Skanderborg

 
 

rygepolitik

Rygepolitik

Rygepolitik for Skanderborg Kommune er vedtaget ud fra en målsætning om at ikke-rygerkulturen fremmes og for at sikre, at ingen ansatte, brugere og besøgende udsættes for passiv rygning mod deres vilje.

Rygepolitikken trådte i kraft den 1. juli 2007 og blev vedtaget af byrådet den 27. juni 2007.
Rygepolitikken er revideret den 1. november 2008. 

Indholdsfortegnelse:

1. Skanderborg Kommune er en røgfri arbejdsplads

2. Rygning er alene tilladt i det fri

3. Der må ikke ryges i forbindelse med arbejde med børn - heller ikke i det fri

4. Hensyn til kommunens personale ved udførelse af arbejde i private hjem m.v.

5. Rygepolitikken gælder i alle kommunens lokaler

6. Konklusion

7. Medarbejderne i kommunen tilbydes rygeafvænning   

1. Skanderborg Kommune er en røgfri arbejdsplads

Den røgfri arbejdsplads omfatter alle ansatte på kommunens arbejdspladser.

Ved arbejdspladser forstås såvel bygninger som køretøjer.
Ledelsen på en arbejdsplads har ansvaret for, at alle overholder rygepolitikken. Ledelsen har derfor pligt til at skride ind overfor medarbejdere, der ikke overholder rygepolitikken. Overtrædelse af rygepolitikken kan få ansættelsesmæssige konsekvenser.

2. Rygning er alene tilladt i det fri

Rygning i det fri skal begrænses og foregå i et omfang og på tidspunkter, hvor det ikke er til gene for udførelsen af det daglige arbejde.

Ledelsen kan anvise passende områder for rygning i det fri.

3. Der må ikke ryges i forbindelse med arbejde med børn - heller ikke i det fri

Medarbejdere, der arbejder med børn, fungerer som rollemodeller, og børn er tillige særligt sårbare overfor passiv rygning.
Rygning i samvær med børn er derfor ikke tilladt.

Dette gælder dels i de kommunale lokaler, dels på udflugter, lejrskoler mv. Det gælder såvel indendørs som udendørs.

Kommunale lokaler, hvor børn og unge opholder sig, skal være konsekvent og totalt røgfri miljøer.

4. Hensyn til kommunens personale ved udførelse af arbejde i private hjem m.v.

På nogle arbejdssteder vil der være situationer, hvor brugerne ryger, og den røgfri arbejdsplads ikke kan garanteres fuldt ud for de ansatte.

Det gælder ved arbejde på ældrecentre, sociale institutioner og væresteder, hvor folk bor og færdes, samt hvor kommunale service- og tjenesteydelser udføres i private hjem hos rygere. I forbindelse med visitation over for brugerne skal pointeres, at man forventer, at borgeren ikke ryger, mens arbejdet udføres.
Endvidere bør det ikke være tilladt for medarbejderen at ryge i borgernes hjem.
Den enkelte leder er i samråd med det lokale MEDudvalg ansvarlig for rygepolitikken på den enkelte arbejdsplads.

5. Rygepolitikken gælder i alle kommunens lokaler

Selskabs- og kursuslokaler samt andre lokaler, der udlånes/ udlejes til borgernes aktiviteter, er også omfattet af nærværende rygepolitik.

Lokaliteter, hvor Skanderborg Kommune yder tilskud, forventes at fastsætte retningslinier for rygning, der understøtter kommunens målsætning om fremme af ikke-ryger kulturen. 

6. Konklusion

Samlet sikrer rygepolitikken, at i alle lokaler, der ejes, lejes og hvor der ydes tilskud af Skanderborg Kommune, bliver ingen ansatte udsat for passiv rygning.

Det eneste sted er borgerens eget hjem, hvor det forventes, at borgeren ikke ryger, mens den ansatte arbejder. 

7. Medarbejderne i kommunen tilbydes rygeafvænning