Personalegoder
Vores tilbud - dine valg
Som medarbejder i Skanderborg Kommune har du mulighed for at vælge mellem forskellige personalegoder, som du betaler via din bruttoløn.
Det betyder, at du kan købe IT-udstyr, aviser, bredbåndsforbindelser, mobilt bredbånd, mobiltelefoner og abonnementer mv., som du betaler via din bruttoløn og dermed opnår skattefordelen.
Multimediebeskatning
Du skal betale multimedieskat hvis du vælger telefoni, mobiltelefon, bredbånd, bredbåndstelefoni, mobilt bredbånd, pc eller mobiltelefoni via Skanderborg Kommune.
Den nye multimediebeskatning er A-indkomst og du skal beskattes af 250 kr. pr. måned for de måneder, hvor ét eller flere af de pågældende goder er til rådighed.
Hvis du betaler topskat svarer det virka til 110 kr., hvis du betaler bundskat svarer det til 147 kr.
Skanderborg Kommune skal medtage beløbet på din lønseddel og trække AM-bidrag og A-skat af beløbet hver måned.
Uanset hvor mange goder du vælger under denne regel, skal du kun beskattes én gang af 250 kr. pr. måned.
Fra 1. januar 2011 er der indført ægtefællerabat på multimediebeskatningen.
Ægtefællerabatten på multimediebeskatningen vil være 25% for hver ægtefælle, når begge ægtefæller multimediebeskattes og er samlende ved indkomstårets udløb.
Rabatten vil først fremgå på din selvangivelse efter indkomstårets udløb.
Hvem kan være med?
Alle månedslønnede medarbejdere i Skanderborg Kommune, som ikke er ansat i tidsbegrænsede stillinger under 12 måneders varighed kan benytte sig af ordningen.
Timelønnede og vikarer kan benytte sig at nogle af rabatordningerne.
Sådan sammensætter du valget af personalegoder
Du kan vælge personalegoder én gang årligt.
Valget er bindende og gældende 12 måneder frem af hensyn til skattelovgivningen og administrationen.
Dog er PC ordningen bindende i 36 måneder.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at du er bundet af dine valg i bindingsperioden og ikke kan lave ændringer til dine valg.
Kontaktinformation
Hvis du har spørgsmål til ordningen, kan du kontakte:
HR Konsulent
Stine Tranberg Jensen
Tlf. 87 94 71 29
Mail: stine.tranberg@skanderborg.dk
Genvej til denne side www.skanderborg.dk/personalegoder
Dansk
English
Deutsch