Skanderborg

 
 

Alkoholbehandling

Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder gratis rådgivning og behandling til personer, der ønsker at skabe en forandring i deres forhold til alkohol.
Der er mulighed for at du kan være anonym.

Et forløb vil typisk bestå af udredning, motiverende og afklarende samtaler, et undervisningsforløb og samtaler med fokus på forebyggelse af tilbagefald.
Der er også mulighed for henvisning til intensiv dagbehandling og døgnbehandling, hvis der er brug for det.
Antabus kan være en del af et forløb.

Det er ikke et krav, at du skal være afholdende.
Vi anbefaler dog oftest en afholdende periode, hvis der er tale om en afhængighedstilstand.
Vi arbejder med individuelle målsætninger og tilrettelægger behandlingen i samarbejde med dig for at opnå den ønskede forandring.

I behandlingsforløbet tages der højde for eventuelle psykiske vanskeligheder.
Det kan være lavt selvværd, depression, angst eller andet.
Der er mulighed for at inddrage andre samarbejdspartnere, hvis det er relevant og ønskeligt.

Til venstre kan du klikke dig ind og få flere oplysninger, hvis du ønsker at læse mere om vores tilbud.