Efterhånden er så mange beboere og medarbejdere vaccinerede på vores plejecentre og bosteder i Skanderborg Kommune, at vi har åbnet for besøg og aktiviteter.
Skanderborg Kommune følger dog fortsat de nationale retningslinjer og anbefalinger for at mindske coronasmitte og beskytte ældre og svage borgere.
Det betyder, at hverdagen og aktiviteter tilrettelægges, så smitterisikoen begrænses mest muligt. Det er derfor vigtigt, at du følger de lokale anvisninger, når du er på besøg eller deltager i aktiviteter.
Læs om de aktuelle krav, retningslinjer og anbefalinger
Vi opfordrer også til, at du følger de seks generelle råd for smitteforebyggelse:
- Bliv vaccineret
- Bliv hjemme og bliv testet, hvis du får symptomer
- Hold afstand
- Luft ud og skab gennemtræk
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Gør rent, særligt overflader som mange rører ved.