Skanderborg Kommune vil gerne høre, om du har forslag eller idéer til planlægning af Levefællesskabet Nye Anes Høj i Alken.
Jf. planlovens § 23 c indkalder Skanderborg Kommune forslag til planlægningen for et nyt boligområde i den østlige del af Alken. Planlægningen omfatter dele af matr. nr. 5ao og 2u Alken By, Dover.
Foroffentlighedsfasen løber fra den 15. december 2020 til og med den 1. februar 2021.
Projektudvikler ønsker at skabe et bofællesskab ’Levefællesskabet Nye Anes Høj’ med op til 29 boliger på sokkelgrunde. Visionen for bofællesskabet er at samle beboere om fælles friarealer og fælles ressourcer på tværs af alder, ophav og familieformer.
Håndtering af overfladevand skal enten ske via lokal nedsivning eller via et forsinkelsesbassin i den nordlige ende af lokalplanområdet. Det nye boligområde vejforsynes via Anes Høj.
For at sikre projektets kobling til den nuværende landsby, etableres der interne stisystemer, herunder en sti langs det eksisterende læhegn mod øst. Dette stisystem kobles på det eksisterende stisystem ved Sandvejen langs jernbanen.
Hvis den ønskede planlægning skal kunne realiseres, vil det indebære en række ændringer i de nuværende kommuneplanrammer LB.02.B.01 og LB.02.B.02, herunder blandt andet:
Figur 1 - Blå streg: eksisterende kommuneplanrammer. Rød streg: forslag til udvidelse af kommuneplanramme
Figur 2 - Udkast til bebyggelsesplan, 22. oktober 2020.
Planlovens hensigt med en foroffentlighedsfase er, at naboer, brugere og andre borgere samt foreninger skal have mulighed for at bidrage med deres forslag og idéer med henblik på at forbedre vidensniveauet og dermed plangrundlaget.
Byrådet ønsker derfor at høre fra alle, der måtte have idéer og forslag til den kommende planlægningsproces. Det kan eksempelvis være:
Du kan indsende idéer, bemærkninger og forslag til planlægningen her
eller som post til:
Staben for Kultur, Borger og Plan, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg
Høringssvaret skal være Skanderborg Kommune i hænde senest den 1. februar 2021.
Du skal være opmærksom på, at alle høringssvar inklusiv navn og adresse fremgår af de offentligt tilgængelige dagsordner for udvalgs- og byrådsmøderne. Beskyttede navne og adresser offentliggøres ikke.
Når høringsperioden er udløbet, behandler vi alle indkomne høringssvar, og du vil efterfølgende blive orienteret om den afgørelse, Byrådet træffer.
Plan og byudvikling
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Email: Planogbyudvikling@skanderborg.dk
Sikker e-mail til kommunen (e-mails med personfølsomme oplysninger) kan du sende via din digitale postkasse på Borger.dk
Tlf. 8794 7000
Telefontid:
Mandag, tirsdag og onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 10.00 - 17.00
Fredag: kl. 10.00 - 13.00
Åbningstid:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00