COVID-19: Læs om restriktioner, test, vaccination, smitteudvikling og betydningen for vores institutioner og service.
Flytning i Danmark
Du skal melde flytning til kommunen senest fem dage, efter du har skiftet bopæl
Åbn alleLuk alle
Oplys kommunen om ny adresse og vælg læge
Du har pligt til at oplyse din nye adresse senest fem dage, efter du har skiftet bopæl. Flyttedatoen er den dag, du faktisk er flyttet ind. Det vil sige, når du har flyttet dine ejendele og overnatter på adressen.
- Du kan melde flytning for dig selv og for de øvrige beboere i husstanden.
- Du kan tidligst anmelde flytning fire uger, før du skifter adresse.
- Du skal melde din flytning digitalt, og du vælger samtidigt din læge.
- PostNord får automatisk besked om din flytning, når den træder i kraft. (Dog ikke, hvis du har navne- og adressebeskyttelse.)
- Husk at sætte navn på din nye brevkasse. Mindst efternavnene på de postmodtagere, der anvender brevkassen, men også gerne fornavnene, for det mindsker risikoen for fejl.
Midlertidig adresseflytning
Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.
Navne- og adressebeskyttelse
Hvis du ønsker navne- og adressebeskyttelse, skal du huske at søge om det i forbindelse med din flytteanmeldelse.
Bemærk også, at du selv skal give besked til PostNord, hvis du har eller vil have navne- og adressebeskyttelse hos dem. Dermed frabeder du dig videregivelse af information til andre distributionsselskaber end PostNord.
Obligatorisk digital selvbetjening
Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice.
Bøde
Hvis du ikke anmelder din flytning i tide, kan du få en bøde.
Hvad er en c/o-adresse?
Hvis du flytter ind hos en ejer eller lejer, og dit eget navn ikke står på døren, skal du angive ejerens eller lejerens navn i feltet 'Hos (c/o er en forkortelse for det engelske udtryk "Care of")'. Du kan ikke registreres i CPR på en c/o-adresse, hvis du ikke rent faktisk også bor der.
Kommunen kan kræve, at ejeren/lejeren med en logiværtserklæring bekræfter, at du bor hos ham eller hende.
Flytning i særlige tilfælde
I nogle kommuner er det i nogle situationer ikke muligt at bruge den digitale løsning. Du skal i stedet kontakte kommunens borgerservice.
Det kan fx være, hvis du:
- flytter fra en ukendt til en fast adresse eller omvendt
- bliver løsladt fra et fængsel og skal flytte til en ny adresse
- er værnepligtig
Flytning til eller i udlandet
Flytter du til udlandet i mere end seks måneder, skal du melde flytning digitalt, og hvis du flytter adresse i udlandet, kan du også melde din nye udenlandske adresse digitalt.
Kan ikke selv melde flytning
Hvis du ikke selv er i stand til at melde flytning, kan du give en fuldmagt til en pårørende.Valg af læge ved flytning
Det er gratis at skifte læge, når det sker samtidigt med din flytteanmeldelse til kommunens folkeregister. Du kan frit vælge en læge eller klinik, der har åbent for tilgang af nye patienter.
Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden 'Valg af læge'.
Fortryd flytteanmeldelse
Har du netop meldt flytning - og har du lavet en fejl - så kan du selv slette flytningen, så længe den ikke er blevet sagsbehandlet.
Du logger på med NemID samme sted, som du loggede på med, da du anmeldte flytningen.
Er flytningen endnu ikke blevet sagsbehandlet, vil du på første side under 'Igangværende flytning' kunne klikke på 'Slet flytning'.
Kommunen kan ændre din adresse i CPR
Kommunen har ret til at ændre dine oplysninger, hvis:
- det kan bevises, at du ikke bor på den adresse, du er registreret med i CPR
- eller du nægter at ændre din adresse.
C/O-adresse, logerende og logivært
Hvis du skal være logerende og dit eget navn ikke kan stå på døren eller postkassen, skal du i den digitale flytteanmeldelse oplyse:
- ejeren/udlejerens, dvs. logiværtens, navn i feltet ”C/O Navn”
- om den eller de nuværende beboere bliver boende på adressen
C/O er en forkortelse af det engelske udtryk ”care of” og svarer til 'boende hos'.
Når du registrerer dig på en C/O-adresse, betyder det, at du tilmelder dig, bor, sover og jævnligt opholder dig fysisk på adressen.
Logiværtserklæring
Kommunen kan bede ejeren/udlejeren, dvs. logiværten, om at bekræfte, at du bor og sover på adressen. Det sker ved, at ejeren/udlejeren udfylder en logiværtserklæring.
Hvordan får jeg stadig post til døren?
Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner, kan du få posten bragt til din dør. Der gælder ingen særlige regler for folkepensionister på området, men fælles er, at du skal søge kommunen om at få posten bragt til døren.
Læs mere om reglerne på siden om post til døren.
Hvor længe bliver min post eftersendt?
Når du har meldt flytning, bliver breve, aviser, blade og magasiner automatisk eftersendt til din nye adresse de følgende seks måneder.
Dog eftersender PostNord ikke pakker. De bliver sendt retur til afsenderen.
Har du i en afgrænset periode brug for at få din post sendt til en anden adresse end din folkeregisteradresse, skal du give dine afsendere besked.
Meld flytning til dit elselskab
Du kan tidligst melde flytning til dit elselskab, 2 måneder før du flytter. Vær opmærksom på, at du hæfter for elforbruget på din gamle adresse, indtil dit elselskab har registreret, at du er flyttet.
Når du flytter ud
Når du flytter ud, skal du melde din flytning til dit elselskab, senest 10 hverdage før du flytter, hvis du vil undgå at betale for den nye beboer.
Har du boet til leje? Så er din flyttedato den sidste dato, du hæfter for husleje – inkl. opsigelsesperioden. Har du solgt din bolig? Så er din flyttedato, den dag du overdrager boligen til den nye ejer.
Når du flytter ind
Når du flytter ind, skal du melde din flytning til dit elselskab senest den dag, du overtager boligen. Hvis du endnu ikke har en digital, fjernaflæst måler, skal du aflæse din elmåler, når du flytter.
På dit elselskabs hjemmeside kan du læse mere om, hvad der præcist gælder for dig.
Find oplysninger om alle el-leverandører via Elpristavlen:
Find oplysninger om alle gas-leverandører via Gasprisguiden:
Hvis det er relevant, skal du også aflæse målere og melde flytning til din varme-, gas- og vandleverandør.
Flytte hjemmefra
Når du flytter hjemmefra, har du pligt til senest fem dage efter flytningen at melde flytning til kommunen.
Du kan sende en flyttemeddelelse til kommunen via selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til folkeregistret'. PostNord får automatisk besked om din nye adresse.
Meddel selv adresseændring til dine øvrige kontakter. Fx: Din arbejdsgiver, blodbanken, diverse abonnementer, fritidsaktiviteter, konto- og medlemskort, din tandlæge.
- Flytteguide
- Flytte hjemmefra - Guide til at styre dine penge (nyt vindue)
- Læs om skat for unge (nyt vindue)
- Forsikring når du flytter hjemmefra (nyt vindue)
- Søg SU
- Boligstøtte
- Regler for medielicens og tilmelding (nyt vindue)
Under 18 år
Det er dine forældre, som bestemmer, hvor du skal bo, indtil du bliver myndig som 18-årig. Hvis du skal flytte adresse alene, skal din forælder med forældremyndighed gå til borgerservice for at meddele adresseændringen.
Hvis det går dårligt derhjemme, kan du få hjælp i kommunen. Børnetelefonen kan guide dig til den bedste hjælp. Ring til Børnetelefonen på 116 111.
Børn og flytning
Et barn skal, ligesom voksne, være registreret på den adresse, hvor det opholder sig mest. Det gælder også, hvis I som forældre bor hver for sig, og uanset hvem af jer, der er bopæls- eller samværsforælder.
Hvis barnet bor hos dig, og du ønsker at ændre barnets bopælsadresse, skal du varsle det til den anden forælder senest seks uger, før flytningen finder sted. Dette gælder både, hvis I har fælles forældremyndighed, eller hvis én af jer har forældremyndigheden alene.
- Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
- Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?
Hvordan anmelder jeg adresseændring for mit barn?
Når dit mindreårige barn skal flytte adresse, skal det anmeldes i den kommune, hvor barnet skal bo. Inden flytningen af dit barn kan blive registreret i CPR, skal kommunen tage stilling til, om den anmeldte flytning kan accepteres. Kommunen skal fx partshøre den forælder, der ikke flytter med, hvis han / hun ikke over for kommunen har accepteret flytningen.
Den anden forælder får et brev fra kommunen, et partshøringsbrev.
- Ved enighed mellem forældrene registrerer kommunen den nye adresse for barnet.
- Ved uenighed mellem forældrene beder kommunen om flere oplysninger om barnets faktiske ophold. Derefter træffer kommunen en afgørelse
Hvilke konsekvenser har registreringen af barnets bopæl?
Registreringen har både betydning for tildelingen af offentlige ydelser og tilskud og for jeres bidrag til forsørgelsen af barnet.
Bopælspligt
Bopælspligt indebærer, at du som ejer af en helårsbolig har pligt til at sørge for, at boligen er beboet mindst 180 dage om året – enten af dig selv eller udlejet til en anden.
Bopælspligten er reguleret i Boligreguleringslovens kapitel 7 om benyttelse af boliger. Grænsen på de 180 dage nævnes ikke i loven, men er praksis pga. Skattestyrelsens regler om skattepligt.
Kommunen fastlægger i lokalplaner, hvilke helårsboliger inden for kommunegrænsen, der har bopælspligt.
Bopælspligten er indført for at undgå affolkning i landdistrikterne, at modvirke dannelse af ”sommerhuskvarterer” i områder, der er tiltænkt til helårsbeboelse samt at forhindre uhæmmet spekulation i boligmarkedet
Undtagelser
Der er dog undtagelser fra reglen om bopælspligt:
- Bopælspligten gælder ikke, hvis du er ved at sælge din helårsbolig. Du må altså gerne flytte til en anden bolig – også selv om du kommer til at overskride de 180 dage.
- Nybyggede boliger bliver ofte først omfattede af bopælspligt, når de er blevet benyttede til helårsbolig – dvs med tilmelding til folkeregistret.
- Flexboliger er helårsboliger, hvor kommunen har givet tilladelse til anvendelse som fritidsbolig.
- Kommunen kan også vælge at sløjfe bopælspligten for særlige områder – eller endda for hele kommunen.
Kontakt altid kommunen for at finde ud af, om der er bopælspligt på en bestemt helårsbolig – eller om boligen fx har status som flexbolig.
Hvis du vil klage
Ønsker du at klage over kommunens afgørelse i forbindelse med ændring af din adresse, skal du sende klagen til din bopælskommune.
Kommunen vil herefter sende klagen videre til CPR-kontoret, hvis kommunen fastholder afgørelsen.
Flytning til udlandet
Flytter du til udlandet i over seks måneder, skal du melde udrejse til kommunen, du flytter fra
Åbn alleLuk alle
Husk det hele, når du flytter fra Danmark
Udover at melde flytning til CPR og kontakte Skattestyrelsen kan der være mange andre myndigheder og virksomheder, som du skal kontakte ved udrejse fra Danmark.
Alt efter din situation i Danmark og din kommende situation i det nye land, er det forskelligt, hvad du skal være opmærksom på.
Det kan fx være:
- arbejde og uddannelse, herunder løn og SU
- familie, herunder børn
- skat
- overførselsindkomst
- gæld, både til det offentlige og til private virksomheder
- sundhed og sygesikring
- aflæsning og afregning af el mv.
- ferie og pension
- bolig, herunder registrering i CPR, fremleje, fast ejendom
- lukning af egen virksomhed
- bil og kørekort
- registrering på Danskerlisten hos Udenrigsministeriet
- post
- kæledyr
- opsigelse af abonnementer
- udmeldelse af foreninger
- andet
Du kan orientere dig om mange af reglerne på det offentlige område på borger.dk, og de offentlige hjemmesider, som borger.dk linker til.
På det private område skal du kontakte virksomhederne. Brug fx dine månedlige betalingsserviceoversigter til at skabe dig et overblik.
- Til forsiden af borger.dk
- Digital Post i udlandet - bl.a. om forberedelse inden udrejse
- Se din post i Digital Post (Log på)
Anmeld flytning til udlandet (udrejse)
Alle, der flytter til udlandet i mere end seks måneder, skal inden afrejsen sørge for at registrere sig som udrejst i CPR. Det sker ved at anmelde udrejsen for den kommune, du bor i.
Du behøver ikke kende din præcise adresse i udlandet, når du anmelder din udrejse. Når du kender den, kan du vende tilbage og bruge selvbetjeningen til at oplyse om din udlandsadresse.
Du kan tidligst anmelde fraflytning fire uger før, du fraflytter (og senest fem dage efter fraflytningen).
Registreringen foregår digitalt, men hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp på borgerservice eller biblioteket.
Skat
Du skal også kontakte Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 92 og meddele, at du er udrejst. Ring gerne en uge efter, at du er fraflyttet og har anmeldt udrejsen.
NemID
Husk også at opdatere din nye udlandsadresse på nemid.nu, så du automatisk får tilsendt nye NemID-nøglekort, når du løber tør for nøgler.
Grønland
Vær opmærksom på, at en flytning til Grønland ikke betragtes som en fraflytning til udlandet. Flytningen skal anmeldes til tilflytningskommunen i Grønland som en almindelig flytning.
Ophold i udlandet på mindre end seks måneder
Hvis du opholder dig mindre end seks måneder i udlandet, kan du bede kommunen om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver, at du har fuld rådighed over din bolig, hvilket vil sige, at den ikke må være fremlejet, lånt eller lejet ud.
Har du ikke fuld rådighed over boligen, kan du bede kommunen om at lave en konkret vurdering af, om du stadig kan være registreret med bopæl i Danmark under dit ophold i udlandet.
Uanset længden af dit udlandsophold er det en god idé at lade dig registrere på den danske ambassade i det land, du er flyttet til.
Hvis du skal flytte fra Danmark eller Grønland til et nordisk land
Anmeldelse af fraflytning
Flytter du fra Danmark eller Grønland til et af de andre nordiske lande, skal du inden udrejsen anmelde din udrejse til din danske eller grønlandske fraflytningskommune.
Det gælder ved fraflytning til disse lande:
- Finland
- Færøerne
- Island
- Norge
- Sverige
Da flytning til Grønland ikke betragtes som en fraflytning til udlandet, skal du ikke anmelde flytningen til din fraflytningskommune i Danmark.
Anmeldelse af tilflytning
Når du flytter til et andet nordisk land, skal du anmelde din tilflytning til registreringsmyndigheden i det andet nordiske land.
Det gælder, når du flytter fra Danmark eller Grønland til disse lande:
- Finland
- Færøerne
- Island
- Norge
- Sverige
Når du anmelder indrejsen i det nordiske tilflytningsland, skal du huske at medbringe legitimation, som viser dokumentation for dit statsborgerskab, pas, og dokumentation for dit personnummer i Danmark/Grønland.
Din tidligere bopælskommune i Danmark eller Grønland kan først registrere dig som udrejst i CPR, når de har fået besked fra myndighederne i det andet nordiske land om, at du nu står registreret hos dem.
Når du flytter mellem de nordiske lande, er du omfattet af den såkaldte internordiske folkeregistreringsaftale. Aftalen betyder, at du kun kan være tilmeldt folkeregistret ét sted i Norden.
Flytning i udlandet - meddel din nye adresse i udlandet
Hvis du skifter adresse, mens du opholder dig i udlandet, har du ret – men ikke pligt – til at få den nye udlandsadresse registreret i CPR. Du skal give besked om adresseændringen til den kommune, du flyttede fra, da du forlod Danmark.
Adresseændringen skal indeholde følgende:
- dit fulde navn
- dit personnummer
- din gamle adresse i udlandet
- din nye adresse i udlandet
- dato for flytning.
Når kommunen har modtaget ovenstående oplysninger, har den mulighed for at registrere din nye adresse i CPR.
Du kan også bruge dit NemID og ændre din adresse i udlandet digitalt i selvbetjeningsløsningen 'Anmeld flytning til udlandet (udrejse)'
Hvordan er reglerne for sygesikring i udlandet?
Hvis du flytter til udlandet for at arbejde og ikke længere er bopælsregistreret i CPR med adresse i Danmark, er du som hovedregel ikke længere omfattet af dansk sygesikring. Det betyder bl.a. at du skal aflevere dit gule sundhedskort til kommunen, og at du ikke længere er sygesikret, hvis du fx er på ferie i Danmark.
Nogle lande har en skattefinansieret sygesikring ligesom det danske, mens andre landes sociale sikring bygger på et forsikringsprincip, som du selv skal købe dig til.
I nogle tilfælde har du mulighed for fortsat at være dansk sygesikret. Det kan fx være, hvis du er udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, hvis du er udsendt en offentlig dansk myndighed eller er ansat på et skib, der fører dansk flag.
Hvis du er dansk socialt sikret, kan du få et særligt sundhedskort, som giver dig ret til at bruge det danske sundhedsvæsen, selvom du ikke bor i Danmark. Du kan også få det blå EU-sygesikringskort til brug for rejser i andre EU/EØS-lande.
Hvor skal barnet bo?
Når I går fra hinanden, er det vigtigt, at I bliver enige om, hvem af jer barnet skal bo hos
Åbn alleLuk alle
Hvem bestemmer, hvor vores barn skal bo?
Hvis I har fælles forældremyndighed, og I er enige om barnets bopæl, kan I selv indbyrdes aftale, hvem af jer barnet skal have bopæl hos. I behøver ikke at involvere Familieretshuset i den aftale.
Når I har fælles forældremyndighed, er det bopælsforælderen, som bestemmer, hvor i landet, barnet skal bo.Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal I dog være enige om det.
Hvis en af jer har den fulde forældremyndighed over barnet, er det denne forælder, der bestemmer, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.
Kan vi blive ved med at have delt bopæl?
Fra den 1. april 2019 er det muligt at give barnet ”delt bopæl”. Det betyder, at begge forældre er bopælsforældre. Barnet vil dog fortsat kun have én folkeregisteradresse.
Ved delt bopæl er I som forældre fælles om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv.Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken daginstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.
I behøver ikke have en deleordning, eller bo tæt ved hinanden for at få delt bopæl. Omfanget af samværet med barnet har heller ingen betydning. Aftalen er helt op til jeres egne betingelser.
Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig. I har dog mulighed for at få den registreret i cpr. via Familieretshuset, men det har ingen betydning. I kan altså lave aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.
Aftalen har heller ingen betydning for anden lovgivning eller offentlige ydelser til barnet. Udbetaling af offentlige ydelser til barnet bliver eksempelvis administreret uafhængigt af den delte bopæl.
Når I aftaler delt bopæl, så bortfalder alle jeres tidligere aftaler og afgørelser om bopæl og samvær, og det er op jer selv at indgå de aftaler, der er nødvendige.
Aftalen kan kun laves af forældrene, og hverken Familieretshuset eller familieretten kan bestemme, at der skal være delt bopæl.
Kan vi fortryde en aftale om delt bopæl?
Hvis I på et tidspunkt bliver uenige om den aftalte delte bopæl, kan du meddele den anden forælder, at du ikke længere ønsker delt bopæl.
Hvis I ikke selv kan finde en ny ordning, kan I starte en bopælssag i Familieretshuset.
Har barnet noget at skulle have sagt?
Selvom det er jer som forældre, der bestemmer, hvor barnet skal bo, er det en god ide at snakke med jeres barn. Det er vigtigt for børn, at de oplever at deres forældre lytter til dem.
Hvis forældrene ikke kan blive enige om, hvor barnet skal have bopælsadresse, kan Familieretshuset hjælpe forældrene med at lave en aftale. Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.
Regler i forbindelse med flytning, når vi har børn sammen
Hvis I som forældre har delt bopæl, er det reglerne om delt bopæl, der gælder i forbindelse med flytning.
Hvis I ikke har delt bopæl, har du pligt til at fortælle den anden forælder om en evt. flytning. Det skal du gøre senest 6 uger, før du flytter, og du skal kunne bevise, at du har varslet flytningen i tide.
Varslingspligten gælder uanset hvad. Både hvis du bor sammen med jeres barn, hvis du ikke bor sammen med jeres barn. Den gælder også, selvom du hverken deler eller har den fulde forældremyndighed over jeres barn.
Hvis den af jer, som skal flytte, ikke fortæller den anden forælder om flytningen i tide, kan det få betydning i en eventuel senere sag, hvor fx retten skal tage stilling til, hvem af jer barnet skal bo sammen med.
På siden Flytning i Danmark i afsnittet Børn og flytning, kan du læse, hvordan du anmelder flytning for dit barn.
Hvis vi ikke kan blive enige om, hvor barnet skal bo
Hvis I har fælles forældremyndighed, men ikke kan blive enige om, hvem barnet skal have bopæl hos, skal I kontakte Familieretshuset. Familieretshuset kan hjælpe jer med forældresamarbejdet og med at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn.
Hvis I ønsker hjælp fra Familieretshuset, skal I udfylde og indsende 'Kontaktskema om forældremyndighed,bopæl og samvær'. I skemaet kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.
Når Familieretshuset modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. Det kan fx være med børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling eller samarbejdskurser. Familieretshuset vil forsøge at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om.
Hvis forældrene efter at have fået hjælp og rådgivning stadig ikke kan blive enige, er det familieretten, der i sidste ende kan træffe en afgørelse om, hvor barnet skal bo.
Ansøg om ændring af barnets bopæl ved uenighed
Hvis I ikke er enige om at ændre barnets bopæl, kan I få hjælp i Familieretshuset. Her kan du ansøge om ændring af barnets bopæl.
Familieretshuset behandler kun sager om ændring af et barns bopæl, når forældrene ikke er enige. Hvis I som forældre er enige om at ændre barnets bopæl, skal I ikke bruge denne ansøgning, men derimod anmelde adresseændringen på Folkeregistret.
Må jeg flytte til udlandet, når vi har børn sammen?
Når I har fælles forældremyndighed, skal I være enige, hvis jeres barn og den af jer, som barnet bor sammen med og har folkeregisteradresse hos, skal flytte til udlandet. Den forælder, som barnet bor sammen med, har altså ikke mere at skulle have sagt end den anden forælder.
Når en forælder har den fulde forældremyndighed over barnet, bestemmer denne forælder alene, hvor barnet skal bo rent geografisk. Det gælder både i Danmark og i udlandet.
Ved flytning til udlandet er det vigtigt at huske på, at jeres barn har ret til begge sine forældre, og I har ansvaret for, at jeres barn har en tæt og jævnlig kontakt til jer begge to.
Hvis du vil klage
Når Familieretshuset træffer en afgørelse om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed, står der i afgørelsen, hvordan du kan klage over den.
Du skal sende en klage til Familieretshuset senest 4 uger efter, du har fået afgørelsen. Når Familieretshuset har modtaget din klage, bringer vi den videre til familieretten.
Familieretshuset kan også beslutte at genoptage sagen, hvis:
- Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
- Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger
- Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
- Der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for afgørelsen.
Her kan du ikke klage:
Familieretshusets registrering eller notering af en aftale kan ikke indbringes for familieretten, men Familieretshuset kan i stedet genoptage sagen.
Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten. Familieretshuset skal dog genoptage behandlingen af anmodning om aktindsigt.
Flyt til Danmark
Du skal have fast bopæl i Danmark, før du kan melde din indrejse.
Husk pas, opholdsbevis/opholdstilladelse, seneste vielsesattest eller skilsmissebevilling og fødsels-, navne- eller dåbsattest på dine børn (hvis du har børn).
Er dokumenterne ikke på dansk, skal de være oversat af en autoriseret oversætter eller være udstedt som en international attest på engelsk.
Du skal møde personligt op, for at melde din indrejse. Hvor og hvordan afhænger af din situation:
Åbn alle
Luk alle
Navne- og adressebeskyttelse
Navne- og adressebeskyttelse betyder, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til privatpersoner, banker, PostNord m.fl.
Åbn alleLuk alle
Ansøg om og forny navne- og adressebeskyttelse
Du skal ansøge digitalt om at få registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunen.
Udover dig selv kan du søge for din ægtefælle og dine børn under 18 år, når I bor på samme folkeregisteradresse.
Når anmodningen er gået igennem, vil privatpersoner som udgangspunkt være afskåret fra at få udleveret dit navn og adresse fra CPR. Dit navn og din adresse bliver heller ikke udleveret fra CPR til brug for private vejvisere eller til PostNord.
PostNord
Hvis du har navne- og adressebeskyttelse og flytter, skal du selv give PostNord besked. Dermed frabeder du dig videregivelse af information til andre distributionsselskaber end PostNord.
Hvor længe gælder navne- og adressebeskyttelsen?
Når du har tilmeldt dig navne- og adressebeskyttelse, gælder beskyttelsen i første omgang for et år.
Du skal selv huske at søge, hvis du herefter ønsker at få din navne- og adressebeskyttelse forlænget.
Forbehold
Offentlige myndigheder kan få adgang til dit navn i CPR.
Private kreditorer, der fx mangler betaling af en faktura, kan normalt også altid bede om at få din adresse udleveret fra CPR ved at henvende sig til kommunen.
Du skal selv gøre dit teleselskab opmærksom på, at du ønsker hemmeligt eller udeladt telefonnummer. Selvom du har navne- og adressebeskyttelse, har teleselskaberne pligt til at videregive telefonnumre, medmindre du gør opmærksom på, at du ikke ønsker det.
Beskyttelsen gælder ikke for indrykning af meddelelser i Statstidende, hvor navn og adresse ifølge loven er påkrævet.
PostNord
Du skal selv give PostNord besked om din navne- og adressebeskyttelse.
Lokalvejviser
Når du har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, bliver du automatisk også beskyttet mod, at oplysningerne udleveres fra CPR til brug i lokalvejvisere.
Hvis du ikke ønsker at have navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du i stedet få registret, at dit navn og adresse ikke må udleveres fra CPR til brug i lokalvejviserne.
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over en afgørelse, som en kommune har truffet efter CPR-loven, kan dette ske til Social- og Indenrigsministeriet.
Klagen skal ske skriftligt til den kommune, som har truffet afgørelsen, og inden 4 uger fra det tidspunkt, du har fået meddelelse om afgørelsen.
Udlandsdanskere, der flytter hjem
Når du vil flytte tilbage til Danmark, er der flere ting, du skal være opmærksom på
Åbn alleLuk alle
Anmeld indrejse
Hvis du er dansk statsborger og skal opholde dig i Danmark i over tre måneder, kan du blive bopælsregistreret i CPR, hvis du har et sted at bo.
Tilflytningskommunen kan kræve, at du møder personligt op i borgerservice. I kommunen bliver du bopælsregistreret i CPR, vælger læge mv.
- medbring dit pas og dokumentation for din bopæl
Hvis du opholder dig i Danmark i mindre end tre måneder, kan du ikke blive registreret som indrejst i CPR.
Du kan ikke forhåndsregistrere dig, mens du er i udlandet.
Valg af egen læge
Du skal oplyse kommunens borgerservice om, hvilken læge du ønsker at have – ellers bliver der automatisk valgt en læge for dig. Du kan på forhånd vælge en læge, der har åbent for tilgang af nye patienter.
Hvordan får jeg et sundhedskort?
Når du er blevet bopælsregistreret i CPR, vil du efter ca. to-tre uger modtage et sundhedskort (det tidligere sygesikringsbevis). Det bliver sendt til dig med posten.
Om at søge job
Du skal kontakte jobcentret i dit nærområde, hvis du er ledig og jobsøgende. Du finder dit lokale jobcenter på jobcenter.dk.
Hvordan får jeg et skattekort?
Når du er registreret i CPR som tilflyttet til Danmark, skal du hurtigst muligt kontakte Skattestyrelsen på 72 22 28 92 og tale med Udlandsafdelingen. Det gælder, uanset om du har indkomster fra Danmark, udlandet eller fra begge steder.
Skattestyrelsen har brug for følgende oplysninger for at kunne lave skattekortet over telefonen:
- CPR-nummer
- oplysninger om indkomster fra Danmark og udlandet
- oplysninger om fradrag (fx a-kasse, fagforening, befordring, mv.)
- oplysninger om køb af bolig i Danmark
- oplysninger om udenlandsk ejendom samt evt. udlejning
- oplysninger om danske og udenlandske konti, værdipapirer, depoter og pensionsordninger.
Dagpenge og a-kasse
Når du vender hjem til Danmark efter et arbejdsophold som lønmodtager i et EØS-land, er du som hovedregel ikke længere medlem af en dansk a-kasse.
Du skal derfor søge om optagelse i din danske a-kasse igen. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i. Overholder du ikke fristen på otte uger, kan det få konsekvenser for din ret til dagpenge.
Du kan som hovedregel kun blive optaget i en dansk a-kasse, når du har bopæl og ophold i Danmark. Du har mulighed for at overføre forsknings- og arbejdsperioder, som er optjent i et andet EØS-land til en a-kasse i Danmark.
I nogle tilfælde har du mulighed for at blive medlem af eller bevare medlemskabet af dansk a-kasse under arbejde i udlandet. Har du retmæssigt beholdt dit medlemskab af dansk a-kasse under din arbejdsperiode i et andet EØS-land, skal du følge de almindelige danske regler i forhold til at melde dig ledig m.m.
Otte-ugers-fristen
Hvis du har haft arbejde i et EØS-land, og du samtidig har været medlem af en dansk a-kasse inden for de seneste fem år, skal du skriftligt søge om optagelse i din danske a-kasse. Ansøgningen skal sendes inden otte uger efter, din forsikringsdækning ophører i det EØS-land, du før var forsikret i.
Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse i løbet af de seneste fem år, skal du udover den skriftlige ansøgning også have påbegyndt et arbejde inden for otte uger (arbejdet skal have en varighed af i alt 296 timer inden for tre måneder).
Overholder du ikke otte-ugers-fristen, skal du optages som nyt medlem – og er derefter først dagpengeberettiget efter et år.
Du kan med fordel kontakte din danske arbejdsløshedskasse, som kan oplyse dig nøjagtigt om, hvordan du skal forberede din hjemkomst. Du finder en liste over danske a-kasser på Arbejdsskadestyrelsen hjemmeside:
Økonomisk hjælp og boligstøtte
Du kan søge om kontanthjælp, hvis du i en periode ikke er i stand til at forsørge dig selv eller din familie. For at få kontanthjælp skal du som det første:
- henvende dig i jobcentret og melde dig ledig
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet og være aktiv jobsøgende.
- Kontanthjælp hvis du er 30 år eller derover
- Kontanthjælpsreform: Er du under 30 år og har du en uddannelse?
- Kontanthjælpsreform: Er du under 30 år og har du ikke en uddannelse?
- Integrationsydelse
Bor du til leje, vil du afhængigt af din indtægt kunne søge boligstøtte.
Pension og udlandet
Hvis du mener, at du er berettiget til udenlandsk pension, før du fylder 67 år, skal du kontakte Udbetaling Danmark, som varetager pensionsområdet i Danmark.
Du kan læse mere om reglerne.
Hvis min ægtefælle er udlænding
Hvis din ægtefælle er EU/EØS-statsborger eller statsborger i et af de nordiske lande, behøver han/hun ikke en opholdstilladelse for at bo i Danmark.
Hvis din ægtefælle derimod er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden og EU/EØS-landene – kræves der en gyldig opholdstilladelse.
Din udenlandske ægtefælle kan muligvis få opholdstilladelse efter reglerne om familiesammenføring. Hvis I har boet i et andet EU/EØS-land, gælder der særlige regler.
Børnepasning og skolevalg
Har du børn, kan kommunens borgerservice fortælle dig om bl.a. daginstitutioner og skoler, ligesom centret også kan oplyse dig om fx børnepenge.
Bil og kørekort
Hvis du medbringer en bil på udenlandske nummerplader, skal du senest 30 dage efter indrejse til Danmark have gennemført Motorstyrelsens ”5 trin til at importere et køretøj”. Først når der er betalt dansk registreringsafgift af vurderingsprisen, kan bilen få danske nummerplader.
Hvorvidt du skal betale told og moms for bilen, afhænger af, om du medbringer køretøjet fra et EU-land eller fra et land uden for den europæiske union.
Har du et udenlandsk kørekort, når du flytter hjem, skal det eventuelt byttes til et dansk i kommunens borgerservice.
Afmeld person fra din adresse
Ønsker du at afmelde en eller flere personer fra din adresse, skal du sende de nødvendige oplysninger til folkeregistret.
Hvis du kender personen i forvejen, kan du med fordel selv bede personen om at flytte adresse. Det går oftest hurtigere, end hvis folkeregistret skal tage sig af sagen.
Åbn alle
Luk alle
Kontakt Borgerservice
Borgerservice
Skanderborg Fælled 1
8660 Skanderborg
Send sikker digital post:
Brug din digitale postkasse på borger.dk,
så du nemt og sikkert kan kommunikere med os.
Borger: Klik her for at skrive sikkert til Borgerservice
Virksomhed/Forening: Klik her for at skrive sikkert til Borgerservice
Telefonnummer:
8794 7000
Telefontid:
Mandag, tirsdag og onsdag: kl. 10.00 - 13.00
Torsdag: kl. 10.00 - 17.00
Fredag: kl. 10.00 - 13.00
Åbningstid:
Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00-13.00
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00