Skanderborg

 
 

Erhvervsudvikling

Skanderborg blandt de bedste

Skanderborg Kommune rangerer blandt de bedste erhvervskommuner i Danmark (nr. 5 i 2014)

Skanderborg Kommune tilbyder selvfølgelig både rådgivning og vejledning til virksomheder og iværksættere. Dette gør vi med afsæt i vores dygtige erhvervschefer hos ErhvervSkanderborg.
Vi arbejder hele tiden for at forbedre denne position, og give vores lokale virksomheder de absolut bedst mulige rammer. Kommunen ligger midt i den østjyske vækstmetropol, og vi bruger aktivt denne unikke beliggenhed til at skabe optimale muligheder for lokale virksomheder - både for de store veletablerede virksomheder, samt de små vækst virksomheder.

Let adgang til infrastruktur og videnmiljøer

Med beliggenheden midt i det østjyske hjerte, kan vi byde på en velfungerende infrastruktur med hurtig adgang til E45, nærhed til Aarhus havn, samt gode togforbindelser. Infrastrukturen har betydning både for fragt af varer samt for udbuddet af kvalificeret arbejdskraft.
Vi er stolte af, at arbejdsstyrken i Skanderborg kommune består af veluddannede og ressourcestærke borgere, og andelen stiger også i fremtiden. Endvidere har Skanderborg Kommune den højeste andel af internationale virksomheder i Region Midt.
Skanderborg Kommunes virksomheder har let adgang til den nyeste viden fra vidensinstitutionerne og forskermiljøerne pga. nærheden til Aarhus. Dette skaber masser af potentiale for spændende samarbejder og partnerskaber omkring markeds- og produktudvikling samt kompetenceopbygning i virksomhederne.

Rådgivning og vejledning til virksomheder og iværksættere

Der er mange muligheder for at få råd og vejledning. 
Lokal erhvervsservice www.erhvervskanderborg.dk
Væksthus Midtjylland www.vhmidtjylland.dk.
EU-kontor i Bruxelles www.centraldenmark.eu. EU-kontoret tilbyder bl.a. at vejlede om EU medfinansierede projekter, projektmodning og ansøgninger og at skabe forbindelser til andre europæiske regioner gennem netværk og partnersøgninger.
Tværkommunalt erhvervssamarbejde www.businessregionaarhus.dk. Kommunerne samarbejder om at skabe vækst og arbejdspladser og for at fastholde og styrke området som et af Danmarks to førende vækstcentre med international gennemslagskraft.

Kommunale nøgletal - Kontur

Hvert år bliver der udgivet en rapport med centrale nøgletal for Skanderborg Kommune.

Kontur 2014
Kontur 2013
Kontur 2012 
 

Bliv grøn og spar penge

Skanderborg Kommune inviterer alle lokale virksomheder til at deltage i kommunens klimaarbejde.
» Læs mere Klimabevidst.dk og få gratis opstartshjælp og support.
 

 

 

 

 
 
 
Feedback
Hjælp os med at blive bedre

Du kan hjælpe os ved at fortælle, hvad du synes om denne side.