Kære politikkere.#br##br#Jeg er så enig i det Christine Levring Andersen skriver, og kunne ikke selv have formuleret det bedre. #br##br#Det er desværre et rigtig godt billede af dagligdagen, og sådan virkeligheden er ....#br#

Kære politikere. #br##br#Nedlæg dagplejen og opret vuggestuepladser.#br##br#I Skanderborg er der så få vuggestuepladser, at det er helt umuligt for førstegangsforældre at komme i nærheden af dem. Som forældre har man således ikke noget valg, men må bare håbe på, at man er heldig at få tildelt plads ved én af de få eftertragtede dagplejere, hvor barnets ophold ikke udelukkende har karkter af opbevaring.#br##br#Jeg har selv lagt barn til dagplejen i Skanderborg - og jeg ønsker bestemt ikke at gøre det igen. #br##br#Jeg har - ligesom en lang række andre forældre - erfaret, at der i Skanderborg Kommune er et stort behov for at få sat fokus på barnets trivsel, udvikling og læring - og som led i denne proces at få nedlagt pladser i dagplejen og oprettet vuggestuepladser, som man gør i mange andre af landets kommuner - fordi forældrene ønsker uddannet personale!#br##br#

#br#Jeg vil gerne komme med mit input til politikken for børn fra 0-6 år i Skanderborg Kommune. Både i kraft af at jeg er borger og mor til to børn i vuggestue og børnehave i kommunen, samt som et menneske der arbejder med pressede børnefamilier, har uddannelse i pædagogisk psykologi og har arbejdet med virksomhedskommunikation. Dejligt at I inddrager os, der har erfaring med børnepasningstilbuddet i kommunen. Tak for det! Jeg vil tale ud fra mine erfaringer og hvad jeg oplever når jeg henter veninders børn, samt hører fra mange af de familier jeg taler med i det daglige. Jeg kan se, at I ikke har fået mange svar, så jeg tillader mig, at skrive et langt. #br##br#Dejligt at læse hvad andre forældre skriver, specielt lyder Livstræet som et spændende sted.#br##br#Som overskrift vil starte med at skrive, at hvis ikke politikken bare skal blive ord i en politik og på kommunens hjemmeside, skal der lægge viden, penge og handling bag ordene. Måske er det derfor jeg skriver, for allerede når jeg ser fokuspunkterne, ser jeg kommunens store ambitioner og tænker, at med mine erfaringer med dagtilbuddene hver dag og den virkelighed vi har med krise og nedskæringer, kan det være svært at realisere og det skal jo ikke være en skrivebordspolitik.#br##br#Hvordan kan et forstærket fokus på børnene mellem 0-3 år sprogligt og motorisk eksempelvis realiseres, når der eksempelvis er een person på arbejde i vuggestuen, hvor der går 14 børn, før 8 og efter kl 16?#br#Når der er så travlt, at vores gode og elskede pædagog ved tremåneders samtalen siger – vi kender ikke rigtigt jeres barn endnu? Kan han sige noget? Hvad siger han?#br#Hvor må det være ubehageligt, at være så presset, at de enkelte børn forsvinder og det gør de, også i Skanderboprg kommunes Dagtilbud. Vi møder mange dygtige pædagoger, i en virkelighed, hvor der ikke er meget pædagogik, der kan realiseres. Der er ingen fordybelse. Altid på vej til det næste. Alle er blevet alt for gode til at sige, at det er godt nok, og sådan er det jo...Men når det siges med resignation i øjnene og en virkelighed hvor børnene mest bliver opbevaret med fri leg, så er det jo ikke godt nok. Selv de allermest basale opgaver halter indimellem.#br##br#Det værste er, at børnene ikke bliver set og spejlet.#br##br#Jeg skyder ikke på nogle af de meget dygtige, men desværre meget få og altid deltidsansatte pædagoger vi møder. Men på de vilkår, som de, og vores børn bliver budt, af politkere og forvaltninger. #br##br#Der er en stor resignation igang på området, lige fra (børn), forældre, til ansatte og ledere, der har skyklapper på og i deres travlhed overlever ved sige – Det er sådan det er, det er godt nok....?!#br##br#Vil i ikke nok tænke i normeringer og uddannet personale, når I taler om de her områder. Kreativiteten skal i det mindste være planlagt og velbeskrevet.#br##br#Jeg vil slet heller ikke komme ind på jeres fokus på understøttelse og udvikling af børns digitale kompetencer. Det er et område, som er smart at sige, man arbejder med, men jeg synes det ville være så uendelig meget smartere, hvis de basale ting var iorden. Så kan børnene udvikle medievaner og lege med ipads derhjemme, indtil de bliver fem år. Jeg mener ikke det er uvæsentligt overhovedet, men jeres tema om livsmestring er meget vigtigere – og sundere for børn og deres familier.#br##br#Mere ro og nærvær, mindre stress og støj#br#Et af jeres temaer er Livsmestring: Sundhed og Helbred. Her mener jeg der er noget, vi kan bruge. Noget som er vigtigt i tiden og under de forhold der eksisterer for børn og voksne i institutionerne.#br##br#Jeg tænker, at det er så vigtigt i vores tid, at skabe rum til ro og nærvær og mindre stressede og støjende institutioner. Det trænger både voksne og børn til. Vores børnehavebørn lærer ikke at mærke sig selv, for der er altid uro og støj og gang i den. Der er for få på arbejde og for meget ramasjang og fri leg. De skal som udgangspunkt kunne ta tøj på, selv regulere tørst, sult og søvn, men hvorfor ikke fokusere mere på netop de ting, der jo er med til at gøre et menneske sundt. At det drikker vand, får hvile, går på toilettet og er tør og varm. At det er vigtigt at lære, at mærke sig selv. Er jeg træt? Fryser jeg nu? Men det lærer de ikke. Der er nemlig ikke voksne til at hjælpe og lære dem det og der er ikke rum til det. De bliver ikke spejlet og hørt. #br#Det er efterhånden en kliché, når man siger – det skal du sige til en voksen, for ungen ser på dig, som om du er åndssvag og som om han ville sige, ved du overhovedet hvad du snakker om? For de går forgæves og de resignerer. Det synes jeg bare er den forkerte måde, at lære at klare sig selv på! Der skal være meget mere tid og fokus på den slags.#br##br#Jeg mener ikke der er hverken fysisk og psykisk rum, til at børnene kan slappe af i institutionerne. Jeg vil gerne opfordre til, at man skaber rammer for det. I en naturbørnehave på Samsø har alle børnene en pause midt på dagen, hvor de kan ligge ned, sove, læse eller hvile. Man kan også bruge naturen til den slags.#br##br#Hvad med at skrive i politikken, at alle børn har ret til en pause. Har ret til at være i ro i løbet af en dag eller at de har ret til at tale med en voksen, i løbet af en dag. Sådan er det jo trods alt, næsten, for os voksne.#br##br#Og med hensyn til sundhed: vaske hænder, vaske hønder, vaske hænder. Det er så moderne på arbejdspladser. Børnene er meget syge og jeg synes ikke der bliver gjort noget for hjælpe dem med at vaske hænder eller fortælle hvorfor de skal. Forældre tti småbørn knækker pga. den megen sygdom. Det tror jeg virkelig man kunne gøre noget ved.#br##br#Mere fokus på sproglig og motorisk udvikling hos de 0-3 årige kræver bedre normering#br#Der er ingen tvivl om, at der er brug for meget mere fokus på de smås udvikling sprogligt og motorisk, men det er min erfaring, at børnene leger meget frit og personalet sørger for det basale. Det vil sige, der er een voksen inde eller på legepladsen, til at holde øje med dem og undgå ulykker (ikke at lave noget med dem), mens den anden voksne kæmper for at holde styr på de helt basale ting, såsom at putte, at spise, at skifte ble og rydde op. Det vil også sige, at er der to eller tre rum, så er der ofte een voksen til at holde øje med potentielt alt fra 0-14 børn fordelt i de rum. Selvfølgelig er der ofte nogle af børnene som sover, i en vuggestue, og heldige stunder, hvor der ikke er så mange børn. Indimellem er der så en ekstra voksen i form af en pædagogmedhjælper eller en, der er sendt ud af kommunen. Det vender jeg tilbage til i et senere afsnit.#br##br#Med hensyn til sproget, synes jeg slet ikke rigtig der sker nogen udvikling i vuggestuen. Jeg synes ikke der er voksne i øjenhøjde til at tale med børnene og udvikle ders sprog. Drengene specielt får lov til at lege selv og det bliver til billyde i det uendelige og alle biler hedder traktor, uden at der sker mere i en lang periode. Der er ikke noget galt med at lege med biler, men det kan måske bruges pædagogisk. Hvad kan bilerne, er der en hvor døren kan åbnes. Er der en med trailer, hvad kan man sætte på traileren og hvor skal vi hen –til mormor måske... Synge om biler. Noget.#br##br#Jeg oplevede, at en køkkendame, som stod og ordnede køkken var den, de små talte med, fordi hun var dér bag køkkenbordet og ikke rendte så meget rundt. Det er positivt. Men ærgerligt, at hun kun er der en kort periode, sendt ud af kommunen. Hun gav dem også et glas vand og lidt naps indimellem, så de kunne de lære at give udtryk for tørst og sult og så var det jo hyggeligt. Hun skal bare ikke tage det ansvar, som pædagogerne skal have, det vender jeg igen tilbage til.#br##br#Jeg ville ønske der var lidt mere tid. Så vi kunne tage det lidt mere med ro, med de helt små børn. Så der var tid til at snakke med dem og lære dem mere end Traktor og Muh, samt at rose dem, når de selv sidder på stolen og lære dem, at man skal aftale, inden man går op og ned. Kommunikere. Tale med dem om det, de leger. Det hele bliver lidt tilfældigt og går op i at overleve dagen. Det synes jeg er en skam. Jeg synes jeg ser for mange helt små børn, der løber rundt i cirkler.#br##br#Lad mig give et andet eksempel. For et lille barn omkring et år er to lure vigtige, indtil det går over til een middagslur. For vores, der havde været meget syg og indlagt med RS-virus, var det ekstra vigtigt. Her taler jeg ikke kun om mig selv, men om alle de små børn, som regel under et år, men nogen meget længere, der har brug for to lure. Vi bad om at vores barn sov to gange, også efter lægens anvisning, men vi følte ikke der var mandskab nok, til at putte 2. gang. #br#Kl 14 er der frugt, kl 15 går den ene pædagog. Så er der een tilbage. Min oplevelse var, at flere gange –fik de ham ikke lige puttet, -det passede ikke lige, -han legede, -var ikke træt. #br##br#Men det var han. Så træt at han ikke ville spise og sov hele natten, fra kl 18, uden aftensmad og dermed vågnede og var sulten hver morgen kl 5. #br#Vi kunne godt se, at det ikke kunne lade sig gøre. Der var for meget ramasjang. Barnet blev overtræt, kunne ikke finde ro og krævede måske lidt ekstra at putte, men det var der ikke. En medhjælper eller en udsendt fra kommunen blev sat til at putte ham. Eller gå frem og tilbage mellem barnevogn og de andre børn. Igen er der ikke tid til at hvile i det behov barnet har. Der er for travlt med at få børnene passet ind, i de voksnes liv, så de sover een middagslur. Jeg fik flere gange at vide, at han ikke virkede træt. Men det synes jeg var en stor fejltolkning. Min pointe er, at der ikke er tid til at se på barnets behov og lytte til dem. Eller tid til lige at tage dem op til sig, måske synge en fælles godnatsang, så de kan finde ro, inden de skal sove. #br##br#Mit argument er, at normeringen skal være bedre i vuggestuen, hvis der skal være mere tid til motorik og sprogudvikling. Ellers kan man skyde en hvid pil efter det! Så er det langt bedre at sikre, at børnene kan blive puttet, får nok mad og bliver skiftet. Som det er nu, sørger kommunen blot for nogle rammer og børnene selv for deres sproglige og motoriske udvikling. Udover den heldige tur i en gynge eller på skødet.#br##br#Et bredere ressourceperspektiv: Forældre og ansatte stresses#br#Institutionerne er nødt til at drage forældre ind og det vil vi også gerne, men vi betaler dyrt for at aflevere børnene, mens vi selv knokler på vores arbejde. Altså det koster både mange penge og derudover bliver vi bedt om at have madpakker med og betaler ekstra for frugt. Jeg har også siddet i bestyrelsen. Vi skal have sengetøj med, vaske det, lægge det på og sætte sele i barnevognen. Det er meget fint, at vi ser, hvordan barnet sover og bliver draget ind og tager stilling. Jeg vil nu også godt vide, at peronalet ved, om selen i barnevognen er sikker. Ikke at de spørger mig, hvad jeg synes. Selvfølgelig interesserer det os, men vi ønsker måske også at få taget lidt af ansvaret fra skuldrene, når nu vi har valgt at få børnene passet. At der er fagpersoner, som støtter op om det udviklingstrin som barnet er på. Som siger JA, det er vigtigt at et lille barn sover to gange og vi skal nok hjælpe med det. Det er vigtigt at de er mætte. Men vuggestuen havde ingen mikroovn og varmede ikke skemad til de allermindste. -Kan han ikke få det koldt.... Det er, skulle jeg hilse at sige, lidt af en udfordring at smøre madpakke til et barn uden tænder – eller med to.#br#Forældre skal selv have bleer med. En dag var vi løbet tør og blev bedt om at køre hjem og hente. Det gjorde vi ikke, fordi vi skulle på arbejde. På vej hjem købte jeg to pakker bleer. En til vores barn og en til vuggestuen, til forældre der løb tør for bleer. #br#Vi laver legepladser, rydder udkrudt og maler i institutionen. Findes der overhovedet en pedel?#br#Måske ville det lette lidt, hvis lidt af ansvaret blev taget fra forældrene, så vi kunne være trygge på jobbet og ikke halse hjem, fordi efter fire, er der kun een i vuggestuen og alle stuer i børnehaven er lukket, rengøringskonen er igang og de fejer og rydder op. Mit store barn er glad for at hjælpe til og det skal de også, og får måske lidt voksenkontakt dér, men jeg håber, man kan se på det store billede, at det godt kan blive for meget. På Radio 24-7 er der et progam, der hedder ’Iben og Mødregruppen’, der i foråret 2012 omhandlede dette. Flere forældre var stressede over forholdende i institutionerne. Nogen fik lyst til at trække børnene ud, men det er svært økonomisk. Der er iøvrigt kommet en pendant til programmet om fædrene også.#br##br#Barnet kommer ud af balance, der er overtrætte børn med hjem HVER dag, og man får trætte forældre. Småbørnsfamilier er jo pr. definition trætte og de voksne har ikke meget tid til egenomsorg. Derfor er det vigtigt, at der er en lille smule overskud, ihvertfald til vores børn, i institutionerne. Man bliver jo ked af at aflevere børn og tage på arbejde, for at hente dem overtrætte på legepladsen med een voksen til 65 børn, med vådt tøj, lort i bleen og en gul seddel, om man vil sørge for flere bleer, rent sengetøj og så komme til arbejdsfredag... Det sidste er selvfølgelig frivilligt. Og hele smøren selvfølgelig sat lidt på spidsen.#br##br#Det er jo ikke kun os forældre der er trætte. Indimellem har man en god snak –off the recoed selvfølgelig, med een af pædagogerne, der heller ikke kan holde det ud. #br#Jeg har brug for at sige til Skanderborg kommune, at I mister gode ansatte, der siger, jeg kan ikke tage ansvar for de forhold politikere og forvaltninger byder pædagoger og børn længere. #br##br#At I ønsker forældre inddraget er okay. Næsten alle forældre tilbyder hjælp, når de har ekstra tid. Jeg har selv siddet i bestyrelsen. Der fik vi taget ting op, som at forældrene lagde mærke til, at der ikke blev gjort ordentligt rent, at ingen gjorde stuernes køleskabe rene, hvor madpakkerne lå eller at der kun var een voksen på legepladsen? Den watchdog-funktion er væk nu. Det var jo ellers en smart måde, at holde de lokale ledere og ansatte lidt ved ilden og at de kunne høre hvordan det hele så ud, fra forældrenes perspektiv. Vi fik i samarbejde med lederen send rengøringsdamerne på kursus, placeret ansvaret for rengøring ef køleskabene og der blev meldt ud i et Nyhedsbrev, at intentionen var, at der skulle være to voksne på legepladsen. Forældrenes direkte indflydelse i de enkelte institutioner er væk, samtidig med at man ønsker vores arbejdskraft fra vores side. Det er jo ikke helt rimeligt. Jeg håber kommunen nu selv kontrollerer institutionerne. Selv holder øje med om der er mere end een voksen på legepladsen, at rengøringen er iorden, at køleskabene er rene, og så videre.#br##br#Her bliver jeg nødt til at indskyde, at det er meget godt med hjælp, men i en vuggestue er det problematisk med ikke-erfarne. Det skal ihvertfald sikres, at de ikke tager et ansvar de ikke skal have og det er ikke altid tilfældet. I mange tilfælde blive disse mennesker nødt til at tage et ansvar, som de ikke skal have, pga. de lave normeringer. Jeg ser ofte at de spiser med vuggestuebørnene. Men kan de førstehjælp, hvis et barn får mad galt i halsen? Ved de, og tænker de over, at børn uden tænder har svært ved at spise skæl? Jeg har set mit barn sidde og hoste i et stykke æble, fordi medhjælperen gav frugt, uden at vide, at de allermindste ikke skulle ha æble og slet ikke med skræl. Jeg har også hørt en udsendt fra kommunen fortælle, at hun holdt møde med sin jobkonsulent, mens hun gav mit barn frokost??? Det er ikke hendes ansvar, men ledelsens, pædagogernes og kommunens. Jeg tænker ikke kun på børnene, men faktisk også på den, der risikerer at sidde med et barn, der kløjs i et stykke mad og som ikke ved, hvad man skal gøre.#br##br#Det er okay, at der kommer frivillige ind, til at lave noget med børnene. Spille fodbold. Synge, lege og bygge, for det har de ansatte ikke meget tid til. Men det er ikke meningen, at de skal varetage opgaver for uddannet ansatte. Det kommer de indimellem til, fordi pædagogerne også gerne vil ha det lidt sjovt med børnene. Så sættes de uudannede til at gøre rutineopgaverne, men det er ikke iorden. Det skal der tages hånd om fra kommunens side. Nu er der ikke lokale bestyrelser længere, der kan sige, vi synes ikke det er iorden. Nu er det kommunens og fælleslederens ansvar, at holde øje med, hvad der foregår. Hvad er okay og ikke? Det vil vi forældre gerne vide.#br##br#Jeg vil godt vide, at de voksne er uddannede til de 0-3 årige, at de ved noget om ernæring og søvn, at de tager ansvar for sikkerhed når børnene spiser, -sikkerhed i barnevognen, med de rigtige seler eksempelvis, og at der er mere end een voksen på legepladsen, så der er mere sikkerhed og man eksempelvis ved hvad der er hændt børnene i børnehaven, når man henter og der er skrammer og buler. Selvom det selvfølgelig ikke altid kan lade sig gøre. Det er de vigtigste krav fra fra forældres side og de skal være iorden, inden forvaltningen drømmer om øget pædagogik og teknologiudvikling og nye medier til børnene. #br##br#At der er ekstra hænder til at skifte ble og tale med børnene er positivt. En køkkendame, som stod og ordnede køkken var den, de små talte med, fordi hun var dér bag køkkenbordet og ikke rendte så meget rundt. Det er positivt. Men hun skal vel ikke tage det ansvar som pædagogerne har?#br##br#Drifts- og Organiseringsformer#br#De Drifts og-organiseringsformer vi oplever kummunen iværksætter i form af vuggestuer og børnehaver sammen, med den synergieffekt med at låne personale ved hinanden og bruge den ene institution i ferier, oplever jeg som endnu en enorm forringelse. Når der mangler en i vuggestuen lånes der i børnehaven, men så mangler der jo en i børnehaven ?! At komme for at aflevere sit barn og så står der – vi er i børnehaven, er besværligt og utrygt. Vi synes ikke vores 1-årige skal rende rundt i børnehaven eller på børnehavens legeplads. Det er en rigtig dårlig idé. Smart for kommunekassen, for det sparer måske penge og personaler, men der er ikke nok til at se efter de små og det er for vildt for dem at rende rundt blandt energiske og vilde børnehavebørn. Vi vil ikke være med til det og har vores barn hjemme i de ferier og de dage. Men hvor meget skal vi som forældre dække ind, mens vi betaler for en ydelse??? Hente tidligt, holde børn hjemme, når vi ikke synes det er forsvarligt, blive til kl 9 om morgenen, når der kommer en ekstra voksen, fordi man ser at der er kaos. Det er ikke rimeligt, for nogen. Ansatte, forældre eller børn. Og hvor passer ønsket om øget pædagogisk fokus på de små, ind i det beskrevne billede. #br##br#Jeg håber i skriver i jeres politik, at der er en grund til at det hedder vuggestuebørn og børnehavebørn. #br##br#Det kan undre mig, når jeg hører om kusinens vuggestue i København, med prisbelønnet økologisk mad hver dag og fokus på håndvask og en række andre ting, at forskellen er så stor. Har vi færre penge til daginstitutioner i Skanderborg?#br##br#De ting jeg skriver, har jeg selvfølgelig også talt med vores institution om. Men jeg mener det overordnene ansvar ligger hos lederen i institutionerne, fælleslederne, politikere og forvaltningen. Lederne skal også tage deres ansvar og ikke bare sige – Det må du tale med stuepædagogen om. Den har vi fået mange gange.#br##br#Jeg vil også tilføje, som andre mødre, at jeg ville ønske mulighederne for at passer sine børn hjemme blev bedre. #br##br#Jeg har brug for at skrive hvad jeg ser og oplever. Det er vores børn det handler om. Jeg nægter at lukke øjenene og sige –Det er godt nok!#br##br#I er velkomne til at kontakte mig og min familie, hvis I kan bruge os, I jeres process. Tak.#br##br##br#

Med udgangspunkt i Ole Henrik Hansen foredrag er jeg enig i at vi skal laver en børnepolitik set ud fra et børneperspektiv og ikke et voksenperspektiv som han mener vi har nu. Et voksenperspektiv er set ud fra kroner og øre, så derfor har der været alt for mange nedskæringer de sidste mange år. Det vil b.la. sige nedskæringer af personalet i institutionerne. Et børneperspektiv er hvor der er voksne nok, så der igen bliver nok hænder til at alle børn kan komme i flyverdragten og på legepladsen, at vores børn lærer at tale fordi der er voksne der har tid til at tale med dem, at de kommer på spændende turer ud af huset, at der er voksen der har tid til at lærer dem hvordan man begår sig socialt, og hjælper de svage børn med at bliver intrigeret i fællesskabet, osv - altså mere personale i institutionerne.

Jeg synes, at der skal kigges på, hvor mange dagplejer et lille barn i 0 - 3 års alderen bliver tilbudt i deres kariere som dagplejebarn. Jeg har selv været utrolig heldig, da jeg havde et barn i dagplejen, at jeg kunne dække de fleste af dagplejens sygedage selv med hjælp fra bedsteforældre. For der var rigtig mange sygedage.... Men jeg kender desværre til flere børn, der har været anbragt ved op til 10 -12 forskellige dagplejemødre i den tid, hvor de var i dagplejen. Tænk at være så lille og så blive afleveret ved vildt fremmede mennesker - uden varsel og uden nogen form for forberedelse. Jeg kan slet ikke finde ud af, hvor trygheden og dermed robustheden er i forhold til det lille barn. #br#Et gammelt ordsprog er ro, reglmæssighed og renlighed og det gælder så fint stadigvæk....#br#Mange børn er i dag skilsmisseforældre og lever en ustabil tilværelse med flytning fra den ene forældre til den anden. Derfor er det mere end vigtigt, at der er stabilitet i den pasningsordning, som barnet har. Mit forslag er at lave gæstehuse, hvor der simpethen er fast personale på, så familien og barnet ved, hvor det skal passes i de situationer, hvor der ikke er mulighed ved den primære dagplejer.

Jeg vil lægge ud med at nævne at der eksisterer en børnehave i skanderborg kommune (Livstræet i Hørning) som er ekseptionel. Deres måde at føre en børnehave på er ikke set før ( jeg har mange års erfaring i forskellige institutioner og forskellige typer af institutioner), ledelses formen er virkelig dygtig. Og de tager sig netop tid til de børn med særlige behov, bla laver de massage og træning for at give dem ro (min egen søn heriblandt). Men det ved kommunen jo allerede hvis de tager kontakt til pladsanvisningen som ved hvor mange ansøgninger de får fra forældre til den børnehave! Hvis andre børnehaveledere kunne få mulighed for at lære af denne ledelse og deres metoder så vil vi få landets bedste børnehave-kommune! Og det er da værd at have ry for rent økonomisk for så er det mere spændende at vælge vores ellers dyre kommune at bo i frem for på den anden side af byskiltet! #br#Med den fremgang vi har indenfor it, tænker jeg at det vil være en fin ide at invitere de små børn ind i denne verden allerede i bh alderen, især de børn som er i skolebørnsgrupper, lav eksempelvis en time om ugen med fem børn ved hver deres pc/tablet, hvor de kan "lege" med dem, lære af dem, hjælpe hinanden, samarbejde om det, og lave skole spil for aldersgruppen, for at give dem en forsmag på den tid de lever i. Jo færre pædagoger til at håndtere børnene jo mindre trygge er børnene og ligeledes forældrene, så skulle man ricikere skære-runder, så er det et forkert sted at skære. Madordningen bør sættes til genvalg. Det bør være lettere at klage over en børnehave og ligeledes få sit barn flyttet, og at få en sikkerheds- og sundhedsperson ud for at godkende børnehaven for om de lever op til de krav der bør være. Blandt andet har jeg kæmpet bravt med en børnehave leder i en anden bh i kommunen omkring de cola flasker de havde stående med sæbe i på børnenes toilet, og at de havde nystartede 2-3 årige børn legende på legepladsen uden opsyn uden at synes at det var uforsvarligt (vi har en fantastisk borgmester som tog affære med det samme han blev gjort opmærksom på det), men sker den slags bør man som borger ikke skulle helt op til borgmesteren for at få det ændret!

ang børnepasning. Jeg savner at have mulighed til at passe mine børn selv hjemme og blive anerkendt fo det ( løn,pension osv.). Jeg tænker at kommunen/staten vil jo spare både børnenes børnehave/dagpleje/vuggestuepladser (hvor pga arb løshed og alt for lille indkomst i familien er der ret for fripladser), lønnen til pædagogen/dagplejeren og arbejdsløshedsdagpenge og betale istedet kun lønnen til moren..Bare et forslag som vil sikkert hjælpe mange der ikke har lyst til at sende sine små børn ud af huset i så tidlig ælder, har selv svært ved at finde job og meget hellere vil gerne passe børnene hjemme..Og selfølgelig vil der blive alle de andre tilbud til dem der gerne vil bruge institutioner. Sikke dejlig fleksibilitet der vil være og alle kan være glæde!!!

Fokus på særligt sensitive børn. Så vi sikrer at vores sensitive børn ikke misforståes, fordi de er særligt modtagelige for overstimulering og stress. De har brug for at blive forstået, så deres trivsel ikke sættes på spil. Dette er ekstremt vigtigt, og har også stor betydning for hvor glade de er for at være i institution.#br#Tak for muligheden for at give sin mening til kende.