Podcastserien Åsteder indeholder fortællinger om livet ved Gudenåen. Seneste skud på stammen er række afsnit om særlige, historiske begivenheder i ”Den Hellige Dal” – et unikt naturområde det strækker sig fra bredden af Mossø og Alken Enge, forbi Forlev Nymølle til Illerup Ådal, placeret i den nuværende Skanderborg Kommune.
Det tredje afsnit i serien ”Den hellige Dal” er netop udkommet. Det hedder ”De store ofringer" og handler specifikt om Illerup Ådal.
Her fandt et af de største slag i jernalderfolkets historie sted omkring år 200.
Tusinde af krigere kæmpede, og fjenden blev brutalt nedkæmpet. Efter slaget smadrede sejrherrerne de døde krigeres våben og personlige ejendele, og det hele blev ofret til guderne i den hellige sø.
I afsnittet kan du høre om slaget og de store ofringer på stedet. Som lytter kommer du med på en rejse helt ud i Ådalen og ind på Moesgaard Museum, hvor mange af de ofrede våben er udstillet i dag.
Hør "Den Hellige Dal - De store ofringer" her.
Hør de andre afsnit i podcastserien Åsteder her.
Serien Åsteder har for nylig vundet podcastprisen for bedste samarbejde.