Skanderborg

 
 

Sundhedsordning

Gratis fysioterapi, kiropraktik eller et grundigt sundhedstjek.

Som noget nyt, vil sundhedstjekkene blive udbudt i periode på forskellige lokationer. Se "Læs mere - Årshjul".

Det er nogle af de tilbud, du kan benytte som medarbejder i Skanderborg Kommune.

Sundhedsklinik

PreviaSundhed A/S fortsætter det gode forebyggende arbejde i Sundhedsklinikken.  
Der vil fortsat være mulighed for behandling, deltagelse i holdtræning, individuel vejledning i motionslokalerne og sundhedstjek.

Hvis du vil læse mere, kan PreviaSundheds folder hentes her: http://ipaper.ipapercms.dk/PreviaSundhed/PreviaSundhed/

Sundhedsklinikken er et led i kommunens forebyggende arbejde, hvor vi sætter fokus på de arbejdsrelaterede skader og skavanker, som mange plages af i det daglige.
Samtidig ønsker vi at skabe en større bevidsthed omkring sundheden på arbejdspladsen.

Læs mere om ordningen under "Læs mere" .
Under "Selvbetjening" kan du nå bookingsiderne.

Sundhedsordningen byder på en bred vifte af spændende hold

I Hørning, Ry, Skovby samt Skanderborg kan du dyrke motion - enten alene i motionsrummet, som er åbent hele døgnet, eller på hold sammen med dine kolleger.

Vi har mange forskellige hold. Du kan bland andet dyrke pilates, zumba, step og meget andet.
Aktiviteterne foregår i veludstyrede træningslokaler.

Du kan læse om forårets holdudbud her

Der vil løbende blive sat fokus på specielle hold (events) f.eks. skitræning. Se "Læs mere - Årshjul".

Sådan kommer du i gang:

  1. Du booker en prøvetid.
  2. Til prøvetiden gives instruktion i maskinerne og vejledning i alarmsystem.
  3. Som ansat får du udleveret en personlig adgangsbrik og en kode. (der opkræves et depositum på kr. 100,-)
  4. Du kan dyrke styrketræning og deltage i holdaktiviteter 24 timer i døgnet.

Alt dette koster kun 100,- kr. om måneden at være med i. Du bliver automatisk trukket via lønnen. Aftalen kan opsiges med 3 måneders varsel til udgangen af en måned.

Behandling og booking af prøvetider og deltagelse på hold bookes på nettet.


Direkte sti til denne side: www.skanderborg.dk/sundhedsordning