Menu
Menu Luk
Søg
Søg Luk
Skanderborg Kommune
  • Borger / 
  • Arbejde og ledighed / 
  • Kontant- og uddannelseshjælp
Menu
  • Forside
  • Borger
    • Affald kloak og miljø
      • Skove parker og grønne områder
      • Affald og genbrug
      • Anmeld og afmeld olietank
      • Anmeld rotter
      • Badevand
      • Hjælp fisken
      • Nedsivning af regnvand
      • Skybrud og oversvømmelse
      • Spildevand
      • Vandløb og søer
      • Grundvand og drikkevand
      • Midlertidig aktivitet
      • Landbrug
      • Forurenet jord
      • Bekæmpelse af bjørneklo
      • Bådebroer
      • Vandhuller
      • Klage over miljøforhold
      • Skal du flytte jord
    • Arbejde og ledighed
      • Info om Jobcenter
      • Jobcentrets tilbud
      • Info til dig som er ledig
      • Kontant- og uddannelseshjælp
      • Ledig og medlem af en a-kasse
      • Sygedagpenge
      • Integration
      • Uforudsete udgifter
      • Få vurderet dine kompetencer
      • Job på særlige vilkår
      • Revalidering
      • Kompetencecenter
      • Indsats for medarbejdere
      • Førtidspension
      • IGU
      • Veteraner
    • Flytte, bo og bygge
      • Bolig til ældre
      • Byggegrunde til salg
      • Byggeri
      • Ejendomsskat
      • Handicap og psykiatritilbud
      • Hus og have
      • Kommunens info på kort
      • Meld at du flytter
      • Ret din BBR meddelelse
      • Uenighed mellem lejer og udlejer
      • Beskyttelse og forespørgsler til folkeregisteret
      • Støtte og lån til bolig
      • Arkæologiske udgravninger
      • Varmeforsyning
    • Familie børn og unge
      • Rådgivning børn unge familier
      • Børn og unge med særlige behov
      • Sundhed for børn og unge
      • Trivsel og tidlig indsats
      • Fritid
      • Sammen om læring
      • Den innovative folkeskole
      • Børnepasning
      • Skole
        • Ny struktur for skoler og landsbyordninger
      • Er du bekymret for et barn?
      • Familieplejen
      • Strategi for sprog og literacy
      • Aula
    • Pleje omsorg og særlig støtte
      • Demens
      • Bolig
      • Sådan får du en madordning
      • Hjælp og økonomisk støtte
      • Frivilligt socialt arbejde for seniorer
      • Standarder og kvalitetssikring
      • Uddannelse og arbejde
      • Opsøgende og akutte tilbud
      • Aktivitet og træning
      • Hjælpemidler
      • Pleje og praktisk hjælp
      • Sorg rådgivning
    • Personlige forhold
      • Betaling til kommunen
      • Kontakt din borgerrådgiver
      • Databeskyttelse
      • Offentlighed i forvaltningen
      • Skal du have nyt pas?
      • Skal du have nyt kørekort?
      • Skal du giftes?
      • NemID
      • Legitimationskort
      • Digital post og fritagelse
      • Anmeld en skade
      • Folkepension
      • Advokatvagten
    • Sundhed og sygdom
      • Dødsfald og begravelse
      • Frivilligt socialt arbejde
      • Genoptræning og rehabilitering
      • Sundhedstilbud
        • Alkohol- og stofbehandling
        • Børne vaccinationer
        • Influenza vaccination
        • Rygestop
        • Det kommunale Sundhedscenter
        • Voksne og sundhed
        • Patientforeninger
        • Kronisk sygdom og kræft
      • Sygepleje
      • Sygesikring og læge
      • Omsorgs- og Specialtandpleje
    • Veje og trafik
      • Vinter sne og glatte veje
      • Vejbelysning og signalanlæg
      • Kollektiv trafik
      • Trafiksikkerhed
      • De Ualmindelige
      • Aktuelle projekter
      • Brug af veje og pladser
      • Giv et praj
      • Parkering
      • Asfalt
      • Dit ansvar som grundejer
      • Veje og stier i kommunen
      • Søg om
      • Påkørt dyr
      • Info om Vej og Trafik
  • Erhverv
    • Leverandør til kommunen
      • Aktuelle udbud
      • Afsluttede udbud
      • Indkøbs- og Udbudsteamet
      • Kommunens EAN numre
      • Er du håndværker i kommunen? - Håndværkerlisten
      • Indkøbs- og udbudspolitik
      • Sociale klausuler
      • Leverandørliste
    • Udvidet erhvervsservice
      • Kontakt erhvervsservice
      • Rekruttering af medarbejdere
      • Indsats for virksomheder
    • Erhvervsgrunde og erhvervsejendomme til salg
      • Rønnealle i Låsby
      • Skanderborg Bakker
      • Erhvervsparken Klank i Galten
      • Marktoften i Galten
      • Herredsvejen i Hørning
      • Ole Rømers Vej i Låsby
      • Landbrugsjord i Skanderborg
      • Køkkenhaver udlejes
      • Nyheder og interesseliste
      • Nyhed langs E45 i Skanderborg
      • Har du spørgsmål?
      • Parcelhusgrunde/ byggegrunde
    • Erhvervsudvikling
      • Erhvervsalliancen
      • Fremtidsforum Skanderborg
      • Start egen virksomhed
      • Business Region Aarhus
    • Dine medarbejdere
      • Lønrefusion til sygemeldte
      • Jobcentrets tilbud
      • Kompetence vurdering
      • Søg om løntilskud
      • Ansøgning til praktikker mv.
      • Bonus til virksomheder
      • Ægtefælleprojekt
    • Tilladelser og bevillinger
      • Alkoholbevilling
      • Brug af offentlige arealer
      • Gravetilladelser
      • Midlertidig parkeringstilladelse
      • Taxabevilling og førekort
      • Kommerciel servicevejvisning
      • Udeservering
    • Natur miljø og affald
      • Erhvervsaffald
      • Forurenet jord
      • Naturbeskyttelse
      • Vand- og kloakforsyning
      • Midlertidig aktivitet
      • Skal du flytte jord
      • Natura 2000
      • Grundvand og drikkevand
      • Industrielt spildevand
      • Autoværksteder
  • Politik og Fællesskab
    • Dagsordener og referater
    • Byrådet
    • De politiske udvalg
    • Råd og nævn
      • Beboerklagenævnet
      • Bevillingsnævn
      • Børn- og ungeudvalget
      • Byrådets repræsentationer
      • Folkeoplysnings udvalget
      • Grundlisteudvalg
      • Det grønne råd
      • Handicaprådet
      • Hegnsynet
      • Huslejenævnet
      • Integrationsrådet
      • Seniorrådet
      • Skanderborg Forsyningsvirksomhed A/S
      • Ungdomsrådet
    • Udvikling i kommunen
      • Kommuneplan 16
      • Byudviklingsplaner
      • Lokalplaner
      • Dyrehaven og fremtidens festival
      • Skanderborg midtby
      • Opgaveudvalg om demokrati og borgerinddragelse
      • Bæredygtig og cirkulær kommune
      • Opgaveudvalg om psykiatri
      • Byrådets beslutninger
      • Institutionernes udvikling
      • Landsbyerne
      • Bæredygtighed klima og energi
      • Bæredygtige projekter
    • Vision og politikker
    • Administration
      • Organisation
      • Kontakt
        • Kontakt kommunen
        • Åbningstid Borgerservice
        • Den Digitale Hotline
        • Anmeld socialt bedrageri
        • Er du bekymret for et barn?
        • Akut miljøberedskab
        • Anmeld en skade
        • Borgerrådgiver
        • Digital post
        • Presserum
      • Ledige stillinger
      • Medarbejder i kommunen
      • Skanderborg Fælled
      • Logo og designguide
    • Kommunens økonomi
      • Budget
      • Regnskab
      • CVR-nummer
      • Hvad koster det?
      • Økonomisk politik
      • Kommunen i tal
      • Budget 2020
      • Rammeaftale for 2019-20
    • Valg
      • Valg til folketinget
      • Valg til Europa-Parlamentet
      • Kommunal- og regionsvalg
    • Borgerforslag
  • Vær aktiv
    • Oplev kulturen
      • Biblioteker
      • Kulturhuse og biografer
      • Museum Skanderborg
      • Kulturskole
      • Forsamlingshuse
      • Ferieaktiviteter
      • Kulturaften
    • Ud i naturen
      • Gudenåen og søerne
        • Gudenåsamarbejdet
      • Camping og vandrerhjem
      • Lystfiskeri
      • Strande og badevand
      • Til fods
      • Op på cyklen
      • I telt - primitiv overnatning
      • Discgolf
    • Det frivillige fritids- og foreningsliv
      • Foreninger
      • Råd og udvalg
      • Haller og idrætsanlæg
      • Grejbank og mobilscene
      • Hædring af idrætsudøvere
      • Priser
      • Foreningsguide
    • Tilskud og støtte
      • For dig der er foreningsleder
      • Fritidspas
      • Fællesskabspuljen
      • Idrætspuljen
      • Kulturpuljen
      • Toårig landsbypulje
      • Landdistriktspuljen
      • Legater
      • Styrk bosætningen
      • Udviklingspuljen
      • Ungepuljen
      • Frivilligt Socialt arbejde §18 pulje
  • Nyheder
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Job i kommunen
Se sidens indhold

Kontanthjælp og uddannelseshjælp

Sådan søger du kontanthjælp eller uddannelseshjælp

Hvis du bliver ledig og gerne vil søge om kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrationsydelse, skal du på din første ledighedsdag møde op og melde dig ledig.

  • Er du 30 år eller derover, skal du møde op på Jobcenter Skanderborg, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
  • Er du under 30 år, skal du møde op på Campus (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse), Højvangens Torv 2, Skanderborg. 
    Her skal du gå ind af hovedindgangen, op ad trappen til højre og hen til døren, hvor der står Jobcenter Skanderborg.
  • Hvis du er under 30 år og har været omfattet af integrationsprogrammet pr. 1. juli 2013 eller derefter - og bliver ledig indenfor en periode på 5 år - skal du møde op på Jobcenter Skanderborg, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Du skal ikke bestille tid, men bare møde personligt op på Jobcentret eller på Campus i vores åbningstid.

Når du møder, vil du komme til at snakke med en sagsbehandler.
Sagsbehandleren vil som udgangspunkt bede dig om at lægge dit CV på www.jobnet.dk samt sørge for, at du får udarbejdet en job- eller uddannelsesplan. 

Du skal være opmærksom på, at du senest 3 dage efter, du har henvendt dig til Jobcentrets visitation/Jobcenter Campus, skal have søgt om hjælp til forsørgelse.

Åbningstider i visitationen og på Campus:
Mandag - onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Har du spørgsmål til visitationen, kan du ringe til Campus i åbningstiden på tlf. nr.  23 43 76 79

 

Ung under 30 år

Hvis du er under 30 år, skal du tale med en af vores uddannelsesvejledere. 
Vejlederen vil lave en uddannelsesplan med dig.

Kommer direkte fra uddannelse

Hvis du kommer fra en uddannelse, hvor du har modtaget SU, kan du tidligst søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp, når du ikke modtager SU mere.

Hvis du har søgt ind på en ny uddannelse med opstart inden for ca. 1 måned, kan du ikke søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp, da du så vil være dækket ind af SU i forbindelse med din nye uddannelse.

Ansøgning om kontanthjælp / uddannelseshjælp

Når du har talt med en sagsbehandler i Visitationen og evt. en uddannelsesvejleder, kan du søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp.

Dette skal du gøre elektronisk:

  • Søg om kontanthjælp / uddannelseshjælp
  • Se vejledning i hvordan du søger (pdf)

Hvis du oplever problemer undervejs,
kan du ringe til vores Hotline for digital Selvbetjening på 70 20 00 00.

Det er en sagsbehandler på Ydelseskontoret, der bevilliger og udbetaler din kontanthjælp / uddannelseshjælp.

Det er meget vigtigt, at du sammen med din ansøgning også indsender en kontooversigt over alle dine konti samt kontoudtog for de seneste 3 måneder på alle dine konti.

Hvis du har formue på over 10.000 kr. vil du som udgangspunkt ikke være berettiget til kontanthjælp/uddannelseshjælp.

Integrationsydelse

Hvis du ikke har haft ophold i Danmark i de seneste 7 ud af 8 år, vil du som udgangspunkt ikke være berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Du vil i stedet kunne få integrationsydelse.

Denne regel gælder dog ikke, hvis du er EU/EØS borger, og du ellers har lovligt ophold i Danmark.
Så vil du som udgangspunkt være berettiget til kontanthjælp / uddannelseshjælp.

  • Link

    Book et telefonopkald fra Ydelseskontoret

  • Link

    Søg om kontanthjælp / uddannelseshjælp

  • pdf

    Vejledning til ansøgning om forsørgelse

  • Link

    Hjemmesiden jobnet.dk

Styrket indsats for unge

Lov om Kommunal indsats for unge under 25 år træder i kraft 1. august 2019. Det betyder, at Skanderborg Kommune skal etablere en sammenhængende kommunal ungeindsats, som gør alle unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job

Formålet med den kommunale ungeindsats er, at unge og deres forældre møder kommunen, som én samlet enhed på tværs af kommunale opgaver.

Med én samlet indgang skal unge uden for arbejdsmarkedet eller uden uddannelse ikke opleve, at de selv skal koordinere deres eget forløb, hvis de får brug for støtte fra flere afdelinger i kommunen. Det skal den nye kommunale ungeindsats sørge for, og den bliver derfor etableret på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet.

Den kommunale ungeindsats er forankret på tværs af Ungecentret og Børn og Unge. Det er de koordinerende sagsbehandlere, der sikre at den unge og familien får en koordineret indsats, denne rette hjælp og støtte i overgange inden for lovgivningens ramme, samt en individuelt tilrettelagt plan i samarbejde med den unge og familien.

Vi har lagt vægt på at ensrette vores indsatser, og skærpe vores samarbejdsflader, således at de unge der går fra en afdeling til en anden oplever en smidig overgang. Fremover vil det være muligt for de unge der har et særligt behov for det, at få én kontaktperson, som skal hjælpe med at sikre en koordineret indsats på tværs af områderne.

Unge med behov for hjælp vil få én uddannelsesplan, som følger med så længe, der er behov for støtte fra kommunen. Planen vil også gå på tværs af de kommunale fagområder. Det betyder blandt andet, at der i uddannelsesplanen også vil stå, hvis der er andre indsatser i gang. Det kan f. eks. være, hvis den unge har misbrugsproblemer eller andet, og der derfor er iværksat støtte til den unge for at hjælpe den unge i hverdagen og i vejen til uddannelse eller job.

Uddannelsesvejledningen er forankret i Ungecentret og er en del af den kommunale ungeindsats. Der ydes herfra vejledning i Grundskolen, men også til ungegruppen som er afsluttet fra grundskolen, og ikke overgået til en ungdomsuddannelse.

Derudover har Skanderborg Kommune valgt, at den kommunale ungeindsats skal gælde unge mellem 15 og 30 år. Altså fem år længere, end loven kræver. Det sker for at sikre en sammenhængende indsats på tværs af flere lovgivninger.

Sådan kommer du i kontakt med os

Du kan skrive sikkert til den kommunale ungeindsats via borger.dk/post

Eller ringe til:

Ungecenter: 8794 7601

Børn og unge: 8794 7331

Gazelleindsats - hvis du er 18-30 år

Gazelleindsatsen er for dig, der har brug for hjælp til at komme godt i gang med uddannelse eller job. Det kan også være, at du har brug for hjælp til at blive i din praktik, uddannelse eller job.

Gazelleindsatsen varetages af en medarbejder fra Ungecenteret. Gazellemedarbejderen hjælper dig med at lægge en plan for uddannelse, praktik eller job. Du kan også få hjælp til, hvordan du finder vej i kommunens mange krav og muligheder. Gazelleindsatsen har udelukkende uddannelses- og beskæftigelsesrettet fokus. Du kan derfor ikke starte i gazelleindsatsen, hvis dine helbredsmæssige udfordringer overstiger dine muligheder for uddannelses- og/eller job.

Gazellemedarbejderen kan følge dig i forbindelse med overgange og støtte dig i at gennemføre din uddannelsesplan. Gazellemedarbejderen kan også være bindeled og koordinere kontakten til andre kommunale instanser. Du kan komme i kontakt med en gazellemedarbejder ved at ringe til den eller møde op i åbningstiden. Gazellemedarbejderen kan efter aftale også tage kontakt til dig, hvis du fx aftaler det med din egen læge, dine  forældre, eller andre. Gazellemedarbejderen kan også hjælpe dig videre til den rette hjælp og vejledning i kommunen, hvis de ikke selv kan hjælpe. 

Efter afslutning kan gazelleindsatsen genetableres for en periode, hvis du oplever nye udfordringer. 

Gazelleindsatsen varetages af to personer fra Ungecentret på Asylgade 18b. 

Sådan kommer du i kontakt med en gazellemedarbejder

Er du ung mellem 18-30 år, kan du henvende dig til gazellemedarbejderne på Asylgade 18b, enten telefonisk eller ved personligt fremmøde. 

Kjeld Kjærsgaard: tlf.: 2183 4917 
Allan Skov Eskebjerg: tlf.: 2183 4915

Vores åbningstider på Asylgade 18b: 
Mandag: kl. 8.00-15.30
Tirsdag: kl. 8.00-12.00
Onsdag: Lukket
Torsdag: kl. 8.00-17.00
Fredag: kl. 8.00-14.00

Du kan komme og få en uformel samtale på Asylgade 18b med en gazellemedarbejder for afklaring af din situation og evt. støttebehov.

Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse?

Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse?

Er du under 30 år med en uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp

Åbn alleLuk alle

​Hvem kan få kontanthjælp på ungesats?

For at få kontanthjælp på ungesats skal du opfylde alle betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Hvor meget kan jeg få i kontanthjælp?

Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp på ungesats.

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du er fyldt 25 år, og om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til dine egne eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 27,32 kr. pr. udført arbejdstime (2019), hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen også bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Aktivitetstillæg

Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, kan du få et tillæg ud over kontanthjælpen i de uger, hvor du enten deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Tillægget kaldes et aktivitetstillæg. Hvis du på grund af din situation ikke kan deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – kan du få aktivitetstillæg alligevel.

Aktivitetstillægget kan normalt tidligst ydes, når du har modtaget kontanthjælp i tre måneder.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er jobparat
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er jobparat
Persontype
2019 
Under 25 år, hjemmeboende  3.553
Under 25 år, udeboende  7.363
25-29 år, hjemmeboende  3.553
25-29 år, udeboende  7.363
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud  10.151
Enlige forsørgere  14.510
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge  11.423
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere  15.180
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende  11.423
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er aktivitetsparat
Persontype  2019
Under 25 år, hjemmeboende 3.553 og ingen aktivitetstillæg 
Under 25 år, udeboende 7.363 og ingen aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende 3.553 ekskl. aktivitetstillæg
25-29 år, hjemmeboende 11.423 inkl. aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende 7.363 ekskl. aktivitetstillæg
25-29 år, udeboende 11.423 inkl. aktivitetstillæg
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud 10.151 ekskl. aktivitetstillæg
Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud 15.180 inkl. aktivitetstillæg
Enlige forsørgere under 30 år 14.510 ekskl. aktivitetstillæg
Enlige forsørgere under 30 år 15.180 inkl. aktivitetstillæg
Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge 11.423 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere 15.180 og ingen aktivitetstillæg
Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende 11.423 og ingen aktivitetstillæg

Jobparat – hvad skal jeg?

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen – jobcentret – dig til den første samtale.

Herefter skal du til to yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

  • jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion, hvis du ikke søger job m.v.

Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v.

Hvis du ikke lever op til kravene om at stå til rådighed, skal kommunen give dig en sanktion.

Kommunen nedsætter din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:

  • udebliver fra et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
  • udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcentret
  • undlader at tilmelde dig som arbejdssøgende i jobcentret eller lægge dit cv ind i Jobnet.

Nedsættelsen af kontanthjælpen bliver foretaget for det antal dage, hvor du er udeblevet m.v. helt eller delvist. Det er en såkaldt periodesanktion. Hjælpen bliver nedsat med ydelsen for en hel dag, uanset hvor mange timer du rent faktisk er udeblevet pr. dag.

Kommunen nedsætter også din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:

  • ophører med et arbejde
  • afviser tilbud om arbejde
  • undlader at give jobcentret eller din arbejdsgiver besked om, at du er syg
  • undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job
  • undlader at overholde aftaler om jobsøgning
  • undlader at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Kontanthjælpen bliver nedsat med et fast beløb. Det er en såkaldt punktsanktion.

Hvis du er uddannelses- eller jobparat, og du gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud, kan du få en skærpet sanktion. En skærpet sanktion betyder, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder.

Hjælpen kan kun ophøre, hvis kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som du kan tage imod og dermed opfylde din pligt til at udnytte dine arbejdsmuligheder. Du vil derfor modtage et tilbud, samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcentret. Du har ret til at få udbetalt kontanthjælp for de dage, du deltager i tilbud, møder frem til samtaler m.v.

Du skal arbejde for din kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter tre måneder blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Aktivitetsparat – hvad skal jeg?

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er under 30 år
  • du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
  • kommunen vurderer, du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter seks måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har du ret til mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være kontakt mellem mentor og dig en gang hver anden uge. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, skal du have et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.

Har du været indlagt med psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion, hvis du ikke står til rådighed

Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v. Udgangspunktet er, at også personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller et rimeligt tilbud om arbejde, fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.

Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion.

Fx kan kommunen trække tre dage af din kontanthjælp i form af en såkaldt punktsanktion, hvis du fx uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job eller undlader at give meddelelse om sygdom til jobcentret eller din arbejdsgiver.

Hvis du er aktivitetsparat, og kommunen vurderer, du er i en udsat situation, skal kommunen anvende sanktionerne på en måde, der tager højde for, at du måske ikke har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om kommunen skal give en sanktion over for en aktivitetsparat person, eller om der er andre rimelige grunde end dem, som udtrykkeligt er nævnt i loven, der kan begrunde, at en sanktion ikke skal gives. Rimelige grunde kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Hvis du er aktivitetsparat, skal kommunen kun give dig en sanktion, hvis sanktionen skønnes at fremme din rådighed.

Inden kommunen må give dig en sanktion, skal kommunen altid have udnyttet alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med dig om, hvorfor du som aktivitetsparat ikke lever op til de krav, kommunen har stillet til dig – fx om at deltage i aktive tilbud. Det betyder i praksis, at kommunen fx skal være i personlig kontakt med dig, hvis du ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt, hvor du bor eller opholder dig, herunder på et evt. behandlingssted.

Kontanthjælpsloftet

Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:
  • integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • særlig støtte
  • boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

  • Kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

225-timersreglen

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.

  • 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Gensidig forsørgelsespligt for samlevende er ophævet pr. 1/1 2016

Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophævet.

Jobrelevant vejledning, når du er på barsel

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste tre måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

Brexit

Den britiske beslutning om at forlade EU betyder, at Storbritannien ikke længere vil være et EU-land. Det får konsekvenser på en lang række områder. Det vil bl.a. få betydning for den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU-lande. Udenrigsministeriet har en oversigt over de områder, der bliver berørt: 

  • Hvad betyder brexit for dig? (nyt vindue)
  • No-deal Brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)
  • Link

    Bestil et telefonopkald fra en sagsbehandler i Ydelseskontoret

Kontanthjælp - hvis du er 30 år eller derover

Kontanthjælp - hvis du er 30 år eller derover

Er du fyldt 30 år, og kan du ikke forsørge dig selv, vil du kunne modtage kontanthjælp

Åbn alleLuk alle

Hvem kan få kontanthjælp?

  • du er fyldt 30 år
  • du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
  • den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
  • dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen

Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.

Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.

Hvor meget kan jeg få i kontanthjælp?

Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du har forsørgelsespligt over for børn.

Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.

Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.

Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 27,32 kr. (2019) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.

Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.

Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år
Kontanthjælp pr. måned i kr. før skat, hvis du er fyldt 30 år
Persontype   2019 
Fyldt 30 år – forsørger børn    15.180
Fyldt 30 år – andre    11.423

Jobparat – hvad skal jeg?

Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er fyldt 30 år
  • kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder.

Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.

Du skal søge job intensivt

Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.

Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.

Senest tre uger fra din første henvendelse til kommunen skal du lægge dit cv ind i Jobnet.

Kommunen – jobcentret – indkalder dig til tre samtaler i løbet af de første tre måneder. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.

Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

  • jobnet.dk - dit jobcenter online (nyt vindue)
Opfølgning på din jobsøgning

Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Sanktion, hvis du ikke søger job

Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v.

Hvis du ikke lever op til kravene om at stå til rådighed, skal kommunen give dig en sanktion.

Kommunen nedsætter din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:

  • udebliver fra et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning
  • udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcentret
  • undlader at tilmelde dig som arbejdssøgende i jobcentret eller lægge dit cv ind i Jobnet.

Nedsættelsen af kontanthjælpen bliver foretaget for det antal dage, hvor du er udeblevet m.v. helt eller delvist. Det er en såkaldt periodesanktion. Hjælpen bliver nedsat med ydelsen for en hel dag, uanset hvor mange timer du rent faktisk er udeblevet pr. dag.

Kommunen nedsætter også din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:

  • ophører med et arbejde
  • afviser tilbud om arbejde
  • undlader at give jobcentret eller din arbejdsgiver besked om, at du er syg
  • undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job
  • undlader at overholde aftaler om jobsøgning
  • undlader at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.

Kontanthjælpen bliver nedsat med et fast beløb. Det er en såkaldt punktsanktion.

Hvis du er uddannelses- eller jobparat, og du gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud, kan du få en skærpet sanktion.

En skærpet sanktion betyder, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder. Hjælpen kan kun ophøre, hvis kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som du kan tage imod og dermed opfylde din pligt til at udnytte dine arbejdsmuligheder. Du vil derfor modtage et tilbud, samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret. Du har ret til at få udbetalt kontanthjælp for de dage, du deltager i tilbud, møder frem til samtaler m.v.

Du skal arbejde for din kontanthjælp

Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter tre måneder blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp, fx i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.

Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.

Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp. Bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.

Formidling af job og aftaler om jobsøgning

Når det er relevant, skal dit lokale jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå konkrete aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.

Aktivitetsparat – hvad skal jeg?

Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:

  • du er fyldt 30 år
  • jobcentret vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsøge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler

Hvis du er fyldt 30 år, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.

Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer

Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter seks måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.

Indsats rettet mod arbejde

Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer, fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.

Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.

Tæt opfølgning på din indsats

Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.

Du kan få en mentor

Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har du ret til mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.

Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være kontakt mellem mentor og dig en gang hver anden uge. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, skal du have et nyt tilbud om mentorstøtte.

Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.

Har du været indlagt med en psykisk lidelse?

Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor.

Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder.

Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.

Har du siddet i fængsel?

Hvis du sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.

Sanktion, hvis du ikke står til rådighed

Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v. Udgangspunktet er, at også personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller et rimeligt tilbud om arbejde, fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.

Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion.

Fx kan kommunen trække tre dage af din kontanthjælp i form af en såkaldt punktsanktion, hvis du fx uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job eller undlader at give meddelelse om sygdom til jobcentret eller din arbejdsgiver.

Hvis du er aktivitetsparat, og kommunen vurderer, du er i en udsat situation, skal kommunen anvende sanktionerne på en måde, der tager højde for, at du måske ikke har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om den skal give en sanktion over for en aktivitetsparat person, eller om der er andre rimelige grunde end dem, som udtrykkeligt er nævnt i loven, der kan begrunde, at en sanktion ikke skal gives. Rimelige grunde kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Hvis du er aktivitetsparat, skal kommunen kun give dig en sanktion, hvis sanktionen skønnes at fremme din rådighed.

Inden kommunen må give dig en sanktion, skal kommunen altid have udnyttet alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med dig om, hvorfor du som aktivitetsparat ikke lever op til de krav, kommunen har stillet til dig – fx om at deltage i aktive tilbud. Det betyder i praksis, at kommunen fx skal være i personlig kontakt med dig, hvis du ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt, hvor du bor eller opholder dig, herunder på et eventuelt behandlingssted.

Kontanthjælpsloftet

Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:

  • integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • særlig støtte
  • boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.

Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.

  • Kontanthjælpsloftet for modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

225-timersreglen

225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.

  • 225-timersreglen for ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp
  • 225-timersreglen for ægtepar, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

Gensidig forsørgelsespligt er ophævet pr. 1/1 2016

Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffet. Ægtepar har stadig pligt til at forsørge hinanden.

Jobrelevant vejledning, når du er på barsel

Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste tre måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det skal sikre, at du har fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.

Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.

Offentligt løntilskudsjob

Du kan være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder.

Ufaglærte kan få særlig hjælp

Hvis du er ufaglært, dvs. ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har du ret til at deltage i et forløb, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer. Det er dine såkaldte realkompetencer. Du har også ret til at få testet din læse-, skrive- og regnefærdigheder.

Hvis testene viser, at du har behov for læse-, skrive- og regnekursus, har du ret til at få tilbud om disse.

Som ufaglært kontanthjælpsmodtager kan du også få vejledning og hjælp, hvis du ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse.

Hvis du vil klage

Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.

Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

  • Ankestyrelsen (nyt vindue)

Brexit

Den britiske beslutning om at forlade EU betyder, at Storbritannien ikke længere vil være et EU-land. Det får konsekvenser på en lang række områder. Det vil bl.a. få betydning for den fri bevægelighed mellem Storbritannien og EU-lande. Udenrigsministeriet har en oversigt over de områder, der bliver berørt: 

  • Hvad betyder brexit for dig? (nyt vindue)
  • No-deal Brexit: Rettigheder for borgere i overgangsordning (nyt vindue)

Lovgivning

  • Lov om aktiv socialpolitik (nyt vindue)
  • Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v. (nyt vindue)
  • Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik mv. (nyt vindue)
  • Vejledning om satser m.v. 2018 (nyt vindue)
  • Vejledning om satser m.v. 2019 (nyt vindue)
  • Link

    Bestil et telefonopkald fra en sagsbehandler i Ydelseskontoret

Information til dig på integrationsydelse

Ændring af retten til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp – forlængelse af integrationsydelsesperioden.

 

Den 4. maj 2018 er der i Folketinget vedtaget en ændring i retten til at modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp i forlængelse af integrationsydelsen.

Dette et offentliggjort ved lov nr. 743 af 8. juni 2018.

Ændringen betyder, at du pr. 1. januar 2019 skal have været i Danmark i de seneste 9 år ud af 10 år og samtidig inden for de seneste 10 år have haft 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse sammenlag, svarende til 4800 arbejdstimer, for at du kan overgå fra integrationsydelse til enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp.

Reglerne gælder for alle, der pr. 1. januar 2019 modtager integrationsydelse og er kommet til Danmark efter den 1. januar 2008.


Dermed overgår du ikke automatisk efter 9 års ophold i DK til f.eks. kontanthjælp.

Når du opfylder kravet om at have boet og opholdt dig i Danmark de seneste 9 ud af 10 år, skal du kunne dokumentere, at du også har opfyldt kravet om 2 år og 6 måneders fuldtidsbeskæftigelse og har arbejdet mindst 4800 timer. Dette skal være arbejde, du selv har fundet og ikke timer, hvor du har været i f.eks. løntilskud. Kravet for at komme ud af integrationsydelsen er derved skærpet.

 

En borger, der pr. 1. januar 2019 modtager f.eks. uddannelseshjælp og derefter kommer ud af systemet, er ved genansøgning af ydelse underlagt de nye krav omkring opholdstiden og beskæftigelseskravet.

 

www.retsinformation.dk

Aktivering

Betingelserne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er forskellige afhængig af, om du er under eller over 30 år.

Din aktivering vil være rettet mod, at du hurtigst muligt kommer i ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller i ordinær beskæftigelse.

  • Læs om de forskellige muligheder for aktivering på siden Jobcentrets tilbud.
Åbn alle Luk alle
  • Aktivering af personer over 30 år

    Er du over 30 år, og har ret til kontanthjælp, har du også ret og pligt til at tage imod et tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode på 9 måneder på kontanthjælp.

    Det er Jobcentret, der sammen med dig fastsætter aktiveringen, herunder det ugentlige timetal og hvor længe aktiveringen skal vare. Et tilbud vil som udgangspunkt have en sammenhængende varighed på mindst to uger.

  • Aktivering af personer under 30 år

    Modtager du kontanthjælp og er under 30 år, skal du aktiveres senest efter, at du har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på 13 uger.

    Aktiveringen skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

  • Aktivering af personer under 25 år

    Er du under 25 år og modtager kontanthjælp vil Jobcentret pålægge dig at tage en uddannelse på samme vilkår som alle andre, hvis du:

    • ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
    • ikke har forsørgerpligt
    • er i stand til at tage en uddannelse.

    Når du er startet på uddannelsen, skal du ikke være tilknyttet Jobcentret eller være i aktivering.

    Indtil du starter på uddannelsen, kan du komme i aktivering, og senest 13 uger efter du er tilmeldt som kontanthjælpsmodtager, skal du i aktivering.

  • Link

    Kurser for ledige

  • Link

    Uddannelsesguiden

Ferie

Når du har været på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, har du ret til 4 ugers ferie på ét år. Du må maks holde 2 ugers ferie i træk.

Hvis du har feriepenge til gode fra et tidligere job, har du ret til at afholde ferie og får således udbetalt dine feriepenge. I den periode får du ikke udbetalt kontant-/uddannelseshjælp.

Kontakt altid din sagsbehandler 14 dage inden du holder ferie.

Barsel

Ved barsel har kvinden ret til at holde orlov de første 14 uger.
Herefter kan forældrene dele de resterende 32 uger.

  • Læs mere om barsel på hjemmesiden borger.dk

Sygemelding

Hvis din læge sygemelder dig, kan du godt være sygemeldt, mens du modtager kontanthjælp. Som udgangspunkt vil Jobcentret forsøge at finde en aktivitet til dig, som du er i stand til at klare.

Hvis du bliver syg, når du er i aktivering, skal du ringe til det sted, hvor du er aktiveret og til din jobkonsulent. Du skal også give besked til din sagsbehandler på Jobcentret om, at du er syg.

Det samme gælder, hvis dit barn bliver sygt, eller du er nødt til at blive hjemme af andre årsager.

Støtte til transport

Som ledig har du mulighed for at få støtte til transport, hvis du som led i en jobplan er i virksomhedspraktik eller deltager i et vejlednings- eller opkvalificeringsforløb.

Den daglige transport mellem hjem og arbejdssted, henholdsvis kursus-/uddannelsessted (frem og tilbage) skal overstige 24 km.

Ønsker du at søge om støtte til transport, skal du snakke med din sagsbehandler på Jobcentret.

Læs mere

  • Link

    Info til dig som er ledig

  • Link

    225-timersreglen for ægtepar

  • Link

    225-timersreglen for ugifte

  • Link

    Kontanthjælpsloftet

  • Link

    Lov om aktiv socialpolitik

  • Link

    Rådighedsvejledning

  • Link

    Beskæftigelsesindsatsloven

  • Link

    Beskæftigelsesministeriets satser for 2019

Kontant- og uddannelseshjælp
Selvbetjening
  • Søg om kontanthjælp / uddannelseshjælp
  • Vejledning til ansøgning om hjælp til forsørgelse
  • Søg om befordringsgodtgørelse
Selvbetjening
  • Søg om kontanthjælp / uddannelseshjælp
  • Vejledning til ansøgning om hjælp til forsørgelse
  • Søg om befordringsgodtgørelse
Jobnets hjemmeside (Åbner i nyt vindue)

Kontakt Beskæftigelse og Sundhed - Ydelseskontoret

Ydelseskontoret
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg

 

Åbningstid:
Mandag, tirsdag og onsdag 10.00-13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

 

Send sikker digital post:
Brug din digitale postkasse på borger.dk, så du nemt og sikkert kan kommunikere med os.
Klik her for at skrive sikkert til Ydelseskontoret (Du skal logge på med NemID).

Book et telefonopkald fra Ydelseskontoret

Telefonnumre i Beskæftigelse og Sundhed

Telefontid:
Mandag, tirsdag og onsdag: 10.00 - 13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Kom hurtigt til

  • Nyheder
  • Aktuelle høringer og afgørelser
  • Job i kommunen

Skanderborg Kommune

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg

Hovednummer 8794 7000

Den Digitale Hotline 7020 0000

» Kontaktinformationer

CVR 291 896 33

Find os på

  •  
  •  
  •  
  •