Menu Søg

Når du skal flytte

Du skal melde flytning til kommunen senest fem dage, efter du har skiftet bopæl

Åbn alle

Anmeld flytning til folkeregistret

Ifølge loven har du pligt til at oplyse din nye adresse i den kommune, du flytter til – eller indenfor – senest fem dage, efter du har skiftet bopæl.

Du kan dog tidligst melde flytning fire uger, før du skifter adresse. Glemmer du at melde din flytning til i tide, kan du risikere at få en bøde.

Du skal melde din flytning digitalt. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.

Hvad er en c/o-adresse?

Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o er en forkortelse for det engelske udtryk "Care of")'. Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.

Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværterklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.

Kommunen kan ændre din adresse i CPR

Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:

  • det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR
  • eller du nægter at ændre din adresse.

C/O-adresse og logiværtserklæring

Hvis dit eget navn ikke kan stå på døren eller postkassen, så skal du angive udlejerens/ejerens navn i feltet ”C/O Navn” i den digitale flytteanmeldelse.

C/O er en forkortelse af det engelske udtryk ”care of” og svarer til 'boende hos'.

Når du registrerer dig på en C/O-adresse, så betyder det, at du tilmelder dig, bor, sover og jævnligt opholder dig fysisk på adressen.

Logiværtserklæring

Kommunen kan bede udlejeren/ejeren om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved at udfylde en logiværtserklæring.

Anmeld flytning til PostNord

Når du melder flytning til folkeregistret via borger.dk eller via din tilflytningskommunes hjemmeside, så behøver du ikke at gøre mere. PostNord modtager automatisk meddelelse om din flytning.

PostNord eftersender i en periode breve, aviser, blade og magasiner til din nye adresse. Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver returneret til afsenderen.

PostNord og flytning ved adressebeskyttelse

Har du beskyttet adresse, skal du selv melde flytning til PostNord.

  1. Hvis du er oprettet på ePosthuset, kan du logge på og bruge kontaktformularen til at melde flytning til PostNord. Du kan ikke bruge selve flytteformularen.
  2. Hvis du ikke er oprettet på ePosthuset, skal du bestille en flytteblanket, som PostNord sender til dig. Ring til kundeservice på tlf. 70 11 22 12 eller send en mail til eposthuset@postnord.com. Derefter udfylder du blanketten og sender den retur til PostNord.
PostNord og flytning uden NemID

Hvis du ikke har NemID, kan du bestille en flytteblanket hos kundeservice på tlf. 70 11 22 12 eller mail: eposthuset@postnord.com.

Midlertidig flytning

Hvis du fx flytter i sommerhus i en kortere periode, kan du få videresendt din post.

Læs mere om dine muligheder på PostNords hjemmeside.

Hvordan får jeg stadig post til døren?

Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister på området, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.

Læs mere om reglerne her:

Hvor længe bliver min post eftersendt?

Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye postadresse de følgende seks måneder.

Hvis du har behov for det, har du mulighed for at forlænge perioden med yderligere seks måneder. Pakker, adresseløse forsendelser (fx reklamer) og lokale ugeaviser eftersendes ikke til din nye adresse. Pakkerne bliver sendt retur til afsenderen.

Aflæs din el- og vandmåler og meld flytning til leverandør

Når du flytter, skal du udover at give besked til kommunen, sørge for at aflæse din elmåler og anmelde flytning til din el-leverandør. Ifølge retningslinjerne hæfter den enkelte forbruger for elforbruget på fraflytningsadressen, indtil den dato, hvor aftalen er officielt opsagt.

Du skal desuden aflæse måleren i den nye bolig og give el-leverandøren besked om, hvad måleren viser.

På din el-leverandørs hjemmeside kan du læse mere om, hvad du skal gøre, når du flytter.

Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.

Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpristavlen:

Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:

Flytte hjemmefra

Når du flytter hjemmefra, har du pligt til senest fem dage efter flytningen at melde flytning til kommunen.

Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked.

Hvem får automatisk besked om min adresseændring?

Du kan med "Registerindsigt (CPR)" se, hvilke myndigheder der automatisk får besked om din nye adresse.

Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge.

Under 18 år

Er du under 18 år og ønsker at komme væk hjemmefra, skal du kontakte kommunens børne- og ungdomsforvaltning. Børnetelefonen kan hjælpe dig videre. Ring 116 111.

Børn og flytning

Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.

Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.

Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?

Når barnet skal flytte adresse, skal du anmelde det til borgerservice i kommunen. Inden flytningen af barnet kan træde i kraft, skal kommunen sikre sig, at forældrene er enige, uanset hvem der har forældremyndigheden.

Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.

  • Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
  • Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?

Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og tilskud og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.

Skal jeg skifte læge, når jeg flytter adresse?

Hvis du flytter mere end 15 kilometer væk fra din nuværende læge, skal du som udgangspunkt skifte til en ny læge, der bor inden for kilometergrænsen. I København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør er grænsen 5 km. Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.

Du kan dog beholde din nuværende læge, hvis vedkommende har åben for tilgang, og du fraskriver dig at kunne få sygebesøg af lægen.

I særlige tilfælde kan du også beholde din nuværende læge, selv om han eller hun har lukket for tilgang. Men også her gælder det, at du fraskriver dig at kunne få sygebesøg af lægen.

Det er gratis at skifte læge, hvis det sker i forbindelse med flytning af adresse, eller hvis din læge lukker sin praksis.

Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge.

Hvis du vil klage

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse i forbindelse med ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune. Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret under Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvis kommunen fastholder afgørelsen.

Flyt til udlandet

Flytter du til udlandet i over seks måneder, skal du melde udrejse til kommunen, du flytter fra

Åbn alle

Anmeld flytning til udlandet (udrejse)

Alle, der flytter til udlandet i mere end seks måneder, skal inden afrejsen sørge for at registrere sig som udrejst i CPR. Det sker ved at melde udrejsen til den kommune, du bor i.

Du kan tidligst melde flytning fire uger før, du flytter (og senest fem dage efter flytningen). Registreringen foregår digitalt, men hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp på borgerservice eller biblioteket.

Du skal også kontakte SKAT på telefon 72 22 28 92 og meddele, at du er udrejst. Ring gerne en uge efter, at du er flyttet og har meldt udrejse.

Husk desuden at opdatere din nye udenlandske adresse på nemid.nu, så du automatisk får tilsendt nye NemID-nøglekort, når du løber tør for nøgler.

Ophold i udlandet på mindre end seks måneder

Hvis du opholder dig mindre end seks måneder i udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke må være fremlejet, lånt eller lejet ud.

Har du ikke fuld rådighed over boligen, kan du bede kommunen om at lave en konkret vurdering af, om du stadig kan være registreret med bopæl i Danmark under dit ophold i udlandet.

Hjemme i weekender og ferier

Hvis du på grund af dit arbejde opholder dig mest i udlandet i en periode på mere end seks måneder – men stadig tilbringer hovedparten af dine weekender, fridage og ferier på din bopæl i Danmark – kan du også have ret til at forblive registreret her i landet. Den samme regel gælder for din ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med dig til udlandet.

Det er kommunen, der afgør, om du fortsat kan forblive registreret i Danmark, hvis du opholder dig mere end seks måneder i udlandet. Typisk opfylder faggrupper som fx lastbilchauffører kriterierne, fordi de ofte er hjemme i weekenderne.

Uanset længden af dit udlandsophold er det en god idé at lade dig registrere på den danske ambassade i det land, du er flyttet til.

Hvis jeg skal flytte til et andet nordisk land

Flytter du til enten Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne eller Grønland fra Danmark, skal du sørge for at melde din ankomst til den nye bopælskommune. Når du registrerer dig hos kommunen, skal du samtidig huske at medbringe legitimation, som viser dokumentation for dit statsborgerskab (pas) og dokumentation for dit personnummer fra det nordiske fraflytningsland. Du skal også inden udrejsen fra Danmark anmelde din udrejse til din danske fraflytningskommune.

Din tidligere bopælskommune i Danmark kan først registrere dig som udrejst af landet, når de har fået besked fra din nye kommune om, at du nu står registreret hos dem.

Når du flytter mellem de nordiske lande, er du omfattet af den såkaldte internordiske folkeregistreringsaftale. Aftalen betyder, at du kun kan være tilmeldt folkeregistret ét sted i Norden.

Læs mere om flytning inden for Norden:

Flytning i udlandet

Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, har du ret – men ikke pligt – til at få den nye udlandsadresse registreret i CPR. Du skal give besked om adresseændringen til den kommune i Danmark, du flyttede fra.

Adresseændringen skal indeholde følgende:

  • dit fulde navn
  • dit personnummer
  • din gamle adresse i udlandet
  • din nye adresse i udlandet
  • dato for flytning.

Når kommunen har modtaget ovenstående oplysninger, har de mulighed for at registrere din nye adresse i CPR.

Du kan også bruge dit NemID og ændre din adresse i udlandet digitalt i selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til udlandet (udrejse)'

Hvordan er reglerne for sygesikring i udlandet?

Hvis du flytter til udlandet for at arbejde og ikke længere er bopælsregistreret i CPR med adresse i Danmark, er du som hovedregel ikke længere omfattet af dansk sygesikring. Det betyder bl.a. at du skal aflevere dit gule sundhedskort til kommunen, og at du ikke længere er sygesikret, hvis du fx er på ferie i Danmark.

Nogle lande har en skattefinansieret sygesikring ligesom det danske, mens andre landes sociale sikring bygger på et forsikringsprincip, som du selv skal købe dig til.

I nogle tilfælde har du mulighed for fortsat at være dansk sygesikret. Det kan fx være, hvis du er udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis du er udsendt en offentlig dansk myndighed eller er ansat på et skib, der fører dansk flag.

Hvis du er dansk socialt sikret, kan du få et særligt sundhedskort, som giver dig ret til at bruge det danske sundhedsvæsen, selvom du ikke bor i Danmark. Du kan også få det blå EU-sygesikringskort til brug for rejser i andre EU/EØS-lande.

Hvor skal barnet bo?

Når I går fra hinanden, er det vigtigt, at I bliver enige om, hvem af jer, barnet skal bo hos

Åbn alle

Hvem bestemmer, hvor vores barn skal bo?

Hvis I er skilt og har fælles forældremyndighed, er det dig og barnets anden forælder, som indbyrdes aftaler, hvem af jer barnet skal have bopæl hos. I behøver ikke at involvere Statsforvaltningen i aftalen.

Barnet kan kun have bopæl et sted. Det vil sige, at barnet altid har en bopælsforælder og en samværsforælder. Det gælder også, selvom I har en deleordning, hvor barnet reelt bor lige meget hos jer begge to. Det er hos bopælsforælderen, at barnet har sin folkeregisteradresse.

Når I har fælles forældremyndighed, er det bopælsforælderen, som bestemmer, hvor i landet, barnet skal bo. Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I dog være enige om det.

Hvis en af jer har den fulde forældremyndighed over barnet, er det denne forælder, der bestemmer, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Har barnet noget at skulle have sagt?

Selvom det er jer som forældre, der bestemmer, hvor barnet skal bo, er det en god ide at snakke med jeres barn. Det er vigtigt for børn, at de oplever at deres forældre lytter til dem.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal have bopælsadresse, kan Statsforvaltningen hjælpe forældrene med at lave en aftale. Hvis forældrene stadig ikke kan blive enige, kan de bede Statsforvaltningen om at sende sagen i retten. Det er kun retten, der kan træffe afgørelse om barnets bopæl. I en retssag vil barnet i nogle tilfælde blive hørt, inden der træffes en afgørelse.

Hvis vi ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo

Hvis I har fælles forældremyndighed, men ikke kan blive enige om, hvem barnet skal have bopæl hos, skal I kontakte Statsforvaltningen. Statsforvaltningen kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn.

Hvis I ønsker hjælp fra Statsforvaltningen, skal I udfylde og indsende "kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær". Her kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.

Når Statsforvaltningen modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. I langt de fleste tilfælde vil I blive indkaldt til et møde, hvor I kan få vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, så I selv kan finde gode løsninger for jeres barn. I første omgang forsøger vi at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om.

Hvis det ikke lykkes for jer at blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo, kan I bede Statsforvaltningen om at sende sagen videre til retten. Hvis I vil gå videre med sagen, skal I – senest fire uger efter – bede Statsforvaltningen om at sende sagen videre til retten, og så vil retten afgøre, hvem jeres barn skal bo sammen med. Statsforvaltningen kan altså ikke afgøre sager om barnets bopæl.

Statsforvaltningen kan dog i helt særlige tilfælde beslutte, hvor barnet skal bo, indtil retten har truffet en afgørelse. Hvis én af jer har den fulde forældremyndighed over barnet – eneforældremyndighed – er det den forælder, der alene bestemmer, hvem barnet skal bo sammen med.

Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær

Hvis I ikke er enige i spørgsmål om forældremyndighed, bopæl eller samvær, skal du udfylde dette kontaktskema til Statsforvaltningen.

Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen

Hvis du skal flytte, har du pligt til at fortælle den anden forælder om flytningen. Det skal du gøre senest seks uger, før du flytter, og du skal kunne bevise, at du har varslet flytningen i tide.

Varslingspligten gælder uanset hvad. Både hvis du bor sammen med jeres barn, hvis du ikke bor sammen med jeres barn. Den gælder også, selvom du hverken deler eller har den fulde forældremyndighed over jeres barn.

Hvis den af jer, som skal flytte, ikke fortæller den anden forælder om flytningen i tide, kan det få betydning i en eventuel senere sag, hvor fx retten skal tage stilling til, hvem af jer barnet skal bo sammen med.

Læs mere om børn og flytning

Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?

Når I har fælles forældremyndighed, skal I være enige, hvis jeres barn og den af jer, som barnet bor sammen med og har folkeregisteradresse hos, skal flytte til udlandet. Den forælder, som barnet bor sammen med, har altså ikke mere at skulle have sagt end den anden forælder.

Når en forælder har den fulde forældremyndighed over barnet, bestemmer denne forælder alene, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.

Ved flytning til udlandet er det vigtigt at huske på, at jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to.

Hvis du vil klage

Hvis du ønsker at klage over en afgørelse om bopæl, skal du klage til Ankestyrelsens Familieretsafdeling. I første omgang skal du sende klagen til Statsforvaltningen. Herefter sender Statsforvaltningen din klage og alle sagens papirer videre til Ankestyrelsens Familieretsafdeling.

I nogle tilfælde kan Statsforvaltningen genoptage behandlingen af en sag, hvis den modtager en klage. Det gælder for eksempel, hvis klagen indeholder væsentlige, nye oplysninger.

Flyt til Danmark

Du skal have bopæl i Danmark, før du kan anmelde din indrejse.

Husk pas, vielsesattest, fødselsattest og oplysninger om forældremyndighed på børn. Er dokumenterne ikke på dansk, skal de være oversat af en autoriseret oversætter eller være udstedt som en international attest på engelsk.

Du skal møde personligt op, for at melde din indrejse. Hvor og hvordan afhænger af din situation:

Åbn alle
  • Jeg er dansk statsborger
  • Jeg er statsborger i et EU-/EØS-land og har et opholdsbevis
  • Jeg er statsborger i et EU-/EØS-land men har ikke et opholdsbevis
  • Jeg er flygtning, familiesammenført eller statsborger i et land udenfor EU/EØS

Adressebeskyttelse

Adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til private

Åbn alle

Ansøg om navne- og adressebeskyttelse

Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.

Når anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner som udgangspunkt være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR, og dit navn og adresse bliver heller ikke udleveret fra CPR til brug for private vejvisere.

Hvor længe gælder navne- og adressebeskyttelsen?

Når du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen i første omgang for et år.

Hvis du herefter ønsker at få din adressebeskyttelse forlænget, kan du igen søge digitalt via borger.dk. Du skal selv huske at søge.

Forbehold

Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.

Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.

Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.

Beskyttelsen gælder ikke for indrykning af meddelelser i Statstidende, hvor navn og adresse ifølge loven er påkrævet.

Tilmeld Robinsonlisten - Markedsføringsbeskyttelse

Hvis du får registreret markedsføringsbeskyttelse i CPR, kan du undgå at få tilsendt reklamemateriale. Beskyttelsen kaldes også Robinsonlisten, og den dækker post, e-mail og telefon.

Markedsføringsbeskyttelsen gælder, indtil du selv meddeler kommunen, at den skal ophæves. Robinsonlisten opdateres hvert kvartal.

Når du er tilmeldt markedsføringsbeskyttelsen, får du heller ikke reklamer fra de virksomheder, som du er kunde hos. Det kunne fx være banker eller realkreditinstitutter. Du kan dog aftale med den enkelte virksomhed, at du fortsat ønsker at modtage henvendelser fra virksomheden.

Læs mere om Robinsonlisten

Lokalvejviser

Når du har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, bliver du automatisk også beskyttet mod, at oplysningerne udleveres fra CPR til brug i lokalvejvisere.

Hvis du ikke ønsker at have navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du i stedet få registret, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til brug i lokalvejviserne.

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over en afgørelse, som en kommune har truffet efter CPR-loven, kan dette ske til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Klagen skal ske skriftligt til den kommune, som har truffet afgørelsen, og inden 4 uger fra det tidspunkt, du har fået meddelelse om afgørelsen.

Udlandsdanskere, der flytter hjem

Når du vil flytte tilbage til Danmark, er der flere ting, du skal være opmærksom på

Åbn alle

Anmeld indrejse

Hvis du er dansk statsborger og skal opholde dig i Danmark i over tre måneder, kan du blive bopælsregistreret i CPR, hvis du har et sted at bo.

Tilflytningskommunen kan kræve, at du møder personligt op i borgerservice. Her bliver du bopælsregistreret i CPR, vælger læge mv.

  • medbring dit pas og dokumentation for din bopæl

Hvis du opholder dig i Danmark i mindre end tre måneder, kan du ikke blive registreret som indrejst i CPR.

Du kan ikke forhåndsregistrere dig, mens du er i udlandet. 

Valg af egen læge

Du skal oplyse borgerservice om, hvilken læge du ønsker at have – ellers bliver der automatisk valgt en læge for dig. Du kan på forhånd vælge en læge, der har åbent for tilgang af nye patienter her:

Hvordan får jeg et sundhedskort?

Når du er blevet bopælsregistreret i CPR, vil du efter ca. to-tre uger modtage et sundhedskort (det tidligere sygesikringsbevis). Det bliver sendt til dig med posten.

Om at søge job

Du skal kontakte jobcentret i dit nærområde, hvis du er ledig og jobsøgende. Du finder dit lokale jobcenter på jobcenter.dk.

Hvordan får jeg et skattekort?

Når du er registreret i CPR som tilflyttet til Danmark, skal du hurtigst muligt kontakte SKAT på 72 22 28 92 og tale med Udlandsafdelingen. Det gælder, uanset om du har indkomster fra Danmark, udlandet eller fra begge steder.

SKAT har brug for følgende oplysninger for at kunne lave skattekortet over telefonen:

  • CPR-nummer
  • oplysninger om indkomster fra Danmark og udlandet
  • oplysninger om fradrag (fx a-kasse, fagforening, befordring, mv.)
  • oplysninger om køb af bolig i Danmark
  • oplysninger om udenlandsk ejendom samt evt. udlejning heraf
  • oplysninger om danske og udenlandske konti, værdipapirer, depoter og pensionsordninger.

Dagpenge og a-kasse

Når du vender hjem til Danmark efter et arbejdsophold som lønmodtager i et EØS-land, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse.

Du skal derfor søge om optagelse i din danske a-kasse igen. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i. Overholder du ikke fristen på otte uger, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge.

Du kan kun blive optaget i en dansk a-kasse, når du har bopæl og ophold i Danmark. Du har samtidig mulighed for at overføre forsikrings- og arbejdsperioder, som er optjent i et andet EØS-land til en a-kasse i Danmark.

Otte-ugers-fristen

Hvis du har haft arbejde i et EØS-land, og du samtidig har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste fem år, skal du skriftligt søge om optagelse i din danske a-kasse. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i.

Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse i løbet af de seneste fem år, skal du udover den skriftlige ansøgning også have påbegyndt et arbejde inden for otte uger (arbejdet skal have en varighed af i alt 296 timer inden for tre måneder).

Overholder du ikke otte-ugers-fristen, skal du optages som nyt medlem – og er derefter først dagpengeberettiget efter et år.

Du kan med fordel kontakte din danske arbejdsløshedskasse, som kan oplyse dig nøjagtigt om, hvordan du skal forberede din hjemkomst. Du finder en liste over danske a-kasser på Arbejdsskadestyrelsen hjemmeside:

Økonomisk hjælp og boligstøtte

Du kan søge om kontanthjælp, hvis du i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. For at få kontanthjælp skal du som det første:

  • henvende dig i jobcentret og melde dig ledig
  • stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende.

Bor du til leje, vil du afhængigt af din indtægt kunne søge boligstøtte.

Pension og udlandet

Hvis du mener, at du er berettiget til udenlandsk pension, før du fylder 67 år, skal du kontakte Udbetaling Danmark, som varetager pensionsområdet i Danmark. Du kan læse mere om reglerne her:

Hvis min ægtefælle er udlænding

Hvis din ægtefælle er EU/EØS-statsborger eller statsborger i et af de nordiske lande, behøver han/hun ikke en opholdstilladelse for at bo i Danmark.

Hvis din ægtefælle derimod er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden og EU/EØS-landene – kræves der en gyldig opholdstilladelse.

Din udenlandske ægtefælle kan muligvis få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Hvis I har boet i et andet EU/EØS-land, gælder der særlige regler.

Børnepasning og skolevalg

Har du børn, kan kommunens borgerservice fortælle dig om bl.a. daginstitutioner og skoler, ligesom centret også kan oplyse dig om fx børnepenge. Du kan herunder læse mere om muligheder for børnepasning samt skole- og uddannelsesvalg.

Bil og kørekort

Hvis du medbringer en bil på udenlandske nummerplader, skal du senest 30 dage efter indrejse til Danmark have gennemført SKATs ”5 trin til at importere et køretøj”. Først når der er betalt dansk registreringsafgift af vurderingsprisen, kan bilen få danske nummerplader.

Hvorvidt du skal betale told og moms for bilen, afhænger af, om du medbringer køretøjet fra et EU-land eller fra et land uden for den europæiske union.

Har du et udenlandsk kørekort, når du flytter hjem, skal det eventuelt byttes til et dansk i kommunens borgerservice.

Kontakt Borgerservice

Borgerservice

Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg

 

E-mail: skanderborg.kommune@skanderborg.dk

Sikker e-mail til kommunen (e-mails med personfølsomme oplysninger) kan du sende via din digitale postkasse på Borger.dk:

www.borger.dk/post

Tlf. 8794 7000

 

Telefontid:
Mandag og tirsdag 8.30 - 13.00
Onsdag: Lukket
Torsdag og fredag 8.30 - 13.00

 

Åbningstid:
Mandag og tirsdag 10.00 - 13.00
Onsdag: Kun åbent for borgere med aftale
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00

Bestil en tid til personlig betjening