Juni 2022: Vi har meget travlt i Borgerservice på Fælleden i tiden, fordi mange skal have hjælp med MitID.
Vi opfordrer dig til at booke en tid på forhånd, når du skal i Borgerservice på Fælleden. Så kan du vælge et tidspunkt, der passer dig, og komme direkte til uden spildtid.
Du kan selvfølgelig også bare møde op i åbningstiden, men så kan du risikere at skulle vente i kø, indtil der bliver en ledig tid. På grund af de mange MitID-ekspeditioner kan ventetiden desværre risikere at blive flere timer.
Se mere her: skanderborg.dk/nyheder/mitid-giver-ventetid-i-borgerservice
Hvis du ønsker hjælp til at booke en tid, kan du ringe til os på telefonnummer 8794 7467 inden for vores normale åbningstid.
Uden for åbningstiden kan du ringe til Den Digitale Hotline på telefonnummer 7020 0000.
Det er ikke muligt at få andre/flere tider, end dem du selv kan se, hvis du ringer til os.
Brug Borgerservice på biblioteket
Hvis du skal have nyt pas eller kørekort, kan du med fordel gøre det på et af kommunens biblioteker. Der kan du få løst en række borgerservice-opgaver i den betjente åbningstid.