Kontanthjælp og uddannelseshjælp
Sådan søger du kontanthjælp
Hvis du bliver ledig og gerne vil søge om kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrationsydelse, skal du på din første ledighedsdag møde op og melde dig ledig.
- Er du 30 år eller derover, skal du møde op på Jobcenter Skanderborg, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
- Er du under 30 år, skal du møde op på Campus (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse), Højvangens Torv 2, Skanderborg.
Her skal du gå ind af hovedindgangen, op ad trappen til højre og hen til døren, hvor der står Jobcenter Skanderborg. - Hvis du er under 30 år og har været omfattet af integrationsprogrammet pr. 1. juli 2013 eller derefter - og bliver ledig indenfor en periode på 5 år - skal du møde op på Jobcenter Skanderborg, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
Du skal ikke bestille tid, men bare møde personligt op på Jobcentret eller på Campus i vores åbningstid.
Når du møder, vil du komme til at snakke med en sagsbehandler.
Sagsbehandleren vil som udgangspunkt bede dig om at lægge dit CV på www.jobnet.dk samt sørge for, at du får udarbejdet en job- eller uddannelsesplan.
Du skal være opmærksom på, at du senest 3 dage efter, du har henvendt dig til Jobcentrets visitation/Jobcenter Campus, skal have søgt om hjælp til forsørgelse.
Åbningstider i visitationen og på Campus:
Mandag - onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00
Har du spørgsmål til visitationen, kan du ringe til Campus i åbningstiden på tlf. nr. 23 43 76 79
Ung under 30 år
Hvis du er under 30 år, skal du tale med en af vores uddannelsesvejledere.
Vejlederen vil lave en uddannelsesplan med dig.
Kommer direkte fra uddannelse
Hvis du kommer fra en uddannelse, hvor du har modtaget SU, kan du tidligst søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp, når du ikke modtager SU mere.
Hvis du har søgt ind på en ny uddannelse med opstart inden for ca. 1 måned, kan du ikke søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp, da du så vil være dækket ind af SU i forbindelse med din nye uddannelse.
Ansøgning om kontanthjælp / uddannelseshjælp
Når du har talt med en sagsbehandler i Visitationen og evt. en uddannelsesvejleder, kan du søge om kontanthjælp / uddannelseshjælp.
Dette skal du gøre elektronisk:
Hvis du oplever problemer undervejs,
kan du ringe til vores Hotline for digital Selvbetjening på 70 20 00 00.
Det er en sagsbehandler på Ydelseskontoret, der bevilliger og udbetaler din kontanthjælp / uddannelseshjælp.
Det er meget vigtigt, at du sammen med din ansøgning også indsender en kontooversigt over alle dine konti samt kontoudtog for de seneste 3 måneder på alle dine konti.
Hvis du har formue på over 10.000 kr. vil du som udgangspunkt ikke være berettiget til kontanthjælp/uddannelseshjælp.
Integrationsydelse
Hvis du ikke har haft ophold i Danmark i de seneste 7 ud af 8 år, vil du som udgangspunkt ikke være berettiget til kontanthjælp eller uddannelseshjælp.
Du vil i stedet kunne få integrationsydelse.
Denne regel gælder dog ikke, hvis du er EU/EØS borger, og du ellers har lovligt ophold i Danmark.
Så vil du som udgangspunkt være berettiget til kontanthjælp / uddannelseshjælp.
Aktivering
Betingelserne for aktivering af kontanthjælpsmodtagere er forskellige afhængig af, om du er under eller over 30 år.
Din aktivering vil være rettet mod, at du hurtigst muligt kommer i ordinær uddannelse på almindelige vilkår eller i ordinær beskæftigelse.
Åbn alle
Luk alle
Ferie
Når du har været på kontanthjælp eller uddannelseshjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, har du ret til 4 ugers ferie på ét år. Du må maks holde 2 ugers ferie i træk.
Hvis du har feriepenge til gode fra et tidligere job, har du ret til at afholde ferie og får således udbetalt dine feriepenge. I den periode får du ikke udbetalt kontant-/uddannelseshjælp.
Kontakt altid din sagsbehandler 14 dage inden du holder ferie.
Barsel
Ved barsel har kvinden ret til at holde orlov de første 14 uger.
Herefter kan forældrene dele de resterende 32 uger.
Sygemelding
Hvis din læge sygemelder dig, kan du godt være sygemeldt, mens du modtager kontanthjælp. Som udgangspunkt vil Jobcentret forsøge at finde en aktivitet til dig, som du er i stand til at klare.
Hvis du bliver syg, når du er i aktivering, skal du ringe til det sted, hvor du er aktiveret og til din jobkonsulent. Du skal også give besked til din sagsbehandler på Jobcentret om, at du er syg.
Det samme gælder, hvis dit barn bliver sygt, eller du er nødt til at blive hjemme af andre årsager.
Støtte til transport
Som ledig har du mulighed for at få støtte til transport, hvis du som led i en jobplan er i virksomhedspraktik eller deltager i et vejlednings- eller opkvalificeringsforløb.
Den daglige transport mellem hjem og arbejdssted, henholdsvis kursus-/uddannelsessted (frem og tilbage) skal overstige 24 km.
Ønsker du at søge om støtte til transport, skal du snakke med din sagsbehandler på Jobcentret.
Kontanthjælp - er du under 30 år og har du en uddannelse?
Er du under 30 år med en uddannelse, og kan du ikke forsørge dig selv, kan du få kontanthjælp
Åbn alleLuk alle
Hvem kan få kontanthjælp på ungesats?
For at få kontanthjælp på ungesats skal du opfylde alle betingelserne:
- du er under 30 år
- du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
- du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
- den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
- dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen
Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.
Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.
Hvor meget kan jeg få i kontanthjælp?
Personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp på ungesats.
Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du er fyldt 25 år, og om du har forsørgelsespligt over for børn.
Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.
Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 26,78 kr. pr. udført arbejdstime (2018), hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Kommunen ser ved udmåling af hjælpen også bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.
Aktivitetstillæg
Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat, kan du få et tillæg ud over kontanthjælpen i de uger, hvor du enten deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Tillægget kaldes et aktivitetstillæg. Hvis du på grund af din situation ikke kan deltage i tilbud – fx ved alvorlig sygdom – kan du få aktivitetstillæg alligevel.
Aktivitetstillægget kan normalt tidligst ydes, når du har modtaget kontanthjælp i tre måneder.
| Persontype |
2018 |
|---|---|
| Under 25 år, hjemmeboende | 3.509 |
| Under 25 år, udeboende | 7.272 |
| 25-29 år, hjemmeboende | 3.509 |
| 25-29 år, udeboende | 7.272 |
| Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud | 10.026 |
| Enlige forsørgere | 14.331 |
| Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge | 11.282 |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere | 14.993 |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende | 11.282 |
| Persontype | 2018 |
|---|---|
| Under 25 år, hjemmeboende | 3.509 (2018) og ingen aktivitetstillæg |
| Under 25 år, udeboende | 7.272 (2018) og ingen aktivitetstillæg |
| 25-29 år, hjemmeboende | 3.509 (2018) ekskl. aktivitetstillæg |
| 25-29 år, hjemmeboende | 11.282 (2018) inkl. aktivitetstillæg |
| 25-29 år, udeboende | 7.272 (2018) ekskl. aktivitetstillæg |
| 25-29 år, udeboende | 11.282 (2018) inkl. aktivitetstillæg |
| Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud | 10.026 (2018) ekskl. aktivitetstillæg |
| Forsørgere under 30 år med eget barn i hjemmet – uden ret til børnetilskud | 14.993 (2018) inkl. aktivitetstillæg |
| Enlige forsørgere under 30 år | 14.331 (2018) ekskl. aktivitetstillæg |
| Enlige forsørgere under 30 år | 14.993 (2018) inkl. aktivitetstillæg |
| Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge | 11.282 (2018) og ingen aktivitetstillæg |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere | 14.993 (2018) og ingen aktivitetstillæg |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende | 11.282 (2018) og ingen aktivitetstillæg |
Jobparat – hvad skal jeg?
Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:
- du er under 30 år
- du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
- kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder.
Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.
Du skal søge job intensivt
Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.
Senest en uge efter din første henvendelse til kommunen om hjælp indkalder kommunen – jobcentret – dig til den første samtale.
Herefter skal du til to yderligere samtaler. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.
Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Opfølgning på din jobsøgning
Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Sanktion, hvis du ikke søger job m.v.
Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v.
Hvis du ikke lever op til kravene om at stå til rådighed, skal kommunen give dig en sanktion.
Kommunen nedsætter din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:
- udebliver fra et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,
- udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcentret
- undlader at tilmelde dig som arbejdssøgende i jobcentret eller lægge dit cv ind i Jobnet
- undlader at tjekke dine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at du er jobsøgende, og som følge heraf er blevet afmeldt som jobsøgende.
Nedsættelsen af kontanthjælpen bliver foretaget for det antal dage, hvor du er udeblevet m.v. helt eller delvist. Det er en såkaldt periodesanktion. Hjælpen bliver nedsat med ydelsen for en hel dag, uanset hvor mange timer du rent faktisk er udeblevet pr. dag.
Kommunen nedsætter også din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:
- ophører med et arbejde
- afviser tilbud om arbejde
- undlader at give jobcentret eller din arbejdsgiver besked om, at du er syg
- undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job
- undlader at overholde aftaler om jobsøgning
- undlader at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.
Kontanthjælpen bliver nedsat med et fast beløb. Det er en såkaldt punktsanktion.
Hvis du er uddannelses- eller jobparat, og du gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud, kan du få en skærpet sanktion. En skærpet sanktion betyder, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder.
Hjælpen kan kun ophøre, hvis kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som du kan tage imod og dermed opfylde din pligt til at udnytte dine arbejdsmuligheder. Du vil derfor modtage et tilbud, samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcentret. Du har ret til at få udbetalt kontanthjælp for de dage, du deltager i tilbud, møder frem til samtaler m.v.
Du skal arbejde for din kontanthjælp
Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter tre måneder blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.
Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp, bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.
Formidling af job og aftaler om jobsøgning
Når det er relevant, skal dit jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.
Aktivitetsparat – hvad skal jeg?
Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:
- du er under 30 år
- du har en erhvervskompetencegivende uddannelse
- kommunen vurderer, du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler
Hvis du er under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til straks at få en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer
Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter seks måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.
Indsats rettet mod arbejde
Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.
Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.
Tæt opfølgning på din indsats
Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Du kan få en mentor
Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har du ret til mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.
Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være kontakt mellem mentor og dig en gang hver anden uge. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, skal du have et nyt tilbud om mentorstøtte.
Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.
Har du været indlagt med psykisk lidelse?
Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor. Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.
Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder. Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
Har du siddet i fængsel?
Hvis sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.
Sanktion, hvis du ikke står til rådighed
Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v. Udgangspunktet er, at også personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller et rimeligt tilbud om arbejde, fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.
Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion.
Fx kan kommunen trække tre dage af din kontanthjælp i form af en såkaldt punktsanktion, hvis du fx uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job eller undlader at give meddelelse om sygdom til jobcentret eller din arbejdsgiver.
Hvis du er aktivitetsparat, og kommunen vurderer, du er i en udsat situation, skal kommunen anvende sanktionerne på en måde, der tager højde for, at du måske ikke har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om kommunen skal give en sanktion over for en aktivitetsparat person, eller om der er andre rimelige grunde end dem, som udtrykkeligt er nævnt i loven, der kan begrunde, at en sanktion ikke skal gives. Rimelige grunde kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Hvis du er aktivitetsparat, skal kommunen kun give dig en sanktion, hvis sanktionen skønnes at fremme din rådighed.
Inden kommunen må give dig en sanktion, skal kommunen altid have udnyttet alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med dig om, hvorfor du som aktivitetsparat ikke lever op til de krav, kommunen har stillet til dig – fx om at deltage i aktive tilbud. Det betyder i praksis, at kommunen fx skal være i personlig kontakt med dig, hvis du ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt, hvor du bor eller opholder dig, herunder på et evt. behandlingssted.
Kontanthjælpsloftet
Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:
- integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
- særlig støtte
- boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.
Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.
225-timersreglen
225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.
Gensidig forsørgelsespligt for samlevende er ophævet pr. 1/1 2016
Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet ophævet.
Jobrelevant vejledning, når du er på barsel
Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste tre måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det hjælper dig med at holde fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.
Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.
Hvis du vil klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.
Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Kontanthjælp - hvis du er 30 år eller derover
Er du fyldt 30 år, og kan du ikke forsørge dig selv, vil du kunne modtage kontanthjælp
Åbn alleLuk alle
Hvem kan få kontanthjælp?
- du er fyldt 30 år
- du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller ophør af samliv
- den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv eller din familie, og at du ikke forsørges af andre
- dit behov for forsørgelse kan ikke dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
Din første samtale med kommunen
Senest en uge efter, at du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første samtale, hvor jobcentret vurderer, om du er jobparat eller aktivitetsparat.
Hvis jobcentret vurderer, at du er i stand til at komme i arbejde inden for en kortere periode, er du jobparat og skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis jobcentret vurderer, at du ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode, er du aktivitetsparat.
Hvor meget kan jeg få i kontanthjælp?
Størrelsen af kontanthjælpen afhænger bl.a. af, om du har forsørgelsespligt over for børn.
Kontanthjælpen afhænger også af, om du har formue eller indtægter. Hvis du er gift, påvirker din ægtefælles formue og indtægt, hvor meget du kan modtage i kontanthjælp.
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har formue, som kan dække jeres økonomiske behov. Formue er fx penge og værdier, som let kan omsættes til penge. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller tilsammen op til 20.000 kr. Kommunen ser også bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til din eller din eventuelle families erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Kommunen ser desuden bort fra en række nærmere bestemte former for formue.
Hvis du – eller din eventuelle ægtefælle – har indtægter, bliver de trukket fra i kontanthjælpen. Indtægter fratrækkes som hovedregel krone for krone. Dog ses der ved beregningen af kontanthjælp bort fra 26,78 kr. (2018) pr. udført arbejdstime, hvis du eller din eventuelle ægtefælle har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Kommunen ser ved udmåling af hjælpen endvidere bort fra en række andre nærmere bestemte indtægter. Det gælder bl.a. invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse mv.
| Persontype | 2018 | |
|---|---|---|
| Fyldt 30 år – forsørger børn | 14.993 | |
| Fyldt 30 år – andre | 11.282 |
Jobparat – hvad skal jeg?
Du bliver betragtet som jobparat, når du opfylder betingelserne:
- du er fyldt 30 år
- kommunen vurderer, at du er i stand til at påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsørge dig selv inden for tre måneder.
Hvis kommunen vurderer, at du er jobparat, skal du stå til rådighed for arbejde m.v. og aktivt søge job.
Du skal søge job intensivt
Som jobparat skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og du skal være aktivt jobsøgende. Du skal søge seriøst, realistisk og bredt. Du skal kunne dokumentere din jobsøgning, og du skal løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet.
Jobcentret kan stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed.
Senest tre uger fra din første henvendelse til kommunen skal du lægge dit cv ind i Jobnet.
Kommunen – jobcentret – indkalder dig til tre samtaler i løbet af de første tre måneder. Formålet med samtalerne er at hjælpe dig med jobsøgning og med at komme i job.
Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, det er relevant. Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud som fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Opfølgning på din jobsøgning
Jobcentret vil med udgangspunkt i din joblog på Jobnet løbende følge op på, om du søger job tilstrækkeligt seriøst, realistisk og bredt. Er det ikke tilfældet, vil jobcentret stille yderligere krav til din jobsøgning og gennem klare aftaler sikre, at du reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Du skal til samtale med jobcentret mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Sanktion, hvis du ikke søger job
Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v.
Hvis du ikke lever op til kravene om at stå til rådighed, skal kommunen give dig en sanktion.
Kommunen nedsætter din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:
- udebliver fra et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning
- udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, eller en rådighedsvurdering i jobcentret
- undlader at tilmelde dig som arbejdssøgende i jobcentret eller lægge dit cv ind i Jobnet
- undlader at tjekke dine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at du er jobsøgende, og som følge heraf er blevet afmeldt som jobsøgende.
Nedsættelsen af kontanthjælpen bliver foretaget for det antal dage, hvor du er udeblevet m.v. helt eller delvist. Det er en såkaldt periodesanktion. Hjælpen bliver nedsat med ydelsen for en hel dag, uanset hvor mange timer du rent faktisk er udeblevet pr. dag.
Kommunen nedsætter også din kontanthjælp, hvis du uden rimelig grund fx:
- ophører med et arbejde
- afviser tilbud om arbejde
- undlader at give jobcentret eller din arbejdsgiver besked om, at du er syg
- undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job
- undlader at overholde aftaler om jobsøgning
- undlader at registrere dine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat.
Kontanthjælpen bliver nedsat med et fast beløb. Det er en såkaldt punktsanktion.
Hvis du er uddannelses- eller jobparat, og du gentagne gange ikke overholder kravene om at søge job og deltage i aktive tilbud, kan du få en skærpet sanktion.
En skærpet sanktion betyder, at du mister retten til kontanthjælp i en periode på op til tre måneder. Hjælpen kan kun ophøre, hvis kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som du kan tage imod og dermed opfylde din pligt til at udnytte dine arbejdsmuligheder. Du vil derfor modtage et tilbud, samtaler eller daglig pligt til at møde frem i jobcenteret. Du har ret til at få udbetalt kontanthjælp for de dage, du deltager i tilbud, møder frem til samtaler m.v.
Du skal arbejde for din kontanthjælp
Hvis du ikke kommer i job, vil du senest efter tre måneder blive mødt med krav om at arbejde for din kontanthjælp, fx i en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution. Kommunen kan iværksætte en nytteindsats, hvis den vurderer, at det er relevant.
Du kan også få andre beskæftigelsesrettede tilbud, fx ansættelse med løntilskud eller virksomhedspraktik, hvis kommunen vurderer, at det er relevant for dig.
Kommunen kan altid kræve, at du arbejder for din kontanthjælp. Bl.a. hvis der opstår tvivl om din rådighed.
Formidling af job og aftaler om jobsøgning
Når det er relevant, skal dit lokale jobcenter formidle konkrete og ordinære job til dig, hvis du selv har svært ved at finde et arbejde. Jobcentret kan også indgå konkrete aftaler med dig om jobsøgningen og pålægge dig at søge job.
Aktivitetsparat – hvad skal jeg?
Du bliver betragtet som aktivitetsparat, når du opfylder betingelserne:
- du er fyldt 30 år
- jobcentret vurderer, at du ikke kan påtage dig et ordinært arbejde, som gør dig i stand til at forsøge dig selv inden for tre måneder, fx fordi du har sammensatte eller komplekse problemer af fx faglig, social eller helbredsmæssig karakter.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler
Hvis du er fyldt 30 år, og jobcentret vurderer, at du er aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at du får en indsats, der er tværfaglig og koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Tidlig og helhedsorienteret indsats, hvis du har komplekse problemer
Hvis du er aktivitetsparat, vil kommunen hurtigst muligt og senest efter seks måneder sørge for, at du får en helhedsorienteret indsats. Indsatsen skal afspejle dine individuelle behov og sikre, at du får en jobrettet indsats og hjælp.
Indsats rettet mod arbejde
Kommunens indsats er rettet mod at bringe dig tættere på et arbejde og vil så vidt muligt foregå på en almindelig arbejdsplads. Indsatsen skal samtidig tage hånd om dine forskellige udfordringer, fx sociale eller sundhedsmæssige problemer.
Hvis du undervejs får brug for støtte til at sikre, at du kan gennemføre de aktiviteter, der er aftalt, kan kommunen bevilge dig en mentor.
Tæt opfølgning på din indsats
Hvis du er vurderet aktivitetsparat, skal jobcentret løbende følge tæt op på den indsats og hjælp, du får. Opfølgningen har fokus på, om du udvikler dig hen imod et job. Opfølgningen skal sikre, at indsatsen løbende bliver tilpasset dine fremskridt. Jobcentret afholder samtaler med dig mindst 4 gange inden for 12 måneder.
Du kan få en mentor
Hvis det på grund af personlige forhold i en periode ikke er muligt for dig at deltage i tilbud m.v., har du ret til mentorstøtte i den periode. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive tilbud.
Tilbud om mentorstøtte skal gives for en periode på seks måneder, og der skal som minimum være kontakt mellem mentor og dig en gang hver anden uge. Hvis du efter seks måneder fortsat ikke kan deltage i aktive tilbud, skal du have et nyt tilbud om mentorstøtte.
Mentoren kan blive ved med at følge dig – også den dag du får ordinært arbejde.
Har du været indlagt med en psykisk lidelse?
Hvis du er aktivitetsparat, og du har været indlagt med en psykisk lidelse, har du ret til at få tilknyttet en mentor.
Mentoren skal fungere som en udskrivningskoordinator, der skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde. Kommunen skal tilknytte mentoren, så snart dit udskrivningsforløb begynder.
Du har ret til mentorstøtte i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og for en periode på mindst 6 måneder i alt.
Har du siddet i fængsel?
Hvis du sidder i fængsel, kan du få tilknyttet en udslusningskoordinator. Kommunen tilknytter en udslusningskoordinator, når fængslet begynder at planlægge dit udslusningsforløb. Udslusningskoordinatoren skal hjælpe dig med at genetablere og understøtte et normalt hverdagsliv med bolig, familie, økonomi, netværk og arbejde.
Sanktion, hvis du ikke står til rådighed
Du har som kontanthjælpsmodtager pligt til at stå til rådighed for arbejde og beskæftigelsesfremmende tilbud som fx løntilskud, virksomhedspraktik m.v. Udgangspunktet er, at også personer, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparate, skal udnytte deres arbejdsmuligheder aktivt og tage imod en indsats rettet mod ordinær uddannelse eller et rimeligt tilbud om arbejde, fx et job på nedsat tid og/eller hvor der tages hensyn til eventuelt skånebehov.
Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager kontanthjælp, skal kommunen give dig en sanktion.
Fx kan kommunen trække tre dage af din kontanthjælp i form af en såkaldt punktsanktion, hvis du fx uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, undlader efter krav fra jobcentret at søge konkrete job eller undlader at give meddelelse om sygdom til jobcentret eller din arbejdsgiver.
Hvis du er aktivitetsparat, og kommunen vurderer, du er i en udsat situation, skal kommunen anvende sanktionerne på en måde, der tager højde for, at du måske ikke har mulighed for at leve op til de krav, der stilles. Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om den skal give en sanktion over for en aktivitetsparat person, eller om der er andre rimelige grunde end dem, som udtrykkeligt er nævnt i loven, der kan begrunde, at en sanktion ikke skal gives. Rimelige grunde kan fx være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer. Hvis du er aktivitetsparat, skal kommunen kun give dig en sanktion, hvis sanktionen skønnes at fremme din rådighed.
Inden kommunen må give dig en sanktion, skal kommunen altid have udnyttet alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med dig om, hvorfor du som aktivitetsparat ikke lever op til de krav, kommunen har stillet til dig – fx om at deltage i aktive tilbud. Det betyder i praksis, at kommunen fx skal være i personlig kontakt med dig, hvis du ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan fx være telefonisk eller personlig kontakt, hvor du bor eller opholder dig, herunder på et eventuelt behandlingssted.
Kontanthjælpsloftet
Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:
- integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
- særlig støtte
- boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.
Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.
225-timersreglen
225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.
Gensidig forsørgelsespligt er ophævet pr. 1/1 2016
Fra 1. januar 2016 er kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet afskaffet. Ægtepar har stadig pligt til at forsørge hinanden.
Jobrelevant vejledning, når du er på barsel
Hvis du er på barsel, skal jobcentret indenfor de sidste tre måneder af din barsel tilbyde en vejledningssamtale. Det skal sikre, at du har fokus på at få et arbejde, når din barsel er slut.
Din sagsbehandler har ansvaret for vejledningen.
Offentligt løntilskudsjob
Du kan være ansat i et offentligt løntilskudsjob i op til seks måneder.
Ufaglærte kan få særlig hjælp
Hvis du er ufaglært, dvs. ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, har du ret til at deltage i et forløb, hvor du får vurderet dine reelle kompetencer. Det er dine såkaldte realkompetencer. Du har også ret til at få testet din læse-, skrive- og regnefærdigheder.
Hvis testene viser, at du har behov for læse-, skrive- og regnekursus, har du ret til at få tilbud om disse.
Som ufaglært kontanthjælpsmodtager kan du også få vejledning og hjælp, hvis du ønsker at blive optaget på en ordinær uddannelse.
Hvis du vil klage
Hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v., kan du klage over afgørelsen. Du skal klage til kommunen.
Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Uddannelseshjælp - er du under 30 år og har du ikke en uddannelse?
Unge under 30 år uden uddannelse får uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp
Åbn alleLuk alle
Betingelser for at få uddannelseshjælp
Hvis du er under 30 år og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, tager kommunen udgangspunkt i, om du kan gå i gang med en uddannelse, eller om du har brug for en særlig indsats, inden du begynder på den.
Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp:
- at du er under 30 år
- at du ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse
- at du har været ude for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
- at den sociale begivenhed har medført, at du ikke kan skaffe det nødvendige til dig selv og din familie, og at du ikke forsørges af andre
- at behovet for forsørgelse ikke kan dækkes af andre ydelser, fx arbejdsløshedsdagpenge, pension mv.
De første samtaler med kommunen
Senest en uge efter, du første gang har henvendt dig til kommunen om hjælp, bliver du indkaldt til den første af mindst tre samtaler, hvor kommunen skal vurdere, om:
- du er åbenlyst uddannelsesparat, dvs. at du umiddelbart kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne
- du er uddannelsesparat, dvs. at du kan gå i gang med en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre denne uddannelse
- du er aktivitetsparat, dvs. at du ikke kan påbegynde en uddannelse indenfor ca. et år og gennemføre denne uddannelse.
Kommunen har allerede ved den første samtale mulighed for at vurdere, at du er åbenlyst uddannelsesparat. I helt særlige tilfælde kan kommunen også vurdere, at du er aktivitetsparat. I alle andre tilfælde kan kommunen først efter tre måneder vurdere dig som enten uddannelses- eller aktivitetsparat.
Hvor meget får jeg i uddannelseshjælp?
Satserne for uddannelseshjælp er på niveau med SU-satserne. Hvis kommunen vurderer, at du er aktivitetsparat har du ret til et aktivitetstillæg, hvis du deltager i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet ønske om et tilbud. Kan du på grund af din situation ikke deltage i tilbud - fx ved alvorlig sygdom - skal du have aktivitetstillæg alligevel.
| Persontype | Sats 2018 |
|---|---|
| Under 25 år, hjemmeboende | 2.664 kr. |
| Under 25 år, udeboende | 6.182 kr. |
| 25-29 år, hjemmeboende | 2.664 kr. |
| 25-29 år, udeboende | 6.182 kr. |
| Forsørger med eget barn i hjemmet - uden ret til børnetilskud | 8.653 kr. |
| Enlig forsørger | 12.364 kr. |
| Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge |
11.282 kr. |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere |
14.993 kr. |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende |
11.282 kr. |
| Persontype | Sats 2018 |
|---|---|
| Under 25 år, hjemmeboende | 3.509 (2018) (inkl. tillæg) |
| Under 25 år, udeboende | 7.272 (2018) (inkl. tillæg) |
| 25-29 år, hjemmeboende | 11.282 (2018) (inkl. tillæg) |
| 25-29 år, udeboende | 11.282 (2018) (inkl. tillæg) |
| Forsørger med eget barn i hjemmet, uden ret til børnetilskud | 14.993 (2018) (inkl. tillæg) |
| Enlig forsørger | 14.993 (2018) (inkl. tillæg) |
| Kvinder under 30 år, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge |
11.282 (2018) (ingen tillæg) |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er forsørgere |
14.993 (2018) (ingen tillæg) |
| Unge under 30 år, der har en psykisk lidelse og er udeboende |
11.282 (2018) (ingen tillæg) |
Hvis du deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov (STU), er du fritaget for formuereglerne i uddannelseshjælpen.
Åbenlyst uddannelsesparat - hvad skal jeg?
Hvis kommunen vurderer, at du er åbenlyst uddannelsesparat, skal du hurtigst muligt i gang med en uddannelse.
Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Du bliver derfor bedt om at komme med forslag til uddannelser og søge om optagelse på en eller flere af dem. Indtil du starter på din uddannelse, skal du i videst mulig omfang arbejde og forsørge dig selv.
Alternativt skal du arbejde for din uddannelseshjælp i fx en nytteindsats. Nytteindsats kan bestå i samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Det kan fx være at tage plejehjemsbeboerne med på en ekstra tur, at lave supplerende kundeservice på et hospital ved fx at hjælpe pårørende med at finde rundt eller at gå til hånde og hjælpe en pedel med småopgaver på en uddannelsesinstitution.
Uddannelsesparat - hvad skal jeg?
Hvis kommunen vurderer, at du er uddannelsesparat, vil kommunen hurtigst muligt igangsætte en indsats der skal hjælpe dig til at blive i stand til at påbegynde og gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.
Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet.
Ret til læse-, skrive- og regneundervisning
Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal kommunen sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve.
Din indsats bliver individuelt tilrettelagt
Kommunens indsats bliver tilrettelagt ud fra dine konkrete ressourcer og behov og fortsætter helt frem til din uddannelsesstart. Hvis kommunen vurderer, du har brug for det, kan du:
- få mulighed for fx at snuse til forskellige uddannelser og få en fornemmelse af uddannelsesmiljøet
- få anden hjælp af faglig eller social art
- få tilknyttet en mentor, som kan støtte dig i tiden op til uddannelsesstart og også under uddannelsen.
Tæt opfølgning frem til uddannelsesstart
Indtil du starter på uddannelsen, vil kommunen løbende følge op på din situation. Du får ret til rådgivning og vejledning.
Når du har haft de første tre samtaler med kommunen, indkalder kommunen dig til samtaler i det omfang, det er nødvendigt. Det gør den for at sikre, at du har fokus på din uddannelse eller kommer nærmere på en uddannelse ift. uddannelsespålægget.
Du vil få hjælp og støtte i overgangen til uddannelse
For at mindske risikoen for, at du falder fra uddannelsen, vil indsatsen for dig fortsætte helt frem til uddannelsesstart. Samtidig vil din kommune lige op til uddannelsesstart have tæt kontakt med den uddannelsesinstitution, som du skal starte på. For din kommune har pligt til at sikre sig, at du starter på den aftalte uddannelse. Kommunen vil få besked fra uddannelsesinstitutionen, hvis du efter uddannelsesstart er i risiko for at falde fra uddannelsen.
Så længe du ikke er startet på din uddannelse, får du uddannelseshjælp. Når du er startet på uddannelsen, får du SU. Kommunen har dog mulighed for at udbetale uddannelseshjælp i en afgrænset periode, hvis du er startet på uddannelsen, inden SU’en er på plads.
Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager dobbeltforsørgelse, skal du betale uddannelseshjælpen tilbage.
Sanktion – hvis du ikke deltager
Du skal leve op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp. Hvis du ikke gør, får du en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktsanktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig Og hvis du gentagne gange ikke står til rådighed for en indsats eller hvis du udviser en manglende vilje til at deltage i tilbud, kan du blive underlagt en skærpet sanktion. Hvis du får en skærpet sanktion skal din kommune altid samtidigt give dig et åbent tilbud om fx daglige samtaler eller pligt til dagligt at møde op i jobcentret.
En skærpet sanktion indebærer, at du mister retten til uddannelseshjælp i en periode på op til tre måneder. I stedet vil du modtage et tilbud og/eller samtaler, og du får udbetalt uddannelseshjælp for de dage, du møder frem.
Aktivitetsparat - hvad skal jeg?
Hvis kommunen vurderer, du er aktivitetsparat, vil målet for kommunens indsats fortsat være målrettet uddannelse.
Når du modtager uddannelseshjælp, får du et uddannelsespålæg. Det gælder også, selvom din kommune vurderer, at du ikke umiddelbart har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse.
Uddannelsespålægget fungerer som en slags ramme for samarbejdet mellem dig og din kommune, indtil du vælger uddannelse og starter på den. I uddannelsespålægget bliver din indsats hen imod uddannelse beskrevet. For selvom du har særlige udfordringer, skal du sammen med din kommune have et mål om, at du på sigt skal i uddannelse – også selvom vejen til uddannelse kan være lang.
Ret til læse-, skrive- og regneundervisning
Hvis du ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, skal du læse-, skrive- og regnetestes. Og hvis testene viser et behov for det, skal din kommune sørge for, at du får læse-, skrive- og regnekurser og eventuelt ordblindekurser. Undervisningen skal som udgangspunkt fortsætte, indtil du har opnået læse-, skrive- og regnefærdigheder, der svarer til folkeskolens afgangsprøve. Det skal sikre, at du får de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre en uddannelse.
Du har ret til en koordinerende sagsbehandler
Så snart kommunen har vurderet dig som aktivitetsparat, har du ret til en koordinerende sagsbehandler. Sagsbehandleren skal sikre, at din indsats er koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndigheder.
Din indsats bliver individuelt tilrettelagt
Som aktivitetsparat får du hurtigst muligt en koordineret og systematisk uddannelsesrettet indsats, hvor dine uddannelsesmål er i fokus. Du vil få støtte og hjælp til at blive klar til at tage en uddannelse, og indsatsen bliver tilrettelagt med udgangspunkt i din situation og dine udfordringer.
Du kan også få et tilbud om mentorstøtte, hvis kommunen vurderer, at du har behov for særlig støtte og vejledning til at blive uddannelsesparat.
Ret til mentor, hvis andet ikke kan lade sig gøre
Du får ret til støtte fra en mentor i de perioder, hvor din kommune vurderer, at din situation er så svær, at du ikke kan deltage i aktive tilbud. Mentoren skal hjælpe dig med at få stabiliseret dit liv så meget, at du med tiden kan deltage i aktive, uddannelsesrettede tilbud.
Tæt opfølgning hver anden måned
Du skal hver anden måned til møde i kommunen, hvor der bliver fulgt op på din indsats. Den opfølgning kan som udgangspunkt ikke ske pr. telefon eller mail. På den måde er du sikret, at dine udfordringer og behov hele tiden er i centrum, og at indsatsen, som er rettet mod uddannelse, løbende kan blive ændret eller justeret. Det skal sikre, at du bliver parat til at tage en uddannelse.
Rimelige sanktioner
Hvis du ikke lever op til de krav, som kommunen stiller til dig, mens du modtager uddannelseshjælp, kan du få en sanktion. Et eksempel på en sanktion kan være en såkaldt punktsanktion, hvor kommunen kan trække tre dages uddannelseshjælp fra dig. Sanktionssystemet tager højde for, at du på grund af sammensatte problemer ikke altid har mulighed for leve op til de krav, der bliver stillet til dig. Derfor vil din kommune altid tage kontakt til dig, inden der kan gives en sanktion.
Inden der bliver givet en sanktion, skal kommunen derfor vurdere, om der i dit tilfælde er omstændigheder (fx psykisk sygdom eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at du ikke lever op til kravene og derfor ikke skal have en sanktion.
Din kommune skal altid være i personlig kontakt med dig om, hvorfor du ikke lever op til kravene – fx om at deltage i aktive tilbud – inden kommunen må give dig en sanktion.
Kontanthjælpsloftet
Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet set kan modtage af følgende ydelser:
- integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp
- særlig støtte
- boligstøtte. Loftet bliver fastsat individuelt og afhænger af, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.
Loftet betyder, at du i fremtiden risikerer at få mindre i særlig støtte og boligstøtte, hvis du ikke aktivt søger arbejde. Loftet medfører nemlig, at der er større gevinst ved at arbejde, og jo mere du arbejder, desto mere kan du få i boligstøtte og særlig støtte, inden du ”rammer loftet”.
Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’.
225-timersreglen
225-timersreglen er et krav om, at du skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du fortsat skal kunne modtage fuld integrationsydelse, fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp.
Hvis du vil klage
Du kan klage til kommunen, hvis du er utilfreds med kommunens afgørelse om kontanthjælp, tilbud m.v. Du skal klage over afgørelsen, inden der er gået fire uger efter, at du har modtaget afgørelsen. Kommunen skal så genvurdere afgørelsen, inden der er gået fire uger, fra klagen er modtaget.
Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.
Læs mere
Kontakt Beskæftigelse og Sundhed
Beskæftigelse og Sundhed
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
E-mail: jobcenter@skanderborg.dk
Sikker e-mail til kommunen (e-mails med personfølsomme oplysninger) kan du sende via din digitale postkasse på Borger.dk:
Jobcenter
Tlf. 8794 7000
Ydelseskontoret
Tlf. 8794 7527
Book et telefonopkald fra Ydelseskontoret
Telefontid:
Mandag, tirsdag og onsdag: 10.00 - 13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00
Åbningstid:
Mandag, tirsdag og onsdag 10.00-13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00