Skanderborg

 
 

For frivillige foreninger og grupper

 

Økonomisk støtte

Der er mulighed for at søge tilskud til frivilligt, socialt arbejde gennem Servicelovens §18.

Den 1. oktober er der ansøgningsfrist, og du kan hente et ansøgningsskema her på hjemmesiden.

Tilskud til nye projekter vil dog kunne søges løbende. 

Principper for tilskud

  • aktiviteten, der søges tilskud til, skal have et konkret formål og primært udføres af frivillige
  • aktiviteten skal primært være rettet mod borgere i Skanderborg Kommune
  • den frivillige indsats skal være til gavn for andre end én selv og ens familie
  • der kan gives tilskud til en frivillig forening i en opstart-fase
  • der gives ikke tilskud til foreninger med en større likvid formue
  • der gives ikke tilskud til støtte til enkeltpersoner
  • der kan gives tilskud til formål, der skaber de fysiske rammer for det frivillige arbejde - herunder løn til personer, der organiserer og koordinerer indsatsen
  • der skal sendes en skriftlig ansøgning
  • der skal indsendes kort evaluering og regnskab, når projektet er slut - eller senest 1. februar det følgende år.   

Eksempler på områder, der kan søges tilskud til

  • rådgivninger, for eksempel telefonrådgivninger
  • besøgsvennetjenester
  • støtte- og kontaktpersoner på frivillig basis
  • ledsageordninger på frivillig basis
  • frivilligcentre, væresteder og samværsaktiviteter
  • selvhjælpsgrupper
  • forskellige former for tilbud, der aflaster pårørende
  • andre sociale aktiviteter og brugerorganisering. 

Ansøgningsskema

  • du kan udfylde et elektronisk ansøgningsskema her fra hjemmesiden
  • du kan også printe et skema ud på papir (Word dokument), som du kan udfylde og sende med posten
  • nederst på denne side finder du et elektronisk ansøgningsskema, som kan udfyldes og sendes straks. 

CVR nummer og Nemkonto 

Frivillige foreninger skal have et CVR-nummer og en NemKonto for at kunne modtage tilskud. Det foreskriver "Lov om offentlige betalinger m.v." 

 » Klik her og se Bekendtgørelse af lov om offentlige betalinger m.v. på Retsinformations hjemmeside (nyt vindue) 

CVR-nummeret benyttes som identifikation af foreningen, og alle tilskud udbetales til den NemKonto, som er knyttet til CVR-nummeret. 

Registreringen af CVR-nummeret er gratis og sker online på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside.

For at blive registreret, skal der anvendes en digital signatur, som ikke behøver være tilknyttet foreningen. 

» Bestil digital signatur

» Registrer foreningen (nyt vindue). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oplyser foreningens CVR-nummer.

Bed foreningens pengeinstitut om at indberette foreningskontoen som en NemKonto - vent mindst to dage med at kontakte banken efter at CVR-nummeret er oprettet.

Send oplysninger om foreningens CVR-nummer og NemKontonummer til jette.engelbrecht@skanderborg.dk.

Gode råd:

  • Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil hvert år gerne via mail have bekræftet, at foreningen stadig eksisterer. Derfor er det vigtigt, at I registrerer flere mail-adresser, så I er sikre på at modtage mailen. 
  • Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal også have besked, hvis foreningen modtager tilskud fra andre offentlige myndigheder. 
  • Inden I beder pengeinstituttet om at indberette NemKontoen så spørg til gebyrpolitikken.
    Bliver I pålagt gebyr, kan det i mange tilfælde betale sig at fortælle, at der er tale om en frivillig forening og ikke erhvervsdrivende virksomhed, samt at oprettelse af NemKonto er et lovkrav fra den 1. juli 2006
     

Mangler I frivillige i jeres forening?

  • mangler I frivillige i jeres forening, er der mulighed for at lave et "jobopslag" her på hjemmeside-området
  • beskriv konkret hvad opgaven går ud på, hvor meget tid det tager, og hvem der kan kontaktes
  • send derefter din "jobannonce" til konsulent Randi Kudsk Olsen, som lægger det ind på hjemmesiden.
  • I kan også kontakte frivillighedskoordinatoren for at få hjælp til:

                - udvikling af en idé

                - hjælp til presseomtaler og jeres tilbud og så videre

                - hjælp til at udfylde ansøgningsskema. 

Børneattester 

Det er ved lov besluttet, at der skal indhentes en børneattest, hvis man arbejder med – eller har med børn under 15 år at gøre, f.eks. i en forening.

Loven er indført for at beskytte børn og unge mod seksuelle overgreb i daginstitutioner eller fritidsaktiviteter.

Børneattesten skal forhindre, at personer, der tidligere er dømt for overgreb mod børn og unge, ikke igen får mulighed for at have med børn og unge at gøre. 

Foreningslederen er ansvarlig for, at børneattesten indhentes og efterfølgende for at opbevare den. 

Vejledning og selve børneattesten kan indhentes her: www.politi.dk