Drikkevand og vandværker
Hvis du har problemer med forsyningen af drikkevand i din husstand, skal du kontakte dit vandværk.
» Find vandværker
I dag fremstilles næsten alt drikkevand fra grundvand, og de fleste steder er vi begunstiget med grundvand af god kvalitet.
Vi kan hente råvand til vandforsyningen op fra grundvandet mange steder i kommunen.
» Læs mere om grundvand og grundvandsbeskyttelse
Inden drikkevandet sendes ud til forbrugerne, bliver det luftet og filtreret.
På den måde fjernes det meste jern og mangan, der findes naturligt i grundvandet. Mere behøver man som regel ikke at rense.
Enkelte steder er det nødvendigt at fjerne arsen, for at overholde kvalitetskravene.
Vandkvalitet
De fleste borgere i kommunen er i dag forsynet med drikkevand fra et alment vandværk, hvor der løbende foretages analyser af drikkevandets kvalitet mv.
Kommunen skal i henhold til vandforsyningsloven føre tilsyn og kontrollere vandværkernes drikkevandskvalitet.
Hvis du får vand fra et alment vandværk, kan du finde information om kvalitetparametre på drikkevandet fra dit vandværk.
»Se siden om analyser fra almene vandværker
Det er muligt at få et overblik over udvalgte parametre i kommunens vandforsyningsplan.
Dansk
English
Deutsch

