Skanderborg Rusmiddelcenter
Skanderborg Rusmiddelcenter er Skanderborg Kommunes tilbud om gratis rådgivning og behandling til borgere over 18 år, der har problemer med brug eller misbrug af alkohol eller euforiserende stoffer.
Tilbuddet gælder alle borgere i Skanderborg Kommune, der frit kan henvende sig til Skanderborg Rusmiddelcenter uden henvisning. Det eneste du skal gøre er, at kontakte os og bestille tid til en samtale.
Borgere med alkoholproblematikker har ret til at vælge at være anonyme under deres behandling, mens borgere med stofproblemer ikke kan være anonyme i behandlingen. Dette skyldes, at der er tale om forskellig lovgivning.
Uanset reglerne om anonymitet tilbydes alle borgere i Skanderborg Kommune op til to anonyme rådgivende samtaler om brug af alkohol eller euforiserende stoffer. Dette gælder uanset om du selv har problemer med alkohol eller euforiserende stoffer eller om du er pårørende til en person med et sådant problem.
Du er altid velkommen til at kontakte os og høre nærmere om, hvad Skanderborg Rusmiddelcenter kan tilbyde.
» Se her, hvordan du kommer i kontakt med os
» Se her, hvis du er under 18 år.
Hvad kan vi tilbyde?
Skanderborg Rusmiddelcenter tilbyder gratis behandling til borgere, der oplever problemer med alkohol eller euforiserende stoffer. Vores tilbud indeholder bl.a.:
- Ambulant social behandling
- Medicinsk behandling for borgere i substitution
- Gruppeundervisning
- Undervisning til pårørende
- Henvisning til dagbehandling
- Henvisning til døgnbehandling
Hvis du vil vide mere om, hvad der sker i behandlingen, så kan du finde yderligere oplysninger ved at klikke i menuen til venstre under "Alkoholbehandling"/"Stofbehandling" samt under "Behandlingsmetoder".
Dansk
English
Deutsch