Skanderborg

 

Vandremuslingen i Gudenåsystemet

Vandremuslingen er i fuld gang med at indtage Gudenåen, hvor den allerede findes i hovedløbet.
I sidetilløbene, kan Gudenåens brugere stadig gøre en indsats for at undgå yderligere spredning, hvilket er i alles interesse.

Derfor bør alle brugere af Gudenåsystemet sætte sig ind i procedurerne for rensning af fartøjer og andet rekreativt udstyr:

Vandremuslingen er en invasiv art, som de seneste år er fundet i flere søer i Gudenåsystemet ved Ry, Skanderborg og Silkeborg. 
Derfor har Skanderborg Kommune sammen med en række andre gudenåkommuner, samt Miljøcenter Århus,  foretaget en screening af Gudenåsystemet for forekomsten af vandremusling. 
Screeningen blev udført af Orbicon i 2009 og udmøntedes i rapporten ”Vandremuslingen i Gudenå-systemet – rapport om muslingens påvirkning af miljøet og status for dens udbredelse i Gudenå-systemet 2009”.

Af tekniske årsager er rapporten i to dele, den ene om vandremuslingens udbredelse og den anden om vandremuslingens påvirkning af miljøet:

Vandremusling

Udseende og kendetegn

Muslingens aftegninger og form kan variere en del, men arten er især kendt for de karakteristiske zigzagstriber som muslingen ofte har, heraf det engelske navn ”zebra mussel”.

Vandremuslingen kan blive op til 4 cm lang og kendes på den næsten trekantede, samt hvid og brunstribede skal.

Vandremuslingen, er som den eneste ferskvandsmusling tilstede i Danmark, i stand til at sidde fasthæftet på faste overflader og genstande og kendes derfor let på dette karaktertræk.

Byssustråde (skæg) der gør muslingen i stand til at sidde på faste genstande

Spredning

Vandremuslingen har fået sit navn fordi den er utrolig god til at sprede sig, og er den først kommet til et nyt område, er det for sent at gøre noget.
Derfor handler det om at begrænse dens spredning.

Den vandrer ikke som sådan, men den har flere måder at sprede sig på og er meget sejlivet.

Vandremuslingen overføres let  til nye vandområder i f.eks. motorens kølevandssystem i motorbåde eller fasthæftet på eks. flydende grene, fiskegrej, på undersiden og i bundvandet af både, kajakker og andre fartøjer.
Derfor er det nødvendigt, at sejlere og fiskere renser deres fartøjer og grej, hvis de skal fra et ferskvandsområde med vandremusling til et andet uden.

Anvendelsen af agnfisk med vand fra et vandsystem med vandremusling, er også en potentiel kilde for udbredelse til nye vandområder.

Selv badende gæster kan overføre larver af vandremuslingen til et uinficeret område i et par fugtige badebukser.

Samfundsmæssige skader

Vandremuslingen er ikke blot et problem for hjemmehørende planter og dyr. Den kan også blive et stort samfundsmæssigt problem.

Muslingens store antal og tilbøjelighed til at klumpe sig sammen gør, at den kan blokere og tilstoppe f.eks. drænrør, spildevandsudløb eller risteanlæg til f.eks. vandkraftturbiner. 

Specielt i USA har muslingen, siden dens introduktion til de store søer mellem USA og Canada, kostet samfundet flere hundrede millioner kroner, fordi den blokerer renseanlæg og stopper for tilførslen af kølevand til kraftværker.

Udbredelse

Vandremuslingen stammer oprindeligt fra egnene omkring Aralsøen, det Kaspiske Hav og Sortehavet.

Den blev indslæbt til Danmark i 1840´erne og bredte den sig i Københavns kanaler og søer.
Først i 1900-tallet kom den til Esrum Sø og Furesøen. Dårligt vandmiljø gjorde i de efterfølgende årtier livet surt for vandremuslingen, og i dag er den herhjemme kendt fra Furesøen, Esrum Sø, Esrum Å, Frederiksborg Slotssø, Fårup Sø og Jels Sø samt i dele af Susåen.

I 2006 blev vandremuslingen opdaget i Knudsø ved Ry og har siden spredt sig til Gudenåens hovedløb.

 

 
 
 
Feedback
Hjælp os med at blive bedre

Du kan hjælpe os ved at fortælle, hvad du synes om denne side.