Hundeskov indviet i Galten-Skovby
10-09-2012
Omkring 60 hunde og deres familier deltog i den officielle åbning af Hundeskoven ved Galten-Skovby søndag den 9. september.
170 hotdogs blev der serveret, og borgmester Jørgen Gaarde holdt en kort indvielsestale før hundene blev sluppet løs.
- Hundeskoven er en meget vigtig del af det store stiprojekt i Lyngbygård å dal. Nu har vi fået et fint sted, hvor hundene kan løbe frit - samtidig håber vi at undgå konflikter med løse hunde ude på naturstierne. I min optik lyder det som en win-win situation, hvor der både tages hensyn til de velvillige lodsejere og til jer som hundeejere, sagde Jørgen Gaarde blandt andet.
Sammen med hundeskoven er der blevet lavet en grussti udenfor skoven over mod boldbanerne. Stien forbinder cykelstien mellem Galten – Skovby med cykelstien, der går til Storring-Stjær. Så med lidt god vilje kan man nu næsten cykle på sammenhængende stier fra Skjørring til Stjær.
Skanderborg Kommune har i dag to hundeskove. Den anden ligger ved Døjsøvej i Skanderborg.
Dansk
English
Deutsch

