vejledning på ”Gode råd til beboere på lettere forurenede grunde”. eller pjece i pdf -format (44 KB)
Dansk
English
Deutsch