Skanderborg

 
 

"Jobbank" - ledige frivillige job 

Frivillig i kolonihave for mennesker med demens

I kolonihaven Oasen på Rugholmvej i Viby J er der frivilligt arbejde til alle – mænd og kvinder, unge og ældre, den studerende, håndværkeren eller sosu-assistenten på efterløn. Man kan arbejde i den gammeldags have med årstidernes opgaver, man kan ordne huset med småreparationer eller maling, eller man kan være med til at hjælpe havens demente gæster med de aktiviteter, de kan være med til, f.eks. let havearbejde eller småreparationer, syltning og bagning, udnyttelse af havens grøntsager, frugter og bær og ikke mindst kaffebord med uforstyrret samtale.

Det er Alzheimerforeningen i Østjylland, der driver haven med støtte fra fonde og Aarhus Kommune. Haven er i øjeblikket åben fra april til oktober tre dage om ugen. I åbningstiden er der en fast tilknyttet fagperson i haven, der hjælper både gæster og frivillige med havens aktiviteter.

Interessede kan ringe til Conny Flensborg på tlf. 2872 5108 for at få flere oplysninger eller en aftale om at besøge haven og få rede på, hvordan man som frivillig med sine specielle kompetencer kan gøre en indsats.
 

MedborgerHuset i Skanderborg søger frivillige

MedborgerHuset i Skanderborg har eksisteret siden 1979 i Vestergade, det kan benyttes i dagtimerne og lejes om aften. Manger foreninger og klubber har set dagens lys i huset, og vi er stadig åbne for nye forslag og ideer.
Huset indeholder også en café, hvor man for få penge kan få god mad.

MedborgerHuset søger frivillige til at hjælpe i huset - som gæstekok eller i forbindelse med arrangementer

Er du interesseret så kontakt huspasser Lone Pedersen på telefon: 86 52 37 66. 

Bliv frivillig i Hjerteforeningen Skanderborg lokalkomité

I Skanderborg lokalkomité formidler vi Hjerteforeningens budskaber om forebyggelse, oplyser om hjertesygdom og støtter patienter og pårørende. Vi arrangerer f.eks. foredrag og motionsaktiviteter.

Vi bakker op om Hjerteforeningens landsdækkende kampagner med lokale aktiviteter. Politisk er vi også på banen ved at tage væsentlige emner på sundhedsområdet op til debat lokalt.
 
Har du lyst til at være frivillig i Hjerteforeningen, så kontakt en fra bestyrelsen, som også kan fortælle mere om arbejdet i lokalkomiteen.

Som frivillig får du oplevelser og glæde ved at løse opgaver i et fællesskab, tilfredsstillelsen ved at gøre en indsats og personlige kvalifikationer gennem kurser, foredrag og lærerige oplevelser.
Du kan altid sige nej til opgaver, som du ikke har lyst eller kvalifikationer til at påtage dig.  

Har du lyst til at være frivillig så kontakt: Jørgen Viktor, tlf.: 23 61 29 55,
mail: viktor@profibermail.dk

Kasserer til Scleroseforeningens Skanderborg lokalafdeling

Scleroseforeningens lokalafdeling i Skanderborg kommune søger en dygtig kasserer til at hjælpe foreningen. Som kasserer i foreningen behøver man ikke at deltage i bestyrelsens arbejde, men er meget velkommen til det.

Scleroseforeningen har 51 lokale afdelinger i hele Danmark.
Lokalafdelingen er samlingspunktet for alle, der arbejder for sclerosesagen i vores lokalområde.
Det er vores mål at skabe netværk både mellem os som er berørt af sclerose, og alle jer der har indflydelse på vores hverdag.I vores arbejde for at skabe det bedst mulige kendskab til sygdommen afholder vi både oplysende og underholdende arrangementer for vores medlemmer og andre interesserede.

Er du interesseret i at blive kasserer i vores lokale forening kan du kontakte formand: Sonny Davidsen.
E-mail: sonny.davidsen@gmail.com
Telefon: 2732 2720
 

Bliv frivillig i Skanderborg-Odder Osteoporoseforening

Vi er en velfungerende bestyrelse, men kan altid bruge et par bestyrelsesmedlemmer mere til at være med i arbejdet omkring at lave arrangementer for osteoporosepatienter og pårørende rundt i kommunerne. Arbejdet her er - dels at finde nye foredragsholdere og komme med idéer til andre tiltag - dels at gennemføre arrangementerne på det praktiske plan.

Vi vil være glade for alle frivillige - kvinder såvel som mænd - og man behøver ikke selv at være ramt af osteoporose for at være med; blot man er medlem af foreningen.
Hvis du mener, det måske er noget for dig, eller vil du høre mere - så kontakt formanden for foreningen Birthe Jensen,Tlf. 6 eller mail: Birthe.a.jensen@gmail.com
 

Frivillige til aktiviteter og dansktræning for flygtninge i Ry

Vi mangler unge og voksne frivillige til
- pigeklub
- dansktræning for voksne flygtninge
- lektiehjælp til flygtninge-/indvandrerbørn
- kontaktpersoner til nye flygtningeKontakt Flygtninge-Frivilliggruppen i Ry

Bente Hefsgaard på tlf. 6171 2630 eller mail bente@olleruphus.dk
Francesca De Mojà på tlf. 5141 3968 eller mail freh@gefiber.dk
Se mere på vores hjemmeside www.ry-info.dk

 

Børnepassere til kirkens gudstjenester

Kunne du tænke dig at hjælpe 1 time om søndagen nogle gange om året som børnepasser?
Foreningen Folkekirken i Skanderborg mangler et par frivillige hænder til at passe børnene under prædiken. Der er tale om 5-6 søndage om året og det er i time om formiddagen.

Kontakt Sognemedhjælper Hanne Ortvad-Larsen.
Tlf.: 30 31 50 75
Mail: HanneOrtvad@mail.dk


Frivillige til sommerferietilbud for økonomisk dårligt stillede børnefamilier

Vil du være med til at arrangere og afholde en sommerlejr for børnefamilier?
Sommerlejren arrangeres af frivillige med støtte fra Skanderborg Kommune.
Under sommerlejren vil der være frivillige til stede hele døgnet. Der vil hver dag blive afholdt forskellige aktiviteter som sport, sang og musik, maling, naturoplevelser og meget andet.
Alle hjælper til med at lave mad og andre praktiske opgaver. Om aftenen hygger vi os inde eller ude med underholdning og bål.

Er du interesseret i at hjælpe med som frivillig så kontakt:
Erik Håkonsson på tlf. 2361 3350


Dagcenter Ryvang søger frivillige hjælpere til Fredagscafé

Vi har brug for hjælp til vores fredagscafé i tidsrummet 9-12.
Hver fredag får vi besøg af frivillige musikere, som kommer og spiller for borgerne i og omkring Ryvangen. Vi drikker kaffe og synger sange – det er altid meget hyggeligt. Vi har brug for hjælp til at gøre klar, dække bord mm. Undervejs skal der hjælpes med at skænke kaffe, finde numre i sangbøger osv. Arrangementet slutter kl. 11.15 – hvorefter vi hjælpes ad med at rydde op. 

Kontakt venligst Dagcenter Ryvang for nærmere information på tlf. 8794 8835 i tidsrummet 8.30-9.30 tirsdag - fredag eller send en mail til: mette.aschlund.nygaard@skanderborg.dk 


Dagcenter Ryvang søger frivillige hjælpere til Kørestolsgruppen!

Vi søger frivillige hjælpere, der både har lyst til at tage på små køreture i lokalområdet og har fysik til at skubbe en kørestolsbruger. Efter turen afslutter vi med kaffe og hygge her i dagcenteret.
Arrangementet ligger torsdag eftermiddag i tidsrummet 14-16. 

Kontakt venligst Dagcenter Ryvang for nærmere information på tlf. 8794 8835 i tidsrummet 8.30-9.30 tirsdag - fredag eller send en mail til: mette.aschlund.nygaard@skanderborg.dk 


Kaffevagter til Bellis

Værestedet for pensionister og efterlønnere Bellis, Sygehusvej 7, søger: Kaffevagter!! 
Vi er et team på 16 damer, der hygger os og har et godt samarbejde. Kom og få en snak med os.
Åbent mandag, tirsdag, onsdag og torsdag kl. 9.00 - 16.30.

Henvendelse: Inger Gedsø på tlf. 2982 4219.
 

Selvhjælp Skanderborg mangler frivillige

I juni måned 2010 stiftedes en ny forening – Selvhjælp Skanderborg. Foreningen er for mennesker, der gerne vil deltage i selvhjælpsgrupper og møde andre i samme situation og for mennesker, der har overskud til og interesse for at støtte sådanne grupper. 

Der kan oprettes 

  • Sorggrupper for børn, f.eks. børn, der har mistet far eller mor, bror eller søster, og hvor omgivelserne ofte står rådvilde tilbage. I en sorggruppe kan børn møde andre børn, der ved, hvordan det føles at stå med en stor sorg. De møder ligestillede jævnaldrende, som de kan dele deres tanker og følelser med.
  • Selvhjælpsgrupper for voksne, der af forskellige årsager, skilsmisse, kronisk sygdom, arbejdsledighed, ensomhed o.s.v. har behov for at indgå i en selvhjælpsgruppe, hvor de får mulighed for at tale om deres problemer med andre med tilsvarende problemer – og dermed får mulighed for at danne netværk med ligesindede.

Hver gruppe tilknyttes 2 frivillige gruppeledere, der tilbydes et forudgående kursus, og som endvidere løbende modtager supervision fra foreningens koordinator. 

Har du lyst til at være med til at gøre en forskel ved at blive frivillig gruppeleder og dermed medlem af foreningen (årskontingent pt. 100 kr.), så kan det ske ved henvendelse til 

Selvhjælp Skanderborg
v/koordinator Anette Dahl Eriksen
Tlf. 2016 3886
E-mail: post@selvhjaelpskanderborg.dk
 

Motionsven - Aktivitet og Træning, Kildegården

Aktivitet og Træning søger frivillige, der har lyst til at blive Motionsven. 

En Motionsven er en frivillig hjælper, som arbejder under instruktion og vejledning af sundhedspersonale. 

En Motionsven kommer ud til pensionister og efterlønsmodtagere, som ønsker og kan have gavn af et lille skub for at få gjort motion til en del af hverdagen. Motionen vil, så vidt det er muligt, foregå i det fri, men kan også foregå i motionistens eget hjem. Personalet vil være behjælpelig med at sammensætte et øvelsesprogram, som Motionsvennen efterfølgende kan bygge videre på. 

Konceptet bag Motionsvenner bygger på, at Motionsvennen såvel som motionisten har gensidig glæde af arrangementet. Under forudsætning af, at motionisten og Motionsvennen kommer godt ud af det med hinanden, vil et forløb typisk strække sig over ca. 3 måneder med et ugentligt besøg af 1 times varighed. 

Som Motionsven vil du sammen med andre komme på kurser, således at du bliver "klædt på" til opgaven. Kurserne vil være i dagtimerne 4 onsdage fra kl. 13.30 - 16. Der vil blive indkaldt til informationsmøde i ugebladet og på "ledige frivillige-stillinger". 

Kunne du tænke dig at blive frivillig Motionsven, kan du henvende dig til Alice Sørensen, Aktivitet og Træning, Kildegården, Kildevej 10, eller telefon 8793 4190.
 

Aktivitet og Træning,  Kildegården

I Aktivitet og Træning, Kildegården mangler vi frivillige, der kan skubbe en kørestol. 

Hver torsdag fra kl. 9.30 - ca. 11.30 er vi en blandet flok, der går ture i den smukke natur ved Kildegården. Nogle går langt, andre går korte ture. Nogle går langsomt, andre hurtigt.  I gå-gruppen er der plads til alle, men da vi har venteliste på borgere, der sidder i kørestol, har vi brug for dig til at gi' et skub. 

Vil du være frivillig i gå-gruppen, kan du henvende dig til: Aktivitet og Træning, Kildegården, telf. 8793 4190 og spørge efter Alice Sørensen. 
Træffetid: mandag - fredag, bedst mellem kl. 8-9.
 

Pigeklubben Højvangen

Vi er en klub for flygtninge- og indvandrerpiger på 10-14 år, som ikke tiltrækkes af de tilbud, der er i forvejen. 
Vi mødes hver onsdag kl. 14.30 - 17.00 i en lejlighed på Christen Koldsvej 10 (gavlen). Pigeklubben er tænkt som et være/hyggested, hvor pigerne kan komme og spille spil, sy, lave smykker, tage i biografen eller bare snakke sammen.

Projektleder:
Britta Dalgaard Jensen
Økonomi: Tove Fenger Olsen.

Vi har brug for din hjælp:
Ca. hver 2.-3. onsdag mellem 14.30 og 17.00 til hjælp i pigeklubben, samt til planlægning af aktiviteter, der kan forekomme aftner ud over onsdage, hvis vi skal en tur ud af klubben. 

Kontakt:
britta.dalgaard.jensen@gmail.com
Britta Dalgaard Jensen
Lodbrogsvej 17, Stilling
8660 Skanderborg
Tlf. 21 86 57 15
eller
Tove Fenger Olsen på mail: spares@adslhome.dk
eller telf.: 8694 6687.
  

Danske kvinder som mentor for flygtninge- og indvandrerkvinder 

En række danske mentorer har meldt sig, men der er stadig plads til flere, der kunne tænke sig at være mentor for en flygtninge- eller indvandrerkvinde. 

Mentor og mentee mødes efter aftale - ca. 1 gang hver 14. dag i 1½ time.
Behov for mentor kan være relateret til uddannelse, job, kulturelt og/eller socialt.
Målet er fuld integration. 

Alle bliver interviewede og match'ede af professionel coach.
Der er endvidere mulighed for kurser og sociale arrangementer for hele gruppen.
Kontakt:
Pia Ølholm på telf. 6167 8748 eller mail piamorten@info.dk
 

Kvinder og mænd - unge og voksne søges til lektiehjælp i Flygtninge Frivillige Gruppen Skanderborg

Lektiehjælpen til kvinder og unge fra 8. kl. og opad - finder sted i Flygtninge Frivillige Gruppens lejlighed på Poul la Coursvej 5, lejl. 111 torsdage kl. 19 - 21.
Der kræves ingen specielle forudsætninger.

Kontakt:
Karna Friis, Flygtninge Frivillige gruppen Skanderborg
Tlf.: 2924 2889 / mail: karna@k-one.dk
 

Besøgsven, gå-tur-med- & indkøbs-ven

Besøgs- og ledsagetjenesten i Hørning mangler frivillige til at gå med på en indkøbstur - eller til at gå en tur med et ældre menneske.
Det er nye initiativer, der tages her, da erfaringen er, der er et behov, som ikke kan dækkes af de ledsagere, der er frivillige i øjeblikket.
Ledsagen til indkøbsture - her kan man tilbyde sin hjælp efter, hvor ofte der er tid.

Gå-tur-vennerne er ca. 1 gang om ugen.

Kontakt Besøgstjenesten Hørning
Karen Inger Rasmussen på telf.: 8657 1727 eller mail: karen_inger@mail.tele.dk
 

Besøgs-, hjælpe- og ledsagetjenesten i Skanderborg savner frivillige

Der er behov for besøg hos ældre et par timer ca. 1 gang om ugen.

Kontakt: Bodil Damgaard, telf. 8652 2967 eller mail bdjc@turbopost.dk
 

Besøgs-, hjælpe- og ledsagetjenesten i Ry savner frivillige

Der er behov for besøg hos ældre et par timer ca. 1 gang om ugen.

Kontakt: Else Frost, telf. 8695 1507 eller email else@frostmoller.dk
 

Frivillige i Vågetjenesten M/K

Vågetjenesten i Skanderborg tilbyder at være hos enlige, uhelbredeligt syge samt yder støtte og aflastning for personer, der passer uhelbredeligt syge og døende i eget hjem eller plejebolig.

Du vil få en indledende samtale med Vågetjenestens koordinatorer.

De frivillige i Vågetjenesten kommer med meget forskellige baggrunde, og alle tilbydes kurser og supervision.

Der er ikke tale om at udføre plejeopgaver.

Der er også mulighed for at blive frivillig i Vågetjenesten til aflastning af pårørende til demente. Frivillige her vil ligeledes blive tilbudt kurser omkring demens.

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Astrid Ross-Hansen, Tlf. 6910 4632 / 03024 4254
Mail: aross-hansen@jubii.dk


Sind-Nettet søger frivillige

Et ensomt menneske har brug for dig!
Kan du afse 1-2 timer om ugen eller hver 14. dag som besøgsven hos et menneske med en sindslidelse eller psykiske problemer?
Så vil du komme til at opleve et berigende og udfordrende forhold.
Du får supervision, undervisning, vejledning og interessante kurser og foredrag som frivillig i Sind-Nettet. Og du får et spændende samvær med andre frivillige.
Lad os få en snak, hvis du er interesseret.

Kontakt:
Lokalkoordinator for Sind-Nettet I Silkeborg og Skanderborg
Kirsten Strandbygaard Knudsen
Haslevej 53
8230 Åbyhøj
Tlf. 40 35 80 13 eller mail ksknudsen@stofanet.dk
 

Samaritter i Røde Kors

Samaritterne i Skanderborg har p.t. enormt brug for frivillige, som har interesse i at bruge en del af fritiden på at hjælpe mennesker, der kommer til skade ved forskellige arrangementer - fra festivaller til sportsarrangementer.

Krav til den frivillige:
Du skal være over 15 år og have mod på at bruge en del af din fritid på at hjælpe andre mennesker. Du skal være medlem af Røde Kors (kr. 130,00 pr. år). Den videre uddannelse sørger Røde Kors afdelingen for.

For yderligere information kontakt:
Helle Kjøge, telf. 8651 1290 / 2092 7504
eller: hkjoege@turbopost.dk

Du kan også se flere muligheder at gøre en frivillig indsats i Røde Kors på vores hjemmeside: www.skanderborg.drk.dk
 

Frivillige netværksfamilier til mennesker med en psykiatrisk lidelse

Socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune formidler og understøtter kontakt mellem mennesker med en psykiatrisk lidelse og frivillige netværksfamilier. Det er mennesker, som udtrykker ønske om kontakt med en netværksfamilie og derigennem få lov til at opleve et almindeligt familieliv.

I den forbindelse søger vi med mellemrum familier, som vil stille sig til rådighed i kontakten til mennesker med en psykiatrisk lidelse ca. 2 gange om måneden, almindeligvis i familiens eget hjem.

Oplysninger om det at være netværksfamilie, glæden ved kontakten med et menneske med en psykiatrisk lidelse m.v. kan ske ved henvendelse til:
Socialrådgiver Kjeld Loftager, Socialpsykiatrien i Skanderborg Kommune,
Telf. 5150 9885 eller mail kjeld.loftager@skanderborg.dk

Aktuelt:
Voksen kvinde søger frivillig kontakt/ netværksfamilie

"Jeg er en kvinde på 48 år som har en sårbar psyke.
Min opvækst og voksenliv har medført vanskeligheder i kontakten til andre,
samtidig med at jeg oplever mig selv som en hjertevarm person.
Jeg er gift og har et fleksjob som jeg er rigtig glad for.
Jeg interesserer mig for kæledyr, motion, natur og noget godt at spise, og ønsker at dele disse interesser med andre
Jeg kan lide at være sammen med og snakke med mennesker, men savner en god familie at besøge 1 – 2 gange om måneden, eller efter nærmere aftale".

Henvendelse til: Kjeld Loftager - Se ovenfor.