Skanderborg

 
 

Ændring af marker til udbringning af husdyrgødning

Kun hvis arealerne er med i en miljøgodkendelse, skal du anmelde, hvis du udskifter arealer til at sprede husdyrgødning på.

Der skelnes mellem ejede/forpagtede arealer og gylleaftaler

Der skal skelnes mellem bedriftens udbringningsarealer (ejede og forpagtede arealer) og gylle aftaler. Nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori.

Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte godkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang, og ikke er mere sårbare.

Vurdering af sårbarhed

Kommunen vurderer sårbarheden af de nye arealer på grundlag af kortværk over Nitratklasser (kystvand), kortværk over Nitratfølsomme indvindingsområder (grundvand) og kortværk over Oplande til Natura 2000 områder og lavbundsarealer.

Kortene er tilgængelige i ansøgningssystemet www.husdyrgodkendelse.dk og kommer på Danmarks Miljøportal http://miljoeportal.dk

Kommunen giver besked til dig, når de anmeldte arealer er noteret på sagen i kommunen.

Tidsfrister

Du skal sende anmeldelsen til kommunen før planårets begyndelse 1. august.

Kommunen skal inden 1. oktober give besked, om de anmeldte arealer er mere sårbare end de marker, der skal udskiftes.

Hvis markerne bedømmes som mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober.
Hvis kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december.