Skanderborg

 
 

Akut miljøberedskab

Hvis uheldet er ude og olietanken springer læk og olien fosser ud, eller der sker udslip af gylle eller andre forurenende stoffer i miljøet, som kræver umiddelbar hurtig indsats, så ring til alarmcentralen 112.

Miljøvagten / alarmcentralen sørger for at rekvirere beredskabet for at standse og afværge ulykken.

Beredskabet vil sørge for kontakten til Miljømyndigheden.

Indenfor normal arbejdstid træffes miljøvagten på 21166801.

Underretning om jordforurening

Støder du på jordforurening i forbindelse med jordarbejde, ombygning eller lignende skal du underrette.
Samtidig skal arbejdet standes i det forurenede område. 

Kontakt Natur- og Miljøafdelingen på tlf. 8794 7752.

Hos Natur- og Miljøafdelingen kan du få nærmere rådgivning om, hvordan du skal forholde dig til jordforurening. 
Vi vil også sørge for, at du kan få svar på hvordan en oprydning foregår samt reglerne for håndtering og bortskaffelse af forurenet jord.