Fleksibelt frirum er et nyt tilbud i dag- og aftentimer til hjemmeboende borgere med middelsvær til svær demens, der har pårørende med behov for et frirum.
Tilbuddet skal supplere de eksisterende aflastningstilbud og tilgodese individuelle behov for frirum.
I fællesskab dannes de bedste betingelser for et meningsfuldt frirum for borgere og pårørende. Samvær og aktiviteter vil tage udgangspunkt i vaner, livshistorie og interesser, mens borgernes pårørende får et frirum til egne aktiviteter, netværksbesøg eller afslapning.
Fleksibelt frirum er et midlertidig tilbud, der er finansieret via projektmidler fra Sundhedsstyrelsen. Projektet starter i april-maj 2021 og varer herfra i 2 ½ år.