Netværk for små virksomheder
Der findes en række netværksfora, som er relevante for mikrovirksomheder - uanset om de er lokaliseret i land eller by.
På denne side finder du en oversigt over netværk, som måske kunne have relevans for dig og din virksomhed.
Mikronet
Mikronet er et netværksfora for freelancere, selvstændige og mikrovirksomheder inden for videnerhverv.
Netværket blev oprindelig etableret på Lolland Falster, som et led i at skabe netværk blandt mikrovirksomheder, men har bredt sig til hele landet.
I dag rummer mikronet derfor også mange medlemmer fra Midtjylland.
Netværket er et online fora, der drives af frivillige kræfter.
Formålet er at styrke medlemmernes selvstændige virksomhed gennem videns- og erfaringsudveksling.
I netværket arbejdes bl.a. med en blog, hvor virksomhederne kan sparre om stort og småt.
Læse mere om mikronet og finde virksomheder i netværket i dit område på hjemmeside www.mikronet.dk
Mikrobusiness
Mikro Business er et online fora, som er rettet specielt mod mikrovirksomheder, selvstændige, konsulenter og freelancere.
På hjemmesiden samles information og erfaringer omkring bøger, tips og værktøj af relevans for små virksomheder.
Mikro Business rummer også en blog, der bringer nyheder, information, samt holdninger om området.
Læs mere på hjemmesiden www.mikrobusiness.dk
Skanderborg Service & Håndværk
Skanderborg Service & Håndværk er en organisation under Skanderborg Erhvervsudvikling, som består af en række medlemsvirksomheder inden for serviceerhverv samt håndværksvirksomheder, herunder også virksomheder der arbejder med videnserhverv.
Foreningens formål er at fremme udviklingen af service og håndværksvirksomheder i Skanderborg Kommune, bl.a. gennem erfaringsudveksling, kompetencedeling og indbyrdes samarbejde.
Der afholdes løbende arrangementer af forskellig art i Service & Håndværk, som kan kontaktes gennem Skanderborg Erhvervsudvikling.
Læs mere www.skanderborg-sh.dk/servicehaandvaerk
Dansk
English
Deutsch