
Nu kan du skrive dit barn op til en plads i vuggestuen Tusindfryd i Hylke. Vuggestuen åbner den 1. juli 2023.
Vuggestuen får plads til 7 børn, og du kan skrive dit barn på venteliste fra i dag den 14. marts.
Hvis du ønsker, at dit barn kommer i betragtning til en plads i vuggestuen i Tusindfryd med start i løbet af juli måned, skal du skrive dit barn på venteliste senest den 23. april 2023.
Det gør du via den digitale pladsanvisning, som du logger på med NemId/MitId. Du finder et link til den digitale pladsanvisning her:
Før vi passer dit barn (skanderborg.dk)
Sådan fordeles pladserne
De første pladser vil blive anvist i løbet maj måned og vi sender brev til dig, hvis vi kan tilbyde en plads. Pladserne fordeles ud fra de gældende anvisningskriterier, men derudover tages der også hensyn til den aldersmæssige sammensætning.
De syv pladser vil blive fordelt med opstart i løbet af juli og august. Der anvises således ikke 7 børn med opstart på samme tid.
Du kan læse mere om de gældende anvisningskriterier her:
Vigtigt at vide, når du skriver dit barn op til pasning (skanderborg.dk)
Kontakt os
Hvis du har spørgsmål til opskrivning, kan du kontakte Pladsanvisningen