Dansk sygesikring for udlændinge
Borgere, som flytter til Danmark, har ret til den offentlige sygesikrings ydelser.
På denne side kan du også læse om
Midlertidigt ophold i Danmark
Hvis du opholder dig midlertidigt i Danmark fx på ferie, har du ret til gratis behandling på et dansk sygehus, hvis de bliver akut syg.
Du vil dog kun modtage en behandling, der gør dig i stand til at rejse hjem.
Behandling ud over den akut nødvendige skal du betale for - evt. via en privat rejsesygeforsikring.
Borgere fra et EØS-land
Hvis du er dækket af den offentlige sygesikring i et andet EØS-land (dvs. EU-landene samt Island, Norge og Liechtenstein) har du også ret til akut sygebehandling hos alment praktiserende læger under et ophold i Danmark.
Det særlige sundhedskort
Hvis du arbejder i Danmark, men bor i et andet EU/EØS-land, kan du få et særligt sundhedskort, der giver dig ret til behandling i Danmark på lige vilkår med alle andre.
Det kræver dog, at du:
- arbejder minimum ni timer pr. uge, 18 timer pr. 14 dage eller 39 timer om måneden i Danmark
- indbetaler til ATP
- ikke arbejder i dit bopælsland.
Du kan søge om at få et særligt sundhedskort i borgerservicecenteret i den kommune, hvor du arbejder.
Har du børn er de ikke dækket af dit sundhedskort, men skal behandles i det land, hvor I har bopæl.
Hjemtransport
Hvis du kommer fra et nordisk land og er sygeforsikret i det pågældende land, får du din hjemtransport betalt, hvis hjemtransporten er ordineret af en læge. Andre må selv betale udgifterne til hjemtransport.
Flere oplysninger
Du kan få mere information hos din kommune eller i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Dansk
English
Deutsch