Når du cykler eller går hen til dit busstoppested, skal stien være nem, sikker og også gerne lidt hyggelig. Derfor sætter Skanderborg Kommune i juli og august måned fokus på bedre stiforhold til stoppesteder under overskriften ”Sti-til-stop”.
Har du en god idé? Del den med os på to minutter.
Det kan fx være, at din sti trænger til lys? At der er huller i den? Eller at træerne langs med stien trænger til at blive klippet? Hvis du har forslag til en helt ny sti til et busstoppested, hører vi også meget gerne fra dig.
Sti-til-stop: Klik her og indsend din gode idé nu.
Du kan dele din idé indtil 28. august 2020. Vi læser og vurderer alle indkomne ideer på potentiale, værdiskabelse og økonomi. De udvalgte ideer offentliggøres her på hjemmesiden i efteråret.