Frivilligt socialt arbejde på Kræmmermarked
Lørdag den 4. september 2010 var "Frivilligt, socialt arbejde" på gaden sammen med mange andre boder/aktører.
Det var vores første deltagelse på Kræmmermarkedet i Skanderborg og dermed en føler på, om der var interesse for at snakke frivilligt, socialt arbejde, når der var mange andre tilbud at gå efter.
Men interessen var der!
Vi havde rigtig mange besøg i vores lille pavillon!
I boden kunne man få mange forskellige jobopslag med hjem - eller få en snak om frivilligt, socialt arbejde i al almindelighed.
Der var også mulighed for at vinde to flotte "hyggeposer" med lækkert guf fra Helsekosten, hvis man afleverede en tipskupon.
Omkring 100 kupon'er kom i kassen, og kaffekanderne måtte fyldes op flere gange i løbet af dagen.
En dejlig dag, som nok skal gentages til næste år.
Dansk
English
Deutsch