Skanderborg

 
 

Om folkeafstemninger

I Danmark findes der både bindende og vejledende folkeafstemninger.

Folkeafstemninger

En folkeafstemning er en afstemning blandt alle danske vælgere om en bestemt sag. Folkeafstemninger kan være enten bindende eller vejledende.  

En bindende afstemning betyder, at Folketinget er bundet af det resultat, som kommer af afstemningen. 

Er afstemningen vejledende, kan Folketinget selv vælge, om de vil følge afstemningens resultat. 

Bindende folkeafstemninger

Ifølge grundloven skal følgende situationer udløse en bindende folkeafstemning:

  • ved afgivning af suverænitet
  • ved indgåelse af visse internationale traktater
  • ved ændring af grundloven
  • ved ændring af valgretsalderen
  • ved lovforslag som mindst 1/3 af Folketingets medlemmer - svarende til 60 medlemmer - ønsker sendt til folkeafstemning.

I disse situationer skal Folketinget følge afstemningens resultat.

Folketinget om folkeafstemninger (nyt vindue)  

Vejledende folkeafstemninger

Udover de situationer, hvor grundloven fastsætter folkeafstemninger, kan Folketinget til enhver tid vælge at udskrive en vejledende folkeafstemning. Resultatet af sådan en afstemning er ikke bindende, og Folketinget behøver derfor ikke at følge befolkningens ønske.

Der har i Danmark kun været én vejledende folkeafstemning, og det var i forbindelse med EF-pakken i 1986.

Folketinget om folkeafstemninger (nyt vindue) 

Folkeafstemninger i regioner og kommuner

Udover de landsdækkende folkeafstemninger kan også kommuner og regioner vælge at holde vejledende folkeafstemninger. Denne mulighed benyttede flere kommuner sig af i forbindelse med strukturreformen.  

Klagemuligheder

Enhver kan klage skriftligt over en afholdt folkeafstemning, hvis man fx har mistanke, om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Hvis du ønsker at klage, skal dette ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet senest en uge efter afstemningen.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om folkeafstemninger og reglerne hos Økonomi- og Indenrigsministeriet eller Folketinget.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (nyt vindue)

Folketinget.dk (nyt vindue)